theilgaard.net  Warning: Undefined array key "bredde" in /customers/4/7/4/theilgaard.net/httpd.www/skaerm.php on line 10 


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Philosophiae doctor

Skrevet af | fredag, 7. oktober 2011 kl 19:21
Stikord: phd-studium, arbejde, Brahe Djäknar, studentersang, Finland


I fredags gik det hverken værre eller bedre end at ph.d.-afhandlingen blev forsvaret. 3 kvarter præcis varede min gennem en god uges tid tilrettelagte peptalk, efterfulgt at 5 kvarters spørgsmål, uddybninger og forklaringer. Selv synes jeg nu, at mine opponenter var blide som lam, men jeg kan selvfølgelig fejlbedømme situationen lidt. Sagt med andre ord kunne jeg have forestillet mig emneområder, hvor man med stort vid og stor fantasi kunne have ristet mig på en ganske sagte ild.

Det var med andre ord en ganske fornøjelig oplevelse i hvert fald for mig. Og således opmuntrede lod vi propperne springe, og der blev holdt en lille fest herude i den vindforblæste nordende af Kgs. Lyngby, hvor der blev sunget akademisk repertoire, serenade og snapsesange af tilrejsende og tilstødende studentersangere fra hhv. Åbo og København.

Min vejleder Rasmus Fehrmann (uforskyldt vejleder, idet han havde fået mig overdraget ved mange ph.d.-studerendes ligeså uforskyldte vejlederskifte for tre år tilbage) sagde endda pæne ting og sammenlignede mig med Robert Boyle, "The Sceptical Chymist". Det kan man da godt ranke sig lidt ved.

Fint begavet blev jeg også - og tak for det for alle hilsener og erkendtligheder - særligt må jeg dog lige nævne de fire tilrejsende musketerer/finner fra Brahe Djäknar, Åbo. Vi ved jo, at finnerne har let til kniven. På forskellig vis. De her gutter mener i hvert fald, at en rigtig doktor, og sådan er det i Finland, skal kunne forsvare sit ord og visdommen generelt - dog ved enhver vidende doktor også, at pennen er mægtigere end klingen, pånær måske til at åbne champagne.
Ergo fik jeg en flaske champagne og en åbner dertil indrettet, og så sang vi champagnerlied.

Nå ja, doktor er jeg nu ikke formelt set efter de danske regler - en doktorgrad er en noget større og senere sag her i landet. Philosophiae doctor (eller vice versa), hedder det korrekt på dansk, men det er ikke en doktorgrad - derimod aflæggeren af den gamle licentiatgrad.

Så ingen falsk varebetegnelse her. Husk Tychos motto:

Non haberi sed esse - medullas, non cortices



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005