theilgaard.net

Bridge over troubled water

Tue, 9 Mar 2010 14:36:00 +0100

Her i weekenden fik jeg besøg af mor og far, og det var dejligt at kunne vise sin by frem. Og vejret var fantastisk, klart og høj sol og let frost, men næsten helt mildt, og fuglede kvidrede og mindede om våren.
Far kom fredag aften og mor kom først lørdag eftermiddag, idet en række uheldige omstændigheder ifm. snefog i vestjylland lammede flytrafikken fra metropolen Karups internationale trafiklufthavn, og så må selv den længst mulige transittid i Kastrup lufthavn ende med at være for kort. Og det gjorde den så. Så lørdag formiddag gik far og mig ud langs åen, tænkte ikke videre over afspærringen ved Kv�rnbron, og så på Åbo slot, der ligger ude ved havnen. Det er et flot slot, men godt nok ikke særlig prangende eller ornamenteret indvendig, og der var hverken kanoner eller bøsser eller krig eller sabler eller udstilling af pomp og pragt på slottet. Det var lidt sløjt. Efter turen rundt på slottet var der en marathon-lang udstilling af alt muligt andet bohavende, som mest virkede lidt overflødigt.

Dernæst gik vi tilbage og spiste lidt mad i Kauppahalli (indendørs marked med faste boder), og bed undervejs mere mærke i Kv�rnbrons form, det var da pudsigt med den bro, og måske grunden til de mange mennesker var stimlet sammen omkring broen, på hvilken der ingen stod. Så hentede vi mor ved banegården, og så kunne forældrene få lov at se hvordan jeg boede og hvor jeg arbejdede, hele historien bla bla bla, og efter det gik vi på restauranten Sm�r og spiste en lækker lammenakke. Derefter op på vårdberget og solnedgangen, fantastisk flot, og så blev forældrene overladt til sig selv for en stund, da jeg skulle øve med Dj�knarne.

Kv�rnbron, en af broerne over Aura å, blev spærret for trafik lørdag morgen. Broen er bygget i eet meget lavthvælvet spænd (hvælvingen måske på det højeste sted 2 m over grundstøtternes niveau, broens samlede spænd 70-75 m langt), af armeret forstrukket beton, og dette spænd er nu klappet sammen. Så nu holdes bropladen blot på plads af jernarmeringen indeni, og betonen er mest med til at tynge broen nedad. Det ser rigtig spøjst ud og er for nogen til almindelig moro, men de fleste åboboere er vist lidt trætte af det, for det hjælper ikke ligefrem på trafiksituationen i myldretiderne (og folk kører over den å som besatte i myldretiden). Og hvad tænker man ikke i resten af verden om finnerne, der jo bygget alt i beton, og så klapper deres betonbroer sammen?
Det er ret meget på forsiden af alle landets aviser. Men hvis man laver et lynhurtig trekantsberegning på brohvælvingens dimensioner vil man se, at fundamentet ikke skal skubbes særlig mange cm. bagud, før broen klapper sammen. Og det er nok det, der er sket. Far udregnede det til ca. 8 cm. på hver bred, men det er måske højt sat.

Folk i Åbo synes generelt, at broen skal rives ned, så vi kan få en ny i stedet. Jeg har sagt til finnerne, at de jo gerne kan ringe til danskerne, når de vil have lavet en ordentlig og solid bro - vi kan lave dem ligeså store, som de ønsker sig det, de kan også blive så høje, så deres mega-krydstogtskibe kan sejle under. En hængebro ville jo ikke være dumt.

I fødselsdagsgave har jeg fået et gavekort til musikinstrument af forældrene, så om det bliver en el-spade eller et el-klaver må da tiden vise. Men noget skal det i hvert fald blive til.

Søndag aften havde vi så den store koncert i Nådendal Klosterkirke, det var med Akademisk Orkester, floraerne, Brahe dj�knar og 4 solister, og kirken var nærmest fuld, og det meste af min weekend gik derfor ikke med forældrene, men med at være afsted som sangdegn. Men det endte med at blive ganske godt, en rigtig god koncert, og Brahe Dj�knar og Florak�ren fik ros af både lægfolk og kritikere.

Bagefter drak både floraer og degne øl og snaps på klubben og sang mange flere snapse- og fædrelandssange, og så på en søndag aften, men man skal huske at fejre det, mens man har humør - ellers ødelægger man sin motivation. Der blev også skrevet og afsunget en lejlighedssang om Kv�rnbron på melodien til "Bridge over troubled water". som en bro over Aurajoki. De er altså nogen sjove nogen.

Ekspeditioner

Wed, 24 Feb 2010 14:56:00 +0100

I sidste uge fejrede jeg fødselsdag heroppe. Der var dog ingen tramp i gulvet for pharisæerne, ej heller portvin, pandekager eller morgensang ved gjenboernes hjælp, så på den måde var det naturligvis lidt pauvert. Men jeg fik 4 fødselsdagsbreve, det nærmer sig rekorden for hvad jeg har fået på een fødselsdag, så det var meget storartet.

Jeg tog tid til at invitere Toni, Bartek og Gerd til middag, fisk og grøntsager og pasta, og chokoladeis til dessert. Og vi spillede brætspil, ligesom hjemme hos psykopaterne, det var Skeppsredarna från Gamla Carleby, og vi sejlede Nordeuropa rundt med tjære og tømmer, fisk, salt og savsmuld resten af aftenen, mens vi drak øl og gammel dansk.

I går jeg med Toni og hans forældres hund Rosa langt ude på landet. Hans forældre har en fiskefarm, hvor de opdrætter sik, og den ligger ved en af øerne, Ainsmaa, ude syd for Nådendal i Åbolands skærgård.
Der skylle ryddes sne på gårdspladsen og mellem husene og på markvejen op til asfaltvejen, ellers ville det være umuligt at komme frem senere, for det har sneet ganske meget de sidste dage, også i går eftermiddags. Toni kørte traktor med sneplov. Jeg stod på ski i nysne på markvejen, der sine steder var for dyb. Derefter lavede jeg en ski-vej op over en eng, hvor der var 60 cm sne. Man kan ikke køre i det, da skien går 50 cm. ned. Det er længe siden jeg har taget mig tid til at lege på samme måde.
Bagefter blev jeg vist rundt i forarbejdningshallen med mærkelige fiskerensemaskiner, og så vi var som en anden Karl Gustav ude på isen i for at se til fiskeburene - man holder hul i isen og ilter vandet - jeg scorede mig da også en halv sok (det var kun -7°C, så isen var ikke helt sikker rundt om fiskeburene).

Nå, men hjemad med os, da det efterhånden var blevet mørkt, og så holdt i en landsby på vejen på kroen eller cafeteriet (det var nok syntese af de to ting) for at betragte den lokale mad og den lokale befolkning. Vi fik noget k�ttfarsb�f med pommes ned i løgneren. Bagefter tog vi tilbage til Nådendal og stod på ski. Jeg havde en fantastisk skitur med korrekt smøring til nysne - Toni peb over dårlig smøring og gik hjem. Vi så en rævehale med en Mikkel nedenunder, som løb foran os på den oplyste løjpe. Der var ikke rigtig nogen skiløbere udover os, så han følte sig vel lidt kæk, som om han ejede skiløjpen - måske er finske ræve naturligt kække?

I denne uge og næste øves der mere på repertoiret til koncerten i Nådendals 7. marts, det er noget Brahms og noget Mendelsohn, som vi skal synge sammen med Florak�ren og Akademisk orkester i Nådendal Klosterkirke. Så det bliver en halvstor affære. Og mor og far kommer helt fra hjemmefra før at høre på skråleriet, så jeg skal stramme mig an.
Desuden skal jeg jo synge kvartet, og der skal vi også øve noget sammen, uha, der er meget der skal øves på pludselig. Man er alene på stemmen i en kvartet - men igen, man har melodien, så det er nemt, men så på den anden side, man synger første-tenor, så det er en gang skrigeri. Og jeg skal have købt skjorte og seler og vest til min frakke, for hulanda, ellers bliver der ikke nogen koncerter.

Arbejdet i mit lille laboratoriebur - det går sin vante gang. Reaktoren kører, og kommer lidt efter lidt bedre styr på analysen af prøverne.

Weekendslaveriet

Sat, 13 Feb 2010 16:22:00 +0100

Trods indkøringsvanskeligheder startede teknikken pænt op onsdag, og de rette substrater begynder at løbe hen over katalysatoren som skidt fra en spæd kalv, og det betød masser af ekstra prøver, som nu står til at blive analyseret. Og det er en omstændelig affære, som jeg desværre først er klar til at køre i dag. Jeg har det ikke godt med det her weekend-arbejde, men de færdige væskeprøver har en begrænset holdbarhed (noget i retning af et døgn, måske to), og gaskromatografen her er RIGTIG længe om at analysere hver prøve, og jeg har MANGE prøver, der skal køres nu. Så jeg er nødt til at komme både lørdag og søndag at lave et døgns prøver, hvilket er ca. 16, og sætte dem i kø.

Jeg har meldt mig til at synge kvartet om fire uger med Brahe Dj�knar. Koret er kendt for at stille op som kvartet, når der er et eller andet formelt fest-agtigt på Åbo Akademi og andre steder, der . Man kan bestille Brahe Dj�knar til sin fest. Og hvis man skal lære sangene, så må man jo sætte sig selv og sine evner lidt under pres. Så nu skal vi se, om jeg kan følge med de hårde drenge i drukviser og sangstemme, og om jeg nu kan synge tingene alene. Her er jeg første tenor, så jeg har melodien - så det er nemt - og dermed den højeste stemme - det er mindre nemt.

Torsdag aften inviterede Toni mig indenfor til kaffe og irsk kaffe-kage, cognag og en drinks, og derefter mente han, at vi skulle se film i biografen. Jamen så skulle vi vel det, tænker jeg. Så det skal jo ikke blive for kvindagtigt, så vi skal se The Road. Grum film, og bagefter kunne jeg ikke sove, pga. for meget kaffe, drinks på lidt for tom mave eller i hvert fald på tomme kalorier, og alt for levende billeder, der roterede inde i bøtten. Jeg prøvede at læse, skrive, spise noget mad, men det hjalp lidet. Jeg faldt først i søvn kl. halv fem. På det tidspunkt måtte filmen egentlig godt have været en kvindagtig og klæg kærlighedskomedie, tænkte jeg.

Nå, men man høster, som man sår, så selv om jeg var selv ude om det måtte jeg vel mande mig lidt op fredag. Så hen på eftermiddagen efter arbejde tog jeg igen med Toni og Mats til Nådendal at stå på ski. Det startede som en lidt halvkold affære. Men man får varmen efter en halv time lige gyldigt hvor meget eller lidt tøj man har på. Det er god motion. Særligt, når man som jeg ikke får gribe-voksen ordentligt smurt på midten af skien, så den kun virker i et kvarter. Der blev udspyet et par eder og bander enkelte gange. Bagefter var der øl, sauna, rulle i sne, sauna, drinks og champagne. Naboerne kom forbi og ville fejre, at Toni var blevet kandidat for noget tid siden. Fair nok. Vi røg ned på den lokale bæverding bagefter og fik pizza. Klokken var vel ved at være kvart i ti på det tidspunkt, og så skulle man jo også nyde sin mad. Jeg var så træt og sejlende, da jeg nåede hjem kl. halv tolv, at jeg måtte gå i seng.

Kontinuerlig indsats

Tue, 9 Feb 2010 16:04:00 +0100

Min reaktor er begyndt at arbejde nu, og alting ser ud til at virke, og ventilerne og relæerne klapper rigtigt, og jeg skal tage mange prøver. Det betyder en stor pukkel af analysearbejde, som jeg kan bruge uger på at analysere. Og det betyder lange dage ved reaktoren, fordi der skal arbejdes nu, når tingene virker, og man kan jo ligeså godt gøre tingene ordentlig første gang - hvis man ikke har tid til at gøre dem om. Men det er godt, at der sker noge, vi kommer fremad. Fint.

I går var der igen korprøve med Brahe Dj�knar, men denne gang både med sang fra Florak�ren og med akkompagnement af Akademisk Orkester, amatørorkester ved Åbo Akademi. Vi øver til Nådendals Musikfestspil, hvor vi skal opføre noget Brahms og Mendelsohn. Musikfestspillet er normalt om sommeren, men der er en lille vinter-afskalning d. 6.-7. marts, hvor vi bl.a. er på programmet.
For hulan da, hvor kan man føle sig lille, når der sidder 50-60 musikanter med nogle instrumenter, der kan larme meget mere end ens eget instrument, stemmen. Eller når man synes, at det her stykke kunne man meget bedre i sidste uge, da det var a capella. Så man strammer sig an og øver derhjemme også.

Jeg får desværre ikke stået på ski for tiden, da Toni, min kammerat, mentor og skiinstruktør, har for travlt med alt muligt og har været i Joensuu en uge (i Karelen). Men i morgen, siger han, i morgen kan vi tage afsted. Og det skal vi jo så, og så skal det også presses ind mellem arbejde og korprøve, koste hvad det vil, synes jeg. Sgu så.

Man kan konstatere, at der ikke skrives meget på muren og som kommentarer her til epistlerne, men jeg modtager dog gerne grin og suk og beretninger i hvad form de måtte have, skriftligt eller mundtligt. Skulle det have vakt interesse, så kan man jo også tage herop, hvor Madsen Jr. gerne kan underholde med at vise rundt i byen og forklare og beværte.

Brahes degn

Sun, 31 Jan 2010 21:25:00 +0100

En ny uge står på spring, og for en gangs skyld kommer jeg nok til at få praktisk betoning på arbejdet. Min laboratorieopstilling ser ud til at kunne komme op at køre nu, det er rart, thi jeg har brugt noget tid på at rense delene fra sidste forsøg i nogle ubehagelige kemikalier. Indløbet til min reaktor har været stoppet til med den tidligere reaktant; det er problematisk, at den har et smeltepunkt et stykke over stuetemperatur, og det er ulig meget sværere for en lille laboratoriepumpe at transportere faste stoffer end væsker, forstås.
Nå, det burde komme igang snart, eller det er hvad laboratorie-ingeniøren siger. Jeg har på fornemmelsen, at et eller andet strejker, når vi får tændt for alle de blinkende lamper, bl.a. ud fra egne erfaringer med meget af det samme type udstyr på DTU. Vi får se.

Vejret heroppe er fortsat mellem -5°C og -15°c, og det sner med mellemrum. Faktisk er det altid som om det sner en lille bitte smule, selv i nærmest klart vejr. Jeg bilder mig, at det er fugtig luft fra den Botniske bugt, der køler af over Åbo, men måske er det bare fine snekrystaller, der hvirvles gennem luften fra træer og tage. Jeg begynder vist at befinde mig udmærket i kulden, tror jeg, i hvert fald er jeg helt godt tilpas udendørs i -10°C. Det siges, eller de siger heroppe, eller nogen siger, at den helt store isvinter i Finland indtræffer i februar måned. Hvor mange snestorme og tilfrosne bælter det indebærer, ved jeg ikke.

I lørdags var der Brahebalen, som er Åbo Akademis fest for gamle Akademikere dimitteret derfra. Her skulle Brahe Dj�knar agere syngende tjenere/vinskænkere og da ved den lejlghed synge de gamle drukviser, som jeg kun har stiftet bekendtskab med på min første onsdag i koret for under to uger siden. Hverken værre eller bedre gik det, end at jeg meldte mig til at synge, da der manglede 1. tenorer. Jeg er sådan een, der melder sig, for de andre gør det jo ikke, eller ikke i fornødent omfang i hvert fald. Det var lidt af et vovestykke, for jeg er ikke ligefrem den fødte 1. tenor, så det er højt at skulle synge A og Bb. Sandt for dyden er det ikke hver eneste gang, at der kommer lyd ud af blæsebælgen, så der er også lidt falset-sang, hvorpå man sig da haver at øve. På 8 små satser, som jeg potentielt ikke kendte. Men jeg synes det gik, slet ikke så forfærdeligt endda (selvom det var kunstigt at improvisere gode miner til to ekstra og ukendte ekstranumre, der halvsnaldret og improviseret blev hevet ud af hatten), og det viste sig at blive en overordentlig sjov og studentikos oplevelse at se og være med Brahe Dj�knar på slap line.
Efter sangen, nede på klubben på Sibeliusmuseet ("Sibbe"), hvor vi øver og drikker øl og snaps, sagde tredjedirigenten Johan til mig, at det var helt godt og i øjet, og at det var godt, at jeg var med - vi havde ikke klaret den uden dig, Anders. Jeg svarede vist noget med tak, og at jeg befandt mig ved at være en dansk "hj�lte", der kom og hjalp koret i nødens stund. It´s good to be a Finlandsfrivillig.

Udklædningen til fremtrædenerne er pingvinhistorien i frakke-buks-skjorte-vest-seler-sløjfe-manchetter, das voller Program, se vedlagt eller galleriet, så der skulle trylles nogle låneting frem, men den del klaredes sådan set også. De hvide dele til sættet finder man dog, at jeg nu efterfølgende allernådigst kan investere i selv ude i byen, og det kan vel så ikke være anderledes, tænker jeg. Jeg er vist lidt høj på det endnu. Denne kommende uge står bl.a. på fælles korprøve med Florak�ren, pigekoret, som jeg i hvert fald (og vel alle herrerne i koret?) jo glæder sig til at se og høre.

Studentikost

Sun, 24 Jan 2010 22:17:00 +0100

Lørdag eftermiddag tog jeg bussen med Gerd (fra Tyskland) og Betian (fra Argentina) i sauna ude ved den frosne fjord ved Uittamo i sydenden af Åbo. Her er der badestrand om sommeren, og lige nu er der is på og god sne, hvis man er til langrend og letsindighed og stoler meget på isen. Ja, eller, bortset lige fra en badebro ud for saunabygningen, hvor der var vandcirkulation. Det var her, hvor jeg begyndte at få nogle bange anelser. Nu har jeg jo fået det første sauna-kuldechok ved at rulle mig nøgen i sneen. Så man kan vel sige, at jeg var klar til det næste kuldechok. Så af med kluns og på med badeshorts, og ind i saunaen. Det er et offentligt sted, så der var nogle stykker. Fint nok. Efter ca. 10 minutter er man stegt, og hvad gør man så, syg i roen, som man er, og efter megen og megen god overtale af Gerd og Betian, ud af en sine steder tiliset badebro i bare tæer og intet andet end badeshort og -10°C, og ned i vandet. Hurra hurra hurra! Og så ellers op og i en fart ind i saunaen igen.
Betian og Gerd lagde ret stot vægt på, at jeg jo var spejderleder, og nødvendigvis måtte forklare oplevelsen for ungdommen, om de spurgte, og så gik det jo ikke at være en kryster. Og var jeg måske ikke en viking?
Af een eller anden sær grund bliver man afhængig af det skidt, for jeg var ude i vandet 3 gange. Følelsen er bestemt meget livgivende, så jeg begynder at forstå, så perverst det end må lyde, at nogen kan lide at vinterbade.

Efter sådan en omgang er man helt dvask og afslappet, så vi dampede med bussen hjemad, og bagefter tog vi på Teerenpeli med Serap (fra Tyrkiet) og fik os et par øl og blev aldeles fladmaste, for det gør man efter sauna - det er hårdt at gå i sauna og dyppe sit korpus i kolde fjorde.

Jeg lovede at skrive noget om korsang. Det har jeg selvfølgelig ikke kunne holde mig fra, selvom jeg er kommet et nyt sted hen. Så i onsdags var jeg til indsyngning i et kor. Men det er ikke helt som vanligt, for denne gang er jeg kommet til toner og lyrik hos Brahe Dj�knar (Brahes degne) - det er et svensksproget mandskor tilknyttet som forening under Åbo Akademi. Det er aldeles studentikost! - og på et rimelig højt niveau, synes jeg. Faktisk i en sådan grad, at Brahe Dj�knar synger ved Akademiets årsfest, Brahebalen, og sammen med søsterkoret Florak�ren og akademisk orkester til Nådeldal musikfestspil i marts - og Brahe Dj�knars studenter- og vårsange er det store hit på Vårdberget på Valborgs aften (eller "Vappen", som de kalder det) 30. april, der bliver TV-transmitteret til hele Finland. Studentersangforeningen (mandskor i København) har en lignende tradition med at synge på kastellet før bededagsferien.
Men det er sgu godt gjort. Medlemmerne er for de flestes vedkommende vel 25-30 år gamle, og de virker rimelig trofaste. Brahe Dj�knar har sin helt egen stil, med traditionelle fester, druksange, festsange, studentersange, faste kvartetter, der synger mod hinanden, og er en fasttømret og levende del af studentermiljøet, selv formelt, ved Åbo Akademi.

"M�ssorna på - våren er h�r!", siger de. Så jeg har måtte bede forældrene om at lade min studenterhue befordre herop, for den skal vist i brug. Studentikost!

Ild og is i provinsen

Sun, 17 Jan 2010 15:17:00 +0100

I går tog jeg ud til Toni i Nådendal/Naantali for at stå langrend, og det var en mægtig mindelig aften. Tonis forældre bor herude, og det ligger lige ud til en håndfuld langrendsløjper, så det er jo helt perfekt.

Toni var meget flink til at hjælpe mig i gang, men efter nogen tid skulle han også have noget træning ud af det, og så kørte han afsted for sig selv. Så kæmpede jeg selv videre med alt det svære. I går var tilsyneladende en ekstra svær aften, for af een eller anden grund så greb midterdelen af skien ikke særlig godt i underlaget (dårlig smøring? dårligt smøremiddel?), i hvert fald ikke til at starte med, og så er det ekstra svært at komme ind i langrendsstilen.
Der er to forskellige typer smørremiddel og forskellige steder, det skal bruges - forrest og bagest på skien, som skal være glat, i modsætning til midt på skien, hvorfra man "hopper" fremad, og her skal smøringen klæbe til sneen. Det har også lidt at gøre med, hvordan skien er slebet i forvejen, og hvor meget, man trykker den ned under løbet. Har jeg ladet mig fortælle.

Jeg har lige pludselig svært ved at styre mine ski (alting målt i forhold til slalomski), og alle forsøg på at pløje er mere eller mindre hasarderede, fordi underlaget gør det svært at holde dem i den rette position, og så får man sådan nogle spændende situationer, når skiene krydser hinanden. Mine langrendsski, nyindkøbt blot i sidste uge, er vist af den såkaldt "klassiske" type, der ikke kan "skære" (carve) særlig godt, og så skal det jo være halsløs gerning at stå på ski. Hvorfor jeg ikke fik de mere moderne og all-roundede ski kan jeg godt undre mig over nu, men jeg blev jo vejledt (vildledt ?) til dette, så jeg må tro, at de ved, hvad de gør. Og jeg har lykkeligvis kun få skader i dag, og røven, lårerne og armene er mindre ømme nu end efter sidste gang for tre dage siden.

Så jeg overlevede. Bagefter blev det lidt sjovere. Alle huse i Finland har jo en sauna, og det har Tonis forældres hus også. Så i sauna med os, efter velfortjente bajere og drinks (det var jo lørdag aften, jo). Finnerne kan godt lide, at saunaen er hed og fugtig, så jeg sad og kogte lidt, mens Toni grinede over hele femøren.
Og så skulle vi ud og rulle rundt i sneen, hvad jeg selvfølgelig troede bare var en dårlig vittighed, inden jeg tog herop. Men den er god nok. Det var så også grunden til, at vi skulle have lidt sprit indenbords først - det kræver sin mand. Men det er helt specielt. Så man render splitterragende Skt. Peter ud i sneen i haven til -5°C, ruller rundt, og skynder sig chokeret tilbage ind i saunaen og 80°C. Vel kommen ind igen får man en helt speciel fornemmelse i huden af at ens nerver brænder, i ca. 1 minut. Det er meget livgivende.

Således oplivede kom vi i nogen klæder og dampede vi ned på den lokale bæverding/sumpkro, hvor det var tid til en pizza. Nogen lokal-agtige guitarfreaks spillede noget rock, imens vi sad og var velopdragne og måske de eneste kunder under 30, og betragtede det meget nærværende lokale drankerliv. Folk i provinsen her går til den, når de skal have øl og snaps, så de fleste havde drukket sig kampstive. Det var lidt interessant at se på over et par kolde fadøl. Da jeg dampede med bussen hjem igen senere, var vi enige om, at finnerne er skøre, men at de også kan gå til klejnerne.

L�ngd�kning

Thu, 14 Jan 2010 21:13:00 +0100

I går eftermiddags var jeg med Toni ud at løbe langrend. Det var første gang jeg prøvede mine nye ski, og første gang jeg løb langrend. Det er rigtige, klassiske langrendsski, så de er ret smalle og lange (altså dvs. højere end mig). Hen på eftermiddagen tog vi ud til en oplyst løjpe, hvor banen og sporene var præparerede.
Man kommer jo nok, som perkele tanskalainen, med en lille forventning om, at man er en halv verdensmester, fordi man jo efterhånden har brugt nogen vinterferier på at stå på slalomski. Lift op, tyngdekraft ned, op ned, op ned op ned. Infantilt og kedeligt, egentlig. Så nu er det tid til langrend. Så hvad skulle der være svært ved det, når det ikke går ned af bakke hele tiden? Forvildningerne måtte hastigt lide skibbrud. Måske var det mest en slags kapgang for mit vedkommende. Det er godt nok ikke nemt. Det er faktisk svært. Og det var ikke helt nemt at komme ind i en god rytme, hvor man kunne arbejde ved ret konstant belastning, for løjpen var lidt kuperet.
Fysikken og teknikken fra slalom gælder til dels stadig. Men. Skienes areal er lige reduceret til det halve, og grebet i underlaget ca. en størrelsesorden. Nå ja, og man kan ikke lægge vægten på dalskien, når man vil dreje. Så når man vil gøre noget med højere end 5 km/t, bremse f.eks., så er det bedste råd nærmest at sprede kroppen så meget ud som muligt, så man kan få noget vindmodstand... og håbe lidt på at alt det onde og ens alt for høje fart går over...
Det krævede nogle gange at man lagde sig lidt ned og tog temperaturen på sneen, når svingene var for skarpe, og sporene ikke lige beskrev den rette kurve for et totalt 100 % asshole på langrendsski. Finnerne må have grint. I hvert fald for dem selv. Men jeg er fortrøstningsfuld. Engang i weekenden tager vi til Nådendal (finsk: Naantali) vest for Åbo, hvor Toni kommer fra, og så går vi ud på en bedre rute og øver noget mere. Jeg tager hans ord for gode varer. When in Finland - do as the finns.

Derudover prøver jeg at finde ud af, hvad der ellers rør blandt de unge i Åbo. Bl.a. prøver jeg at finde ud af noget med noget korsang, og at komme til indsyngning inden længe. Det viser sig, hvad jeg havde en god formodning om på forhånd, at traditionen for korsang er endda stærkere i Sverige og Svensk-finland end i Danmark (det er ikke helt højagtigt sagt - snarere tager de svensktalende bare bedre hånd om deres overleverede sangtraditioner, og har flere ihukomte drikkeviser - her er noget at lære!). Det er derfor også klart en mere offentlig og mere folkelig affære at synge korsang. Det kommer der mere om senere.

Nå ja - The Housing Situation. Måske er Domus ikke det dummeste sted at bo alligevel. Det er jo tæt på byen, og det kræver ikke opsøgende nærvær hverken at finde eller undlade at finde alternativer til. Jeg er måske lidt magelig på dette punkt. Og der ER jo fælleskøkken, som nu er ved at blive befolket.
Domus har bare den her åndssvage regel om at man kun må bo der i to måneder. I praksis fortolkes den regel sådan, at det er muligt at flytte ud, og komme tilbage lidt senere. Så jeg er i princippet hjemløs fra 24/2 til 8/3. I den periode bliver det så en anelse speget, tror jeg. Jeg hører folk omkring mig med mellemrum, om de har nogen ideer, og ser om der dukker muligheder op.

Kalevala

Sun, 10 Jan 2010 15:06:00 +0100

Jeg har fået et nyt mobilnummer, så jeg kan tale billigere med finnerne. Nummeret er 041 722 6582, men skal man ringe fra Danmark, så skal man indtaste +358 41 722 6582, fordi de første cifre bruges til at specificere operatør-nummeret, og - surprise, surprise - der er forskel på hvordan man ringer indenfor hhv. til Finland. Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg sætter sproget på min telefon tilbage, for det er blevet ændret til finsk.

I går røg jeg ind i en gang druk med nogen sindssyge finner. Toni fra laboratoriet har besluttet at vise mig rundt i nattelivet samt lære mig at stå langrend, og sørge for, at jeg bliver fit "for drinking and sporting". Derfor går vi kronologisk til værks, og starter på stedet med det yngste klientel. Så i går var vi på Unnela, hvad jeg vel nok nærmest vil betegne som en slags 3.g-diskotek, for de fleste gæster var ikke mange sekunder over atten, altså a la Buddy Holly i Holstebro ligesom i de gamle dage for ti år siden, hvor jeg selv gik i gymnasiet. Så nogen ville måske have sagt, at vi udgjorde nogle aparte elementer d�r.
Når man drikker med finnerne, så er man nødt til at være stærk enten i troen, i maven eller i spyttet. I hvert fald i det drikkelag jeg sad i i går. De kan kyle shots ned i løgnhalsen ganske raskt, og forventer, at man følger med. Man skal med det samme vælge, hvor meget man vil være med til i sådan et selskab. Og det må man holde hårdnakket fast i, for de prøver ihærdigst at drikke med een for ens helbred hele tiden (hvad der i virkeligheden er godt for helbredet står lidt hen i det uvisse. Men - kippis!).

I dag var jeg med forbavsende få tømmermænd på Åbo kunstmuseum og se udstillingen "Kalevala" af billedkunst fra finsk guldalder og senere. Kalevala er det finske nationalepos, og det har levet i folkemunde og er overleveret mund-til-mund af runesangere. I 1800-tallet blev en stor del af disse runesange nedskrevet, primært af lægen Elias L�nnrot, der sammendigtede og samlede dem i den moderne og læste udgave af kvadene. Udstillingen blev vist hele sidste år i anledning af 160-året for nedfældningen af eposet (faktisk dets anden udgave, L�nnrot ).
En række finske billedkunstnere har malet motiver fra Kalevala, mest prominent heraf (og kendt for sine motiver fra Kalevala) er måske Aksela Gallen-Kallela. Det var meget storslået og finsk, og de er ret stolte af deres fortid og mytologi og bekender sig gerne til dem. I dag var desværre sidste dag udstillingen vistes (jeg havde gerne vist den frem for andre og fortalt om historierne i Kalevala) - den har tidligere været vist i Helsingfors, hvorfra mange af værkerne kommer.

Jeg besluttede mig inden afrejse, at jeg ville læse L�nnrots samling som en introduktion til finsk tankegods og mytologi, så som godnatlæsning har jeg medbragt en udgave gendigtet på svensk, ja Vorherre bevare os, fra hvilken jeg læser en sang hver aften. Hele værket består af 50 sange (kvad eller historier), så det vil række indtil februar ender. En slags dagbog, kan man sige.
Det svenske får man brugt en del alligevel, for mange her, og særligt på akademiet, taler sagtens svensk, så jeg gør mig forståelig på andet end engelsk også. Finsk kan jeg godt nok ikke endnu, det er lige rigelig sært, men jeg forsøger at lære mig gloser og sætninger, hvor jeg har mulighed for det.

Jeg har overvejet at flytte til et større værelse eller en lille møbleret lejlighed, hvis jeg kan finde noget ordentligt - jeg prøver at forhøre mig rundt omkring på laboratoriet. Derfor kan jeg heller ikke give et præcist svar på, hvornår man med fordel kan besøge mig heroppe. Situationen lige nu er den, at jeg jeg ikke har mulighed for at have nogen boende på mit værelse med mindre de vil sove i den samme seng som jeg. Den er desværre ikke vanvittig stor.

Aboa

Wed, 6 Jan 2010 15:28:00 +0100

Så kommer den første egentlige beretning fra det egentlige Finland.

Jeg ankom mandag eftermiddag efter en god men desværre overskyet flyvetur (jeg synes af een eller anden grund at det er rørende at sidde og kigge ud over landskabet). Først omkring Åland kunne man se ned til det isfrosne og snedækkede hav med tusindvis af øer og skær med sneklædte træer strittende op af isen som pindsvin.

Mandag var jeg ved at tro, at jeg skulle henslæbe hele denne arktiske vinter ganske ensomt og ved at kukkelure ud af mit vindue på gæstehjemmet ved akademiet, men efter en gåtur i byen ændrede mit blik på denne 4 måneders spejdertur sig lidt, og jeg føler mig faktisk allerede ganske velkommen herhid i det Herrens år. I forgårs var der stor set heller ingen på laboratoriet.
Tirsdag var der heldigvis begyndt at komme folk igen på instituttet, så jeg har fået slået nogle kløer i de andre phd´ere og post-docs, og nu får de lov til at tage mig med omkring og vise mig, hvad Åbo duer til. Finnerne er faktisk ret gode til at hygge om kaffen.

Næste uge skulle vores laboratorium blive en veritabel trykkoger af forskere alle steder (det er i hvert fald hvad de siger her), men jeg tror nu ikke det bliver helt så galt som annonceret. Lad os nu se. Min leder her er lektor(-inde) P�ivi, mens Dmitry (den russiske professor) har travlt med møder og besøge og planlægge alt muligt. Jeg skal arbejde sammen med Bartosz, en polsk phd-studerende heroppe, som kommer tilbage på arbejde på mandag. Indtil da skal jeg blot prøve at finde ud af, hvilke forsøg der giver mening at lave og passer ind i laboratoriet her.
Det kan bemærkes, at man her i Finland ikke er nær så karrig med at ansætte folk på universiteterne, så der er ret god tid til at hjælpe selv en phd-studerende som mig. Det varer nok lige præcis indtil det tidspunkt i slutningen af januar, hvor der begynder at myldre studerende rundt på akademiet.

I dag drog jeg på fototur rundt i byen for at se lidt på det hele i dagslys. Alt har lukket på helligtrekongersaften i Sverige og Finland, så jeg har haft dagen for mig selv. Det var dog en overordentlig kold fornøjelse. Også for mit kamera, hvis batteri ikke var til sinds at lade mig tage billeder efter ca. 20 knips.

Det viser sig, at Åbo er en rigtig rigtig flot by. Man skal forestille sig at centrum er noget i retning af Østerbro eller pænere, bare over det hele. Åbo var hovedsæde for den svenske administration af Finland indtil 1809, hvorefter administrationen af Finland flyttedes til Helsingfors i som russisk storfyrstendømme - her blev hovedstaden så også efter den finske revolution 1917-1918. En brand ødelagde det mest af Åbo 1827, hvorefter byen genopbyggedes i mere kvadratisk og nyklassisk mønster. Åbo har sin helt egen stil.
Åbo gennemskæres af Aura å, der nu er tilfrossen, og byens klassiske centrum er på sydøstsiden af åen med domkirken, katedralskole, observatorium, og højere læring i form af Åbo akademi og Turku universitet (der er to forskellige ting!). Her bor jeg også, 200 meter fra domkirken, i Domus Aboensis, som ligger lige ved siden af Åbo akademis laboratorier for kemi- og kemiteknik. Kedeligt tæt på, kunne man sige.
På nordvestsiden ligger så det "nye" centrum omkring Kauppatori (markedspladsen), og opbygningen af denne del af byen er lidt a la Manhattan mellem Aura å og jernbanen. Her er også alle barerne og stormagasinerne og den økonomiske magt, som vi siger, når vi spiller Settlers. Følger man åen ud til udløbet i fjorden, kommer man forbi en række træsejlskibe, nogle af dem museer, og hvad man vel kan kalde Åbos svar på langelinie, hvor der også er lystbådehavn, som jeg forstår det. Til sidst - som Åbos vartegn - ligger Åbo slot, et rigtigt middelalderslot med indre og ydre borggård. Herude ligger også industri- og færgehavnen. Man kan sejle med rutefærge til Stockholm, Åland, Helsinki, eller hvor nu ellers ens båd tager hen.
Der er en hel del museer og teatre (endda et svensk), et filharmonisk orkester, et meget fint stadsbibliotek og masser af restauranter og barer og cafeer. Det er med andre ord en både klassisk, trendy SAMT party-uartig by.

Finlandsfrivillig

Sun, 3 Jan 2010 16:15:00 +0100

Så har jeg pakket mit værelse sammen. Min store rygsæk er pakket, og min lille rygsæk er det næsten også - kun det nærværende stykke elektronik, talvølven, med tilbehør mangler. Flyveren er der checket ind til, og boardingkortet er udskrevet. I morgen slæber jeg min madras, min dyne og min pude op på loftet, spiser min morgenmad, siger farvel og tager ud i lufthavnen. Kl. 10 i 10 forlader jeg Dannevang. Jeg finder det højst skræmmende at skulle på en fire måneders helt ukendt spejdertur. Men Åbo, her kommer jeg!

Jeg ved, at nogen blandt læserne foretrækker at få alle godbidderne serveret på Facebook, og man kunne umiddelbart finde det rigtigt at melde sig ind der. Jeg ved, at der endda er lavet en støttegruppe på Facebook om at få mig på Facebook. Og væddemål. Men I ved jo godt, at I ligeså godt kan glemme alt det hejs. Det kommer her, på theilgaard.net.

Jeg har implementeret en status-opdaterings-funktion, så jeg i bedste præmenstruelle stil kan lade folk følge med i hvad jeg laver og ikke laver, mener og ikke mener, hvert tredje minut (hehe). Min årgang og de yngre kaldes den situide generation, det er os med et attention-span på tyve sekunder, altid en Facebook-opdatering og en MSN eller et tweet, der blinker med noget, der er mere interessant.
Ellers tag dig tid til at skrive en hilsen på (Berlin-)muren, gerne en der varmer, så jeg ikke fryser helt fast i Finland

Faktisk er det også helt i orden at ringe til mig indimellem også; nu har jeg trods alt en Nokia-telefon, så skal vi ikke skyde på, at den også virker i Finaldn. Det er nok billigst, hvis vi finder hinanden på Skype. Se kontakt

Facebook er hurtig (dvs. dårlig) tid. På theilgaard.net er der kun langsom (dvs. god) tid. Kobl dig på theilgaard.net og bliv lykkelig, harmonisk, sindig, tænksom, af- og ustresset.

Gl�deligt

Sat, 26 Dec 2009 18:00:00 +0100

Så blev det endelig jul, og den blev hvid, og nu er det allerede ved at smelte væk for os igen. Ja altså i Vestjylland. Så kort en stund er vinteren her, eller, den del af vinteren, der er sneklædt.

Som proklameret har der været travlt med det hele indtil lukketid, ja sandelig har jeg næsten ikke kunne løfte blikket fra tingene omkring mig, mit arbejde, kollegiet og den daglige gænge, men jeg kørte med far hjem til Jylland d. 23/12, og nogen ting ændrer sig ikke, trods altings foranderlighed - "...jorden med, thi den er falsk og hul - rør dog ikke ved min gamle jul." Kravlenisser og kitsch, konfektkreationer og kræmmerhuse, flæsk og sul. I vores familie spiser vi risengrød og and juleaften.
Mormor er med herhjemme; hun veksler hvert år mellem at tage til Samsø hos min mosters familie og til Holstebro hjem til os.

I dag var jeg til julefrokost hos farmor. Hun er en gæv gammel dame på 85, og lægger hver 2. juledag ryg og hus og spise og drikke til det store rykind af børn, børnebørn og oldebørn, det hele med fruer og frøkener og bedre halvdele. Til sådan en sceance kommer der godt 25 stk. Og så skal der danses om juletræ, og alle skal vælge en julesang, hvoraf vi synger et vers - de yngste vælger først og siden de ældre, hver i på hinanden følgende række, således at man kan risikere at skulle stramme sig værdigt an med at huske jule-psalmerne hvis man er gammel (nok).

Jeg rejser til Finland 4. januar 2010 om formiddagen. Jeg vil gerne have besøg selvom jeg ikke kender de faktiske forhold endnu, men vi kan helt sikkert finde ud af alt muligt deroppe. Det er slet ikke så dyrt, man kan flyve direkte fra København for halvanden tusind kr. tur/retur, hvis man ved man skal afsted i bare lidt god tid. Men aftal det lige med mig inden. Jeg vil bruge skype til at kontakte Jer derhjemme løbende, så det er bare med at komme på. Jeg vil løbende berette her på siden om hvad jeg laver deroppe og hvordan det er i de tusind søers og de tusind saunaers og birkeris´ land (hvor befolkningen har verdens største alkoholtolerancetærskel og drikker træsprit og har let til kniven, som der står i de gamle geografibøger). Måske er der spejdere, ja søspejdere? Kor? Dans og musik? Jeg glæder mig helt vildt.

Rundt omkring

Wed, 18 Nov 2009 09:41:00 +0100

Der har været stille på hjemmesiden på det seneste. Man beflitter sig med sit dagværk, og der har været rigeligt at gøre med det og de andre mange små gøremål, som jeg med flid får til at tage sig tårnhøje ud. Men jeg kunne nu forvente, at den stundende tid bliver juletravl, ja ikke bare det, men panik før lukketid. Så hu hej, bare det bliver jul i år, men det gjorde det jo sidste år, så mon ikke det går igen i år.

Jeg bliver sendt lidt rundt på kontinentet - nej, det faktisk er en fortalelse: Jeg sender mig selv rundt derpå. Jeg er lige kommet hjem fra 3 dages biodiesel-konference i M�nchen, med industrien og forskere og - bønder, såmænd (jamen, landbruget er også interessent i biobrændstofverdenen - de er så glade, så glade for det).
Så hvis jeg forsker i fremstilling af biodiesel, kan man vel godt sige, at jeg burde deltage i sådan en konference. Den blev arrangeret af den amerikanske sammenslutning af olie- og fedtproducenter med vedhæng, thi biodiesel laves primært af planteolier og fedtstof, og så er det jo klart, at alle de rødder vil promovere brugen af det flydende juice til din dieselmotor. De bilder sig vist også ind, at det er bæredygtigt, stadset - det kan nu godt debatteres (eller disputeres). Men det var sgu sjovt at se, og der var en del spændende ting at se og også nogle nye ideer, der begyndte at spire på turen. Nu må vi se, hvordan de så ser ud, når jeg kigger på alle notaterne igen om en måneds tid.
Und M�nchen ist ja auch einer sehr sehr sch�ner Stadt, dem man gern bereisen darf. Der vil jeg gerne invitere en mage, om lejlighed byder.

Fredag tager jeg så til Delft i Holland og besøger et par gangfæller (nu hinandens kærester) fra psykopatgangen, der nu er udstationeret dernede på noget Ph.D.-udlandsdims forskning. Det kan vel rimeligvis fremdrages, at hvis jeg selv gerne vil have besøge i Finland, så må jeg jo vise, at jeg også selv er klar til at begå mig i den dyd. Og jeg nemmer, at de også godt kunne savne lidt selskab derhjemmefra.

(-pl) Udlandsophold

Fri, 11 Sep 2009 05:26:00 +0100

Vi er sluppet godt og hele hjem fra Salamanca, og det er sådan set meget rart med det mere tempererede vejr, vi har herhjemme. Tilbage er vi også igen på slave-lære-anstalen, hvor det er sidste stræk med undervisning. Denne gang er det heldigvis på et lidt højere niveau, med studerende i slutningen af deres studium og andre ph.d.-studerende. Lidt mindre overvågning og hjælp til hvert enkelt skridt kan forventes (og det ses der også lidt frem til). Jeg er i mål med de kurser jeg skal følge nu, så der burde i teorien være mere tid til forskning og artikelskrivning nu.

Sidste aften på konferencen i Salamanca blev vi faktisk passet op af en kvindelig Ph.D.-studerende fra Spanien, som havde set vores postere rundt omkring og gerne ville op og besøge et år og medvirke i vores forskning for at se, hvordan vi arbejder med biodiesel-katalyse hos os.... Wow!!!+! Som besøgende Ph.D.-bums har man normalt pengene med hjemmefra, så for en leder af en forskningsgruppe er det ofte et tilbud om x måneders højt kvalificeret gratis arbejdskraft, der kommer flyvende. Så må vi nok stramme os lidt an, hvis vi sådan får kvindeligt selskab i laboratoriet og skal være seriøse.

Som det er tradition med Ph.D.-projekter, og som det fattes af ovenstående historie, skal man på en lille udflugt til et store udland som sådan en forskerspire. For mit vedkommende har det flasket sig således, at jeg har kunne træffe aftale med en professor i Åbo (Turku) i Finland, fra første januar i det nye år og fire måneder frem. Det ender nok i noget "opgrader klamt gunk til diesel", og det er jo ikke helt ukendt i mit laboratorie i forvejen.
Det bliver rigtig spændende, jeg har ikke været væk i fire måneder før, så det bliver nyt og måske også lidt ensomt og "langt væk hjemmefra". Det bliver i hvert fald koldt og mørkt den første del af året.
Det betyder nok også et afbræk i kollegielivet, i hvert fald på Studentergården. Om det bliver for stedse, må tiden vise. Nu prøver jeg i hvert fald at nyde efteråret, og at jeg for en gangs skyld har fået lov at få nogle weekender, hvor jeg ikke har planlagt alt mulig spejder og korsang og renden omkring.

Stegt i sensommeren

Mon, 31 Aug 2009 22:50:00 +0100

Det er som om, at jeg kun har tiden (eller overskuddet, er det ikke det samme?) til at skrive blog, når jeg alligevel er langt hjemmefra, mentalt eller fysisk. I hvert fald er august gået siden sidste opdatering. Måske er det fordi det er hårdt at komme tilbage på arbejdet, hvorfor man rammes af spleen og Weltsmertz og trang til at udslynge eder. Måske fordi det er hårdere at se sine kammerater på kollegiekøkkenet lave absolut nada, mens man selv slider for at bringe den ufrie forskning i kongeriget fremad. Eller måske er det hårdest at opleve det buldrende sensommervarme vejr, mens man selv kæmper for at holde arbejdsmoralen oppe.

Nå, men vi kom hjem fra Bornholm for anden gang, og det var fin klatring og fin ferie, altså ganske dejligt. Og så var det lige på hovedet tilbage på fabrikken alias fedtkogeriet alias gunk-lab med problemer stående i kø til nedknusning (så det er vi i gang med).

Midt i august sejlede Elisabeth (tropsleder i Kgs. Lyngby) og jeg Mølleåsejlads i den nette tid af 2 timer og 22 minutter, hvilket er ny personlig rekord, men, åh, så langt fra at være nok til nogen som helst rekord i Mølleåsejladsen. Det var dog nok til en tredjeplads i vores klasse.
Mølleåsejladsen er den årligt tilbagevendende begivenhed, hvor man dyster på de 8 km fra Lyngby til Raadvad i sin egen hjemmebyggede granrisbåd - en båd kun lavet af snor, presenning og skovens døde materialer (altså granris). På 3 timer (men det ER nok).
Da Eders Ydmyge Tropsleder betragtede den valne tilmelding fra sine egne spejdere til pågældende sejlads, averterede han straks for træning i bygning af Mølleåbåd for hele troppen, således at stormtropperne kan stille stærkt og sødygtigt til næste års sejlads. Så i denne tid bygger vi Mølleåbåd.

Denne uge er der så kongres i Salamanca (se her, hvor det ligger) - EuropaCat, hedder konferencen. Så det er en europæisk konference om katalyse, og det er jo det, jeg laver. Konferencens tema er "Catalysis for a sustainable world", og det lyder jo også smukt og godt og rigtig og næsten utålelig politisk korrekt. Kan vi ikke holde det derved, at vi prøver at se, hvad vi kan gøre ved nogen af problemerne (de kemisk relaterede) skabt af moderne industri, dvs. af moderne levevis og forbrug. Lur mig, om ikke nogen kommer til at spare, når det er slut med det tykke, klistrede sorte Nordsø-stads, vi hiver op.

Salamanca er en lille by, men med en rimelig sej historie: Her grundlagdes f.eks. Europas første universitet, af kongen af Le�n, i starten af 1200-tallet, og herfra regeredes i perioder Castillen, som er den ene halvdel af Spanien (som først senere blev samlet).
Det er en rigtig hyggelig og velholdt renæssanceby, og nærmest alt indenfor voldene er da også røget på Unesco´s liste over verdenskulturarv. Det virker som om, at de er meget stolte af deres by hernede, og det er forståeligt.

Den Castillanske højslette er hed, også (ja dvs. i særlig grad) i sensommeren. Det var 33°C i Madrid inden vi tog afsted, jf. DMI´s vejrudsigt, og Salamanca er cirka det samme, for det ligger også inde i landet. Vi frygtede inden afrejse, at vi blev ristet over en slet ikke sagte ild fra den store lampe oppe på himlen, men foreløbig er vi da levende. Det er temmelig varmt, men vi er ikke røde som krebs endnu.
Faktisk var det værre at være til poster-session med tusind mennesker i går, for der var alt for lidt plads til alt for mange postere og for mange mennesker, og så bliver der jo svedt tran og hedet op med kropsvarme fra så mange mennesker. Man var nødt til at gå ud, for at svale sig lidt (og det siger ikke så lidt hernede).

Fredag er konferencen slut, og så tager vi ind til Madrid og skal Stadtlangs, og tager til København lørdag middag med blot nette lette smerter i de øvre regioner...

Ferie ultra-power max

Fri, 24 Jul 2009 04:45:00 +0100

Man vil kunne notere, at Madsen ikke svarer på noget som helst for tiden grundet ferie. Jeg har været bortrejst i 2 uger, så stakken af post i indbakken har tårnet sig op. Lige nu har jeg et lille afbræk derhjemme på et par dage, og søndag damper jeg så videre til Bornholm for at klatre. Så jeg svarer ikke rigtig på noget.
Bornholm kommer jeg såmænd fra, hvor jeg tog over med far og mor og børn og et par fætre-kusiner først I juli i en 3-4 dage. Stille og roligt. Der skete ikke det helt vilde sensationelle (altså rigtig ferie ferie), men da meget hygsomt og lidt cyklen rundt og se ting og besøg og gå ture og lave mad.

Dernæst lige hjem og vende for en 3 timers bemærkning, og så afsted til Blå Sommer på forlejr og hovedlejr. Og det var også en stor oplevelse, og man fik set noget, lavet noget og lært noget. Men nogen gange nogen andre ting end hvad man først forventer. Forlejren handler om at bygge lejren op, og det var meget sjovt at være med til. Jeg var afsted med Daniel og Rasmus fra Bagsværd Gruppe, og vi byggede en legeplads og en bar med rafter, lægter, krydsfin�r, maling, søm, skruer og powertools. Det blev ikke alt sammen millimeter-præcist, men det blev sgu meget kønt alligevel til sidst, og detaljerne kan jo altid mokkes på plads med en stiksav, søm og en lægtehammer.

Vi tre tonserdrenge havde fået til opgave at rejse telte for resten af Bagsværd gruppe til hovedlejren, hvor vi stillede i alt 67 blåskjorter. Man havde sindrigt fundet ud af, at alle skulle komme i tog til lejren (mere miljøvenligt), så for Bagsværds vedkommende betød det ankomst til lejren kl. 22+.
Vi tænkte, at det kunne være gjort på et smartere tidspunkt, men det bestemte DSB jo, og qua de tidligere udgydelser fra Eders ydmyge forfatter kan man forstå, at man nok burde være mere taknemmelig herfor (og de kom jo frem og til planlagt tid).

Det var nu ikke det eneste logistik, der efterlod indtryk af ikke var tænkt igennem. Til sådan en korpslejr kan det forventes at der konsumeres noget øl, og hen ved to håndfulde bartelte omkring Blå Sommers centrale strøg var rejst hertil. Traditionelt vil man lægge sådan noget i en afsides lejr, særligt når lejrens og korpset politik er "ingen synlig alkoholindtagelse eller -beruselse overfor børnene". Også når man lægger lydniveauet fra i alt mellem eet og et par tusind hjælpere, seniorer og ledere sammen. Så vi undrede os lidt over lydniveauet klokken 1 til 3 om natten, flere timer efter at lejrreglementet krævede "ro i lejren".

Visse af aktiviteterne havde også efterladt indtryk af ikke at være stort mere end en udvidet brainstorm. Faktisk blev to af vore erfarne arrangements-planlæggere ringet op kl. 23 dagen før et stort arrangement for hhv. minier og storspejdere. Det blev til en 8-timers natlig sceance, blev det os fortalt, hvor arrangementerne stille og roligt blev skåret ned og indkørt med det forhåndenværende materialer og muligheder, så det kunne gennemføres. De så i hvert fald lidt trætte ud, da vi andre spiste morgenmad i vores gruppelejr. Nu kan man jo altid risikere at overplanlægge spejderarrangementer, men det er sjældent en nævneværdig faldgrube med 2000 til 4000 deltagende spejdere i et arrangement.

Mere kunne siges her. Men trods alt det havde vi og vores spejdere en rigtig fin lejr, vejret var dansk og sommerligt som det plejer, spejderne havde godt humør og var ikke uacceptabelt dovne og de fleste af aktiviteterne virkede egentlig efter planen, gruppen og dens ledere arbejdede sammen, og ting skete. Men det tærer jo altid lidt på kræfterne at være så meget ude og være nærværende for spejderne, så et par dages optankning før Bornholm må være vel placeret.

Trondhjem

Tue, 23 Jun 2009 00:20:00 +0100

Jeg er taget på sommerskole i Trondhjem sammen med et par andre phd-bumser fra centret, hvor jeg er hele denne uge. Der er også folk med fra den store stygge svovlindustri, bedre kendt som Haldor Topsøe. Det er en dejlig by. Og emnet kunne være dødspændende, men det er faktisk lidt små-kedeligt, specielt fordi det er forelæsning på forelæsning på forelæsning, der er ikke ordentlige oplæg til spørgsmål, ingen regneopgaver, intet gruppearbejde. Så vi kommer til at skulke nogen fag når det bliver for dødbringende. Det har det været denne formiddag.

Vi bor på et "sommerhotel" tilknyttet universitetet heroppe, NTNU, og stilen er ret rudimentær. Det virker mere som et slags vandrehjem. Maden er sådan lidt op og ned... jaeh. Måske bør der ringe nogen alarmklokker, når de siger, at en eller anden given ret er en traditionel norsk ret. Men det hele er ok, synes vi, det tager vi med.

Men vi skal ud og se Europas største træsprit-fabrik, der ligger ud mod det store hav på Tjeldbergodden. Her omdannes ubegribelige mængder norsk naturgas til 2500 tons træsprit om dagen. Det ryger så videre til plast og aldehyder og maling og andre kemiske dampe (her kan der læses røverhistorier om d�t).

Det er freaky, at solen ikke forsvinder bag bjerget før kl. 23.30. Den står så også korresponderende tidligt op, man kunne vågne kl. halv fire i nat og tænke det her er alt for sært - der må dog være noget trist i vinterhalvåret, med mindre man har seriøst nattesyn og holder af kulde. Tirsdag morgen tog vi ud og løb (lidt op og ned, og det er der en del af her i staden) og så det hele vågne.

Fredag eftermiddag er det retur til København, og lørdag morgen er det hjem til søsterens og broderens jeg-er-færdig-med-sløje-eksameniner-gilde. På første klasse igen, sgu, som pralet med tidligere. Hæp hæp.

Los Familios

Sun, 14 Jun 2009 12:10:00 +0100

I går lørdag var jeg hjemme hos farmoderen, som holdt 85 års fødselsdag. Så børn, børnebørn og oldebørn (5 foreløbig) troppede op og delte pladsen om grillen, hvor der blev ristet pøller og bøffer, og der var kaffe og lagkage og boller om eftermiddagen - det var ligesom det skulle være. Hun er rigtig god, hende farmoderen. Der blev også spillet det meget traditionsrige Boccia-spil på en kun lidt bulet græsplæne.
Søndagen var vi hjemme i Holstebro, der blev kørt et næsten endnu mere traditionsrigt Mejdal cykelløb, lillesøsteren spillede koncert med accordion-orkestret og mor serverede Venø-bøffer med nye kartofler - inden jeg blev sendt afsted med toget.

Sidste weekend gik det til Samsø, hvor mosteren og hendes mand holdt sølvbryllup under meget dæmpende men utrolig hyggelige former. I Ballen, havneby på østsiden af øen, på den gamle Skipperly Kro, med fin udsigt mod Kattegat og Sjælland. Jeg var endda ude at bade i Kattegat ved den lejlighed. Det var en kort og afkølt fornøjelse, men da vejret var koldt og blæsende virkede vandet næsten varmt. Men også kun næsten...

Så jeg har fået prøvet en del offentlig transport for tiden. Eller rettere, den prøver mig af, særligt DSB, for jeg synes da godt nok, at der er forsinkelser eller aflysninger lidt tigere end sjovt er. Det er grumt at køre tog i det danske vejr for den stakkels operatør, og 150 års erfaring er jo heller ikke meget i kosmisk målestok. Når det hele går i stå fra Københavnstrup og man skal hjem på en fredag aften, og det bliver en time for sent, og man må tromle afsted med tre bumletog.

DSB synes jo, at fleksibilitet fra passagerers og anden trafiks side er godt. Men så snart, at noget andet end DSB ikke er fuldstændig punktligt og i god tid, så går det galt. Det er lidt små-kedeligt at stå af en blot 5 minutter forsinket Samsøfærge i Kalundborg, og trods ilen og spænen og næsten halsløs opførsel i trafikken se sit tog forsvinde i horisonten. Desværre, den næste kører om en time.
Det er skægt, at man altid selv må være uendelig tålmodig med DSB, mens statsbanerne ikke kan vente forkølede og snoldede to minutter for at få 50 færgepassagerer med dieselhakkeren mod øst (og så må vi igen være uendelig tålmodige, og bide os lidt i læben for ikke at slippe en spydighed).

Jeg er begyndt at prøve 1. klasse af. Statsbanerne har et tilbud - opgrader din 2. klasses billet til en 1. klasse for kun 75 kr. i weekenden - man har åbenbart svært ved at fylde forretningsrejsende med røven fuld af penge ind i togene udenfor arbejdsdagene. Men det kan godt anbefales, særligt da 1. klasse kupeen tilsyneladende er mageligt tom. Der er gratis indernet og kaffe og frugt og et par snacks (alt hvad man kommer til at savne for at holde sig i live i en kupe i godt 4 stive timer).

Som S�mand

Tue, 26 May 2009 05:24:00 +0100

Jeg har ikke skrevet så meget på det sidste, da jeg er en del væk og ikke har meget tid. For et par uger siden blev der delt håndmadder ud i War-on-Terror. Knaiterne var inviteret til spisning, så Madsen diskede op med stor steg og sovs af ægte kærlighed og kød (og fløde). Osv. osv. Derefter skulle vi udkæmpe den lange krig, og selvom det ikke endte med, at terroristerne vandt, så var det nær ikke gået at få bugt med de bæster. Megen god øl hældtes indenbords i den forbindelse, og der var godt gang i de diplomatiske intriger og dolkestød.

I Kr. Himmelfartsferien var jeg på Landkrabbekursus på Thurø Bund spejdercenter, nede ved Svendborg, hvor vi sejlede på sejladshike i Svendborgjoller. Det er en lille 23 fods en-mastet jolle, en solid båd, der er god til spejderbrug for en patrulje indtil seks mand. Det var virkelig sjovt og givende. Vi var en tur rundt i det sydfynske øhav fra Svendborg til Drejø og derfra til Rudkøbing og så tilbage til Svendborg via Thurø. Fredag fik vi lov til at mærke elementerne, med både solskin, kraftige vindstød, vindstille, hagl- og styrtbyger. Lørdag var dagen med bedst sejlervejr, omkring 8-10 m/s vind, og flot flot solskin. Søndag var det nærmest vindstille, så vi var nær ikke kommet i havn igen i Svendborg. Men ind kom vi da til sidst, og meget træt var man ved hjemkomst.

sejladsen er ved at blive trappet op, for derudover er jeg begyndt at følge et kursus gennem USG (de københavnske studerendes idrætsforening) i Matchrace sejlads. Det kører hver tirsdag fra Skovshoved Havn, der ligger ud til Øresund. Man sejler 5-6 stk. på en båd, og så er det enten 2 både mod hinanden, eller en hel flok af både. Fidusen i matchrace er, at alle de deltagende både er bygget på samme tid af de samme håndværkere og er helt ens, så derfor er det kun bedre bådsmandskab og taktisk flair, der afgør, hvem der vinder. Jeg har sejlet lidt før, så grøn er jeg ikke helt, men det er de andre nu heller ikke. Første gang var i sidste uge, hvor der ikke var særlig meget vind (4 m/s), men alligevel var der rimelig gang i båden. Det bliver spændende at se, hvordan det arter sig senere i eftermiddag og aften, hvor de har lovet en 10-12 m/s på Øresund...

Sv�rdslag

Thu, 14 May 2009 05:03:00 +0100

I bededagsferien var jeg på Sværdkamp, som er et årligt arrangement for seniorspejdere og old-boys. Jeg var afsted med et par gamle kammerater fra Mølleå division. Vi var med for første gang, så alt var meget spændende. I år var det i renæssancens Haderslev, hvor vi blev fødtes på ny og genopdagede... en masse gamle sjove ting.

I løbet af fredagen og lørdagen skal man på dagløb, natløb, løse hemmelig håndværksopgave, på o-løb samt på forhindringsbane. Vi havde taget et stort, hvidt stabstelt med, så vi kunne sove i et lille lukaf i den ene ende, og have resten af teltet som arbejdsplads (det viste sig rart med det småfugtige vejr fredag-lørdag - vi misundte ikke de få stakler, der havde medbragte deres små letvægtsfjeldtelte...).

Dagløbet var rundt i Haderslev, med en masse hyggelige arbejdsopgaver (og smil, mens du gør det), og natløbet var et rent kaos rundt omkring vores lejr (ingen forstod ret meget af, hvad det gik ud på). Som gehejmt stykket håndgerning skulle kreeres en væv, en gobelin, en ten og kartere, og der skulle kartes uld til den store guldmedalje. Så tal om 3 ingeniør/håndværkere i vores sjak, der fik vores sag for med husligt/landligt arbejde som i de GODE gamle dage.

Håndværksopgaven blev afleveret klokken 9 om lørdagen, hvor vi var ret trætte. Men helt i top var her det individuelle O-løb, hver mand fra sjakket var på forskellige løb, og jeg var afsted på "det mekanisme urs løb": Der var otte bevægende poster, der over en time flyttede sig en omgang rundt på hver sin urskive. Så posterne skulle findes efter, hvor langt man var, og hvor klokken stod. Det var underligt nok sindssygt skægt. Det sluttede af med en tur på en lækker mudret forhindringsbane, hvor vi blev svinet ekstra godt til.

Og så banket, underholdning ved gakkede sjak og masser af sjov og ballade, helstegt svin og mjød, sent i seng men kan ikke sove pga. larmende jyder, morgenmad serveret på sengen/i posen kl. 9 incl. dagens avis (godt nok Politiken, men princippet ellers fint), ør i hovedet, pakke ned pakke ind pakke sammen, tak for i år og vi ses (helt sikkert). Plyndre Burger King i Fredericia og så hjem til djævleøen. Godt arrangement. Vi vandt ikke noget, men det var skægt, og nu kender vi rumlen, så næste år skal vi gerne uddele lidt flere håndmadder til de andre sjak.
Hjemmeside: svaerdkamp.dk

War on Terror - the Boardgame

Mon, 20 Apr 2009 11:51:00 +0100

Jeg har investeret i et brætspil, der hedder "War on Terror, the boardgame". Det vil jeg gerne slå et slag for, om man så må sige. Som man kan gætte, gør spillet det muligt at udkæmpe den lange, hårde krig i løbet af en aften. Titlen lyder noget problematisk, men spillet er både morsomt, sarkastisk og aktuelt. Det handler naturligvis om at ~~herske over~~ befri verden fra terrorismens onde sporer. Men hvem ondskab kan naturligvis fortolkes.

For at finansiere frihedskampen på planeten kræves der naturligvis uhyrlige summer - og dem tjener man selvfølgelig på olie fra de lande, hvor man udvikler sine olieinteresser. Pengene udbetales fra "The world bank of capitalism".

En gang i mellem, ved skæbnens lod, skifter den politiske retorik, og en spiller udnævnes til ondskabens imperium. Det sker ved at rotere en pil på spillepladen, der ender med at pege på det nye "ondskabens imperium". Ganske sympatisk. Ondskabens imperium skal nu sidde med elefanthue over ansigtet, for at hele verdenssamfundet kan harmes over dennes onde hensigter. Og der er kontant betaling fra verdensbanken for at angribe onskaben. Men ondskabens imperium får adgang til udvidede politiske handlemuligheder med terrorister. Så det er slet ikke så hårdt at være en lille Gadaffi eller Fidel eller Ahmadinejad, som man skulle tro.

Som man kan gætte, udbryder der hurtigt tvister mellem stormagterne over olieinteresser. Så må man ty til hemmelige aftaler, rænkespil, krig - eller, hvis man er tilhænger af en noget nemmere og billigere løsning, prøve at finansiere nogle terrorister for at få dem til at gøre det beskidte arbejde. Eneste problem er, at terroristerne på pladen også kan bruges af de andre stormagter. Og at terroristerne også kan bruges mod een selv. Samt at de stormagter, som man prøver at betvinge med terrorisme, kan omvende sig og spille videre som terroristerne selv på alle tidspunkter.
Mod spillets slutning begynder folk at fortryde, at de finansierede så mange terrorister - men ingen lærer tilsyneladende lektien til næste spil.

"It´s got suicide bombers, political kidnaps and intercontinental war. It´s got filthy propaganda, rampant paranoia and secret treaties. You can fight terrorism, you can fund terrorism, you can even be the terrorists. The only thing that matters is global domination - err, liberation."

Spillet er udviklet i England og købes over nettet. Se www.waronterrortheboardgame.com.

Alligatorl�bet

Mon, 2 Feb 2009 22:08:00 +0100

I weekenden var jeg og en anden tropsleder fra spejdergruppen på det dødhårde Alligatorløbet. Det foregår hvert år på S�deråsen i Skåne, som er omtalt tidligere, og med sit skov-ensomme højland altså også ganske perfekt til udfordrende spejderopgaver og til at få afprøvet form og orienteringsevner. Jeg var med for første gang, og regnede da også med at få noget at bestille. Historien omkring løbet var i år digtet op om det irske destilleri Kilbeggan og en noget fantasifuld undercover rejse til Australien. Herudfra kunne så den krævende øvelse i spejdersport tage sin drejning.

Vi har haft flere ugers forberedelse med at finde og prøve udstyr, løse foropgave, konditræne og tænke over, hvad det krævede at udføre opgaverne, og så forsøgsvis øve os i det. Midt i de strabadser som selve forberedelsen afkræver, kan man vel godt spørge sig selv, og det gjorde man da også, hvorfor man bruger al den tid på at blive klar til det løb, og om det nu også var nødvendigt?

Det var det.

Løbet er henved 30 km i fugleflugtslinie, men det kan man ikke nøjes med at vandre, for orienteringen er svær, ingen poster ligger på stierne og vejvalgene tvunget besværlige. Terrænet og føret fordrer, at man forsøger at holde sig på stierne, men de ligger ikke særlig tæt hverken på kortet eller i terrænet, forstås. Der udleveres 1:50.000-kort, men de fleste medbringer enten 1:15.000 O-løbskort eller GPS-kort over det meste af S�deråsen, som vel er henved 75-100 km² i alt (I må selv regne ud, hvor stort O-kortet så bliver). Der skal orienteres på både vandløb og højdekurver, for nogen har tilsyneladende villet, at S�deråsen er en klippeknold og ganske kuperet.

Man har 20 timer i alt fra start til slutposten på Gillastig. Og der er 12 poster i alt, udover starten, på hvilke man får nogle udmærkede og udfordrende opgaver. Folk sover derfor ikke så tit på Alligatorløbet; det er der ikke tid til. Vi gjorde i hvert fald ikke. Vi nåede heller ikke alle posterne, men vi var forholdsvis skrappe til dem, som vi nåede. Så vi havde rimeligt styr på spejderhåndværket, hvilket jo er ret så fint. Nogen gange får man prøvet sine grænser lidt af, og jeg selv blev positivt overrasket over ikke at gå ned med flaget over ikke at få noget søvn, hvilket til gengæld krævede massivt indtag i stor madpakke.

Nå, men jeg kom i seng klokken 19 i går, og sov indtil kl. halv otte i morges. Og jeg er stadigvæk noget træt og ør i bolden og skal nok også have en time ekstra i nat. For ikke at tale om skuldrene, fødderne og syrebasserne, der er jævnt ømme (men tilsyneladende ikke totalsmadrede, så det skal der ikke lyde klager over).

Catalysta

Tue, 13 Jan 2009 22:47:00 +0100

Måske er jeg ikke den eneste, der har svært ved at kick-starte hverdagen igen efter jule-suletiden, hvor man havde brugt meget af tiden på at stå sent op og sidde på side fede mås. Det var i hvert fald hårdt at komme i gang efter ferien og at komme op om morgenen i det nye år.

Men i denne uge lever jeg det søde liv på konferencehotel, sponsoreret af den tunge svovlindustri, som vi plejer at sige på kontoret: Jeg er på Vinterskole i industriel katalyse ude på Sjølunds fagre sletter, i Holbæk, hvor vejret er gråt men maden og selskabet (en flok ph.d.-studerende primært fra DTU) godt.
Og det er mægtig spændende, det er relevant, der er i stor skala, det er fundamentalt og det er praktisk - det var ikke tilfældet på efterårsskolen i oktober - men det her virker faktisk rigtig godt.
Det er Haldor Topsøe - katalysator-firmaet - der står for sagerne. Det er de gutter, som der er overhængende fare for, at man ender med at få job hos, fordi de ligesom er d�t (verdens-)firma i Danmark, der arbejder med katalyse og ressourcer og industriel kemi.

I weekenden var der i øvrigt en tur med nogle af de unge mennesker i blå uniform til S�deråsen i Skåne, hvor der var stor natur og masser af hygge omkring pejsen. DDS har nogle hytter, "Gillastig", som ligger ude i den del af S�deråsen, der er blevet nationalpark. S�deråsen er en opskubbet klippeformation med nogle mægtigt stejle skrænter, er dækket af højlandsskov og har nogle ganske dybe søer og kløfter i bunden af nogle af de stejle skær. Folk fik noget natur at se på, og spejderne, en lille bande af 15-årige, fik noget refleksion og indsigt i lederroller og samarbejde.

Gastronomisk gevinst

Sat, 20 Dec 2008 14:29:00 +0100

Vores nye køkken er netop færdigt! Det er sensationelt godt, at vi endelig har ordentlige køkkenfaciliteter. Nu kan der steges bages koges brases sauteres blancheres igen, og der kan inviteres på spisninger og madklubber i ordentlige faciliteter.

...Ja ok, færdigt og færdigt, der er lige et par skavanker (bl.a. emhætten), der mangler at blive færdigjusteret, så der kommer nok besøg af håndværkere een af dagene.
På det vedlagte billede viser psykopaterne sig fra deres bedste side i køkkenet, imens de forbereder lørdag aftens store julefrokost.

Ellers har Anders taget fri fra at komme på arbejde, hvilket ikke betyder fri fra arbejde eller for den sags skyld lediggang, det betyder bare en taske med papirer af i alt 15 cm tykkelse, der skal pløjes igennem og behandles inden 5. januar. Jeg håber, at det går nemt for sig, men det kræver vist et lille julemirakel.
På tirsdag rejser jeg hjem til far, mor og unger i Holstebro og leger jul med dem alle.

Glædelig jul og godt nytår.

Advent

Sun, 14 Dec 2008 21:34:00 +0100

Nå, men det er da allerede den 14. Og i skyndingen, ind under jul (hvor er det trist), kan jeg da lige erklære mig spædt i live og aflægge status.

Arbejdet kværner derudaf. Jeg synes der er lidt for mange møder og lidt for meget udenomshurlumhej med undervisning, ting der skal opdateres og ting der skal holdes styr på i CSG sådan helt generelt, men fra tid til anden er der tid til at lave rigtigt arbejde, hvor man finder ud af nye ting (og, husk, med Einstein i baghovedet: "Hvis vi vidste, hvad vi lavede, så ville det vel ikke kaldes forskning, vel?").

Jeg og en anden spejderleder er blevet tilmeldt et dødhårdt natløb på S�deråsen i Sverige i januar, Alligatorløbet, så nu skal jeg til at gå i skarp træning, vendt døgnrytmen, have alt prøvet udstyret af og indkøbt nyt, trimmet figuren og konditionen tip-top, og have styr på finorienteringen. Løbet er ca. 30 km i fugleflugt, siger de, erfaringerne siger også at man ikke har tid til at sove eller hvile, og at posterne er sindssygt krævende (men veltilrettelagte). så der turde være basis for at blive prøvet lidt af i den skånske vinter.

Psykopaterne tog i sommerhus henover weekenden, hvor der var brætspil, kortspil, gåtur, togtur, museumstur og sulemad den hele weekend. vi ere rent forædte og runde. Sidste weekend var juletur med spejderne, og der bleve vi også ret runde og trillende i julemad, medens natløb planlagdes, poster udlagdes og karakterer afstivedes.

Så er der atter et lille pusterum fra den store trædemølle, en lille bid af en højtids marcipanbrød, en lille sprække i hverdagens realitet ind til en illusorisk og utopisk parallelverden. Nu skal vi bare have den sidste uge inden jul overstået, så står flæskestegene og risengrøden og sildene og forædelserne og forstoppelserne ret forude og vinker til os. Kom nu, for hulan da.

Hjemkomst

Mon, 17 Nov 2008 11:55:00 +0100

Så kom vi hjem fra Italien for anden gang, og man har haft 4 uger til at vænne sig til det mere tempererede klima (som jeg synes er rarere, men også nemmere at blive vintertrist af).

Her i weekenden var jeg hjemme hos mor og far sammen med hele flokken på den fædrene gård, for at hygge lidt og se hinanden før Jul. Bare for at se hinanden lidt (det er et halvt år siden sidst, til sølvbryllup i familien). Der blev spillet Settlers og drukket god vin og øl og gået lang tur i jysk nåleskov, hvilket savnes i København.

Jakob kørte på sin cykel ind i bagruden på en varebil for nogle uger siden, og har fået et par fighter-ar på højre kind og tinding. Det har affødt visse sikkerhedstjek rundt omkring, bl.a. med hensyn til hovedbeklædningen, når man cykler, og forsikringer. Jeg kører da med hjelm, so far so good. Og sensationelt lykkedes det at overtale Lars Bo til at få anskaffet en cykelhjelm (måske endda til at bruge den?), på fars bekostning dog, det var åbenbart nødvendigt. Tal om en mand, der snart færdiggør sit universitetsstudium, men alligevel er for langsom i bolden til at læse skriften på væggen og handle på den, når hans lillebror er kørt galt på cykel?!?

Ellers kører det hele i den vante efterårsrille: Det er mørkt om morgenen, svært at komme op, det er mørkt når man kommer hjem. Det regner og er gråt udenfor de fleste dage. Man må nok være frejdig i hu.
Mit kor, Laetitia Musica, giver koncert lige om lidt, 3. del af H�ndels Messias m.m., i Absalons kirke på Vesterbro på tirsdag (18/11), og i Vor Frue Kirke i Odense på søndag (23/11). Det skal nok blive sjovt.

Italienske tilstande (L�rdag d. 18. oktober)

Sun, 19 Oct 2008 13:36:00 +0100

I morges var det op med en mindre hilsen i de øvre regioner fra gårdsdagens vinindtag. Det var klart og koldt vejr, og jeg fik den sædvanlige croissant hugget i halsen med en cappucino, og havde det som sædvanlige som om, at jeg havde spist en mursten (jeg glæder mig virkelig til at komme tilbage til nogen danske gryn med mælk). Således optanket og opsvulmet vandrede jeg op mod Ca´ Foscari til den sidste morgens forelæsningspligter. Her blev sommerskolen rundet af på en god times tid, og der blev rystet hænder og hevet visitkort frem og tilbage og "vi ses på en konference" (tvivlsomt). Yury og jeg havde en ekstra dag i Venedig før vi tog tilbage til Danmark, så vi havde lidt tid til at få rundet Venedig ordentligt af. Efter sidste session slentrede jeg af små og ubefærdede veje en tur rundt i byen med Anthony (een af de arrangerende post-docs), og vi prøvede et par højst spiselige venezianske specialiteter af, fik frokost, snakkede om Venedig, konferencen og om løst og fast i videnskabens verden.

Yury og hans kæreste tog med toget til Verona, og er først kommet hjem sidst på aftenen. Imens var Anthony og jeg ude og spise lidt af en herremiddag, nemlig en ordentlig portion osso buco, som var specialiteten på en lokal restaurant. Det var himmelsk, og man var lige ved at foræde sig, særligt i lyset af den anderledes artede mad man har fortæret i en uges tid. Derefter fik vi også nogle ølbajere, for ligesom at slutte sommerskolen ordentligt af (dvs.: øl nok til at få "båksm�lla" hele søndagen)

I formiddags blev de tre bedste posterforfattere i øvrigt præmieret. Det er en hel historie for sig, for det lignede lidt af en farce. Jeg synes ikke at hverken deres postere eller deres forskning skilte sig specielt ud - eller at det var specielt tematiserende i forhold til grøn kemi - Amerikanerne havde f.eks. nogle utrolig gode og enkle postere, gode figurer og næsten uden tekst og lavede samtidig noget rigtig spændende og banebrydende kemi (og grønt var det såmænd), så jeg ved godt, hvem jeg synes skulle præmieres.
Der var desuden et par indikationer af, at den arrangerende professor (Mr. Tundo) lidt vel tidligt vidste, hvad for en vej vinden bar (eller skulle bære). Det var god Mafia-stil.

Nu kan man selvfølgelig godt sige, at jeg bare er en bitter gammel mand og pigesur over, at jeg ikke fik en pris. Njaeh nej, jeg lever fint uden, men jeg er sgu lidt trist over, at det er vennernes venners studerende, der bliver præmieret af den aldrende professorale plakatkomit�. Det er vist desværre en uheldig tendens i Italien (fik jeg indtryk af ved at tale med et par af de italienske ph.d.´ere), og det er spørgsmålet, om ikke det (fortsat) vil tage dem nogle årtier at komme korruptionen, de uheldige vennetjenester og mafia-vældet til livs. Men det er selvsagt svært i et land, hvor premierministeren ejer de tre største mediekonglomerater...

P� gyngende grund (Fredag d. 17. oktober)

Sat, 18 Oct 2008 17:26:00 +0100

Det er blevet skyet i Venedig, og det er blæst op, så nu er det rigtig morsomt at sejle med havnebusserne. Og apropos havnebusserne, så sejlede de så lidt som muligt fredag, da de faglærte arbejdere (tror jeg?) tilsyneladende har en eller anden national strejke-dag hvert år denne dag (effektivt er det vel en fridag for arbejderne?). De har dog en eller anden form for reservedrift fra La Giudecca til Venedig, så man kan godt komme frem og tilbage.

Dagens videnskabelige højdepunkt var en en meget gestikulerende og velformidlet franskmand, der fortalte om mulighederne for at bruge mikroalgekulturer til CO₂-rensning, og samtidig bruge algerne til at lave kemikalier, brændstoffer og elektricitet ud fra. Nogen ser det som fremtidens måde at sekvestrere kuldioxid på (og smart lyder det, må man sige), men de store tekniske systemer er vist ikke realiseret endnu, og det er stadig lidt på pilotskala rundt omkring.
Derudover har det været noget kedeligt krejl, men igen redder Weekend-avisen og en medbragt laptop mig fra den værste kedsomhed, så jeg sidder med et halvvågent øje på diasshowet og prøver ellers at få noget andet arbejde fra hånden (ja ja - selvfølgelig er det uhøfligt at sidde og skulke fra timen på den måde, men det er jo mig, der er den uopdragne dansker, klassens bølle, blandt de alt for autoritetstro katolikker, og hvis ikke jeg skal gøre vrøvl, når det hele er for lavt niveau og mere kedeligt og irrelevant end at sidde i halvanden time og se på maling der tørrer, hvem skal så?).

I aften var Yury og jeg igen ude og spise, denne gang med to russiske piger, og det var også meget lækkert sådan set. Bagefter er Yurys kæreste fra Slovenien kommet hertil, idet de planlagde at tage til Verona lørdag, og nu vi er jo i katolik-land, så det er tys-tys med hvem der sover hvor (selvom der ikke er noget griseri, skulle jeg sige) - eller at hun overhovedet er på Residenza Junghans. Nichts geh�rt, Nichts gesehen - det er lidt som at skjule folk, der er gået under jorden. Yurys kæreste medbragte nogle slovenske specialiteter (mad og vin), som blev fortæret under stor moro.

Billedet til højre er i øvrigt fra gårsdagens tur, som bl.a. gik via Rialtobroen

Optur (Torsdag d. 16. oktober)

Fri, 17 Oct 2008 18:28:00 +0100

Dagens mest interessante forelæsning handlede om at kunne justere nogle specielle opløsningsmidler mellem henholdsvis hydrofil og hydrofob tilstand, for derved at kunne udføre multiple reaktionstrin i samme solvent (i f.eks. den farmaceutiske industri), og det var slet ikke så dårligt. Samme forelæser gav også et fint foredrag om at få ideer i forskningsprocessen, og forsøge at lave revolutionerende (grøn) kemi, der flytter noget. "Groundbreaking", kunne man sige. Derudover var der to kinesere, der leverede nogle mildest talt elendige forelæsninger, så det gider jeg ikke skrive om. Yury og jeg sad på bagerste række og prøvede at holde os vågne, men jeg havde medtaget Weekendavisen, så jeg var dækket ind mod den værste kedsomhed.

Sidst på eftermiddagen lysnede det dog, thi der var Poster-session (fremvisnings-reception med vore medbragte plakater), så vi defilerede rundt med et glas i hånden og så kloge og interesserede ud, og man forklarede hvad det var for noget klamhuggeri, man rendte og lavede til daglig.

Ud og få noget mad i løgnhalsen igen sammen med amerikanerne og så en bette iscreme til at toppe op med, derpå ud og handle noget sprit og sprudelwasser ind i supermarked. Så hjem til Junghans, og der holdt vi Bloody Mary & Screwdriver-fest med en masse fra sommerskolen på taget af bygningen, hvor der er udsigt over La Guideccas skyline og Venedigs vandfront. Vi bliv smidt ned af en gammel sur portier efter en halv time, men fortsatte ufortrødent i gården foran Junghans med flere skruetrækkere og limoncello, og der gik da så yderligere et par timer, inden der blev stille (jeg hørte fredag morgen fra en af universitetets post-docs, at han blev ringet op af en meget oprevet Junghans administrator, der var sur, havde haft lydklager, og ikke ville have gentagelser, basta).

Turisteri (Onsdag d. 15. oktober)

Wed, 15 Oct 2008 19:07:00 +0100

I dag var der faktisk et rigtig spændende foredrag om glycerol, der jo i nogens øjne bliver et kæmpestort platform-kemikalium i fremtiden, dvs. en af de grundkemikalier, som en masse andet bliver lavet ud fra (det er et biprodukt ved biodieselfremstilling ). Det kan der herske forskellige udlægninger af, og det gjorde der også (læs evt. lidt om mit eksamensprojekt her på siden).

I eftermiddag var der ingen forelæsninger, så vi holdt fri, fik madpakke med og tog på udflugt hver i sær. Yury og jeg satte kursen mod nogle af de andre øer i den venezianske lagune, nemlig Murano, Burano og Lido (kysten). Vaporettoerne (eller havnebusserne) har noget rutesejlads rundt i hele lagunen (ligesom busserne i de store danske byer), så vi sprang på en udadgående båd.

Murano er glaspusternes gamle ø - i de gode gamle dage monopoliserede Venedig handlen med kvalitetsglas ved at støvsuge glaspusterne fra omkring middelhavet og hente dem til Murano. Så der kan man i dag i bedste venezianske stil købe sig fattig i dårlig glaskitsch, hvad vi undlod.

På Burano, som ligger omtrent en mil fra Venedig By, havde de nogle underlige små huse i alle mulige farver, og vi gik og spekulerede over, hvilken socialgruppe fra middelhavslandene, der så var blevet hevet herop, siden det nu var gået så galt - måske alle malerne, eller måske alle farveblanderne. Se vedlagte dokumentation.
Så skulle vi lige have noget is henholdsvis friturestegt fisk inden vi hoppede på båden. Her gik det selvfølgelig galt, og Yury kom ikke lige tilstrækkelig hurtigt ud af starthullerne og fik ikke fisken hurtigt nok ned i løgneren, så det var kun Mr. Theilgaard Madsen Anders, der nåede at mønstre (trods blot adskilt af sekunder). Hovsa.

Nåmenne nå så da der, så sejlede jeg videre med ruteprammen og ned langs Lido (den tynde strimmel kyst, der adskiller lagunen fra Adriaterhavet), og går man ikke i land så er næste og sidste stop Markuspladsen, så der endte jeg op, og snusede tilbage gennem byen, fik noget haps smidt i løgnhalsen og hjem igen. Gad vide, hvornår Yury kommer hjem...

P� toppen (Tirsdag d. 14. oktober)

Tue, 14 Oct 2008 21:45:00 +0100

I dag stod forelæsningerne på en særligt dødbringende kedeligt tema, nemlig et fælles projekt om alle aspekter af forbedring af opløsningsmidler, under navnet "SolvSafe". Umiddelbart kunne det jo godt lyde som et interessant samarbejde. Men det blev ikke præsenteret som meget andet end organisation, samarbejdspartnere og ambitioner, og det kunne man måske have forelæst for en flok statskundskabs-studerende, men for kemikere var jo ikke lige d�t, der var sjovt. Det var i hvert fald hverken industri eller grøn kemi, der handlede om i nævneværdig grad.

Yury og jeg slap dog væk fra en del af forelæsningerne om formiddagen, og tog ned og fik fikset noget gratis trådløst internet op på en cafe et stenkast derfra ad en snørklet gade, så vi kunne begynde at lave noget reelt arbejde og få skrevet og kommunikeret ting derhjemme.

Som sædvanlig var frokosten super og morgenmaden næsten fraværende, men man vænner sig vist til at spise på den måde, selvom jeg tvivler på, at det er lige så sundt som dansk kost og -vaner.

Vi er ved at blive lidt trætte af de italienske tøsebørn, fordi de er sky og utilnærmelige, og så har de en generel uvilje mod at kommunikere på andet end deres modersmål, med mindre man tvinger dem. De er i hvert ikke ret vant til at tale engelsk og virker næsten bange for det. Så det er svært at få en god snak om alt muligt kørende efter programmet er sluttet - også selvom det bestemt ikke handler om bare at lægge dem ned i et hug (vi tror, at det ville tage et års tid eller to at få arbejdet sig ind på dem i tilstrækkelig grad til at gøre d�t, hvis det endelig var sagen).

Vi fik til gengæld købt noget rødvin og hvidvin ind, 6 L i plasticflasker totalt, og så fik vi os en kop drue fra toppen af junghans (ovenpå 4. etage). Her fik vi så vendt løst og fast om sommerskolen og andet bl.a. med de to amerikanere. Heroppefra er der en der en super udsigt ud til en hel del sider, bl.a. kan vi se ud til Lido (kystenlinien ud for Venedig), det meste af La Guidecca, over til Venedig by (bl.a. Dogepaladset), ind til Mestre (industri-raffinaderi-havneby).

Vi (jeg og Yury) har nu fået et værelse sammen uden andre mennesker. Yes! - så kan vi komme hjem fra byen, når det passer os... :-)

Ca' Foscari (Mandag 13. oktober)

Mon, 13 Oct 2008 21:59:00 +0100

Så er forelæsningerne kommet i gang, og vi føler os allerede hensat til de studerendes tvangspassiverede verden, hvor tiden nogen gange bare skal gå, så man kan komme ud.

"Ca´ Foscari" hedder universitet i Venedig, eller rettere, de historiske bygninger, der i gamle dage har huset universitetet. Der holdes forelæsninger, men vist kun om rent boglige fag som historie og matematik. Naturvidenskaberne er røget over på fastlandet, for der er ikke plads til laboratorier eller værksteder (og man må ikke lave om på ret meget Venedig, det er jo en historisk by, forståeligt nok).

Morgenmaden her foregår på en lille bar ud til vandet på La Guidecca med udsigt til Venedig, så meget meget smukt, men den består til gengæld af valgfri kaffe og en croissant, hvilket sjældent er godt til at mætte og tilfredsstille en kold viking fra norden ("hvor er havregrynene?", hørtes som kommentar bagefter, i båden på vej til forelæsning). Frokosten er til gengæld var anti-pasti + salat + pasta, så der må vi nok sige, at der blev modkompenseret for morgenmaden.

I dag har vi hørt både spændende og kedelige forelæsninger, men det har ikke ligefrem handlet om nye bulk-kemikalier til den storkemiske industri - hverken om at forbedre den, forny den eller omvælte den. Men vi håber, at det kommer, så vi kan beskæftige os med noget i Megaton pr. år-skalaen.

Til gengæld har vi været en smule på galej her til aften (kan man sige det i Venedig?). Ja lidt har jo også ret. En af arrangørerne er, Gud ske lov, Post-doc fra udlandet (Australien), bor "down town" og kender alle barerne og gå-i-byen stederne. Så vi fik noget Pizza, et par øl, og nogle "spritz" - en lokal specialitet, som er lavet af campari, hvidvin og Sprite eller dansk vand. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle hælde noget ned i løgneren indeholdende campari, men det var slet ikke så galt, som det kunne have været.
Jeg bor på værelse med en ægypter og Yury er sat sammen med en inder, og det vil være passende for Yury og jeg at bo i samme rum - vi påtænker at arrangere en lille "ombytning", så vi kan flytte i samme værelse inden vi kommer ubehagelige og på rulleskøjter hjem fra byen. Forhåbentlig lader det sig gøre.

Dagens citat: "For the very small membranes, You have no balls".

La Guidecca (S�ndag 12. oktober)

Sun, 12 Oct 2008 21:20:00 +0100

I dag er vi ankommet til Venedig, hvor vi skal være indtil næste søndag på sommerskole i grøn kemi. Det er universitetet i Venedig, der arrangerer.

Jeg rejser sammen med Yury, også Ph.D.-studerende på CSG, men oprindeligt fra Rusland. Vi var glade afsted fra København i formiddags og det hele gik fint og glat dernedaf. Der gik så lige noget ged i den med ankomst og bagage, fordi Yury fik taget en forkert kuffert på transportbåndet i lufthavnen. Det fandt han til gengæld først ud af, da vi var kommet helt til Venedig. Så babu-babu skulle vi have hjælp af italienere, der desværre ikke var meget bevendt. Til gengæld stod der en adresse på kufferten, og med lidt hjælp fra farmand hjemme ved PC´en fik vi hevet en flok mobilnumre ud, og sørme, om der ikke var nogle danske Venedigturister i den anden ende. Så jeg måtte løbe ærinde hele turen ned til Markuspladsen (ca. 2 km), aflevere kufferten til rette ejermand og så tilbaws igen - og Yury måtte ud i lufthavnen og hente sin bagage, det er heldigvis ikke så svært, når man kender vejen...

Men vi er da kommet lidt i gang, har fået noget introduktion til stedet her og sommerskolen er åbnet, og så var vi da lige indviteret til forfriskninger (mad og vin :-D) på en restaurant nær ved.

Vi er indkvarteret i lidt af en krydsning mellem en ungdomsresidens og et hotel, som hedder Junghans. Det er ret spartanske værelser, men det rør mig nu ikke, til gengæld er vi begge blevet indlogeret med en anden deltager, og det havde de da slet ikke behøvet. Vi må se om vi kan flytte rundt i morgen.
Junghans ligger på en bi-ø i Venedig-lagunen, La Guidecca, 300 m syd for selve Venedig by. Den her ø er lidt ligesom Lyngby: Den lukker kl. 7 om aftenen, og så er der helt tomt og dødt i gaderne (og på kanalerne). Til gengæld er der en yndig udsigt til Venedig herfra, som ser smuk ud i lys, luft og hav om aftenen og natten. Men vi havde da håbet på en ølbajser eller to i stedet for æstetik.

Så i morgen bliver vi ovre i selve Venedig hele dagen og indtil vi kommer hjem. Ellers glæder vi os bare, til det hele går i gang, og vi forhåbentlig for lært noget og kan komme lidt omkring og se byen.

Bildung

Sat, 11 Oct 2008 08:26:00 +0100

Jeg er så småt på vej til udlandet, Italien igen såmænd, denne gang på sommerskole i Grøn Kemi i Venedig. Så det bliver en uges penge under mere sydlige himmelstrøg. Der er ikke noget foredrag, der skal holdes denne gang, så det er på skolebænken og sidde ret med rank ryg en uges tid. Jeg har til hensigt at skrive lidt hver dag dernede fra, så der bliver måske til en lille føljeton. Der bliver nok også tid til at se lidt på middelalderens "Dør til Østen" og tage billeder (og spise italiensk mad), så måske får det lidt karakt�r af ferie også :-)

Køkkenprojektet på psykopatgangen skrider frem efterhånden, for en udenforstående måske langsomt, men vi kan nu tydeligt høre både sømpistoler, save, hamre og boremaskiner fra tidligt om morgenen.
Der er blevet trukket ledninger og rør. Allerede de to nye toiletter tager form (eller væggene gør), og der er kommet hul i muren ind til 348. Jeg har klippet en flok snapshots ind i det vedlagte, så man kan se, hvorledes det hele skrider frem. vi har fået et lille kighul ned til de andre gange, hvor der vist nok skal gå et ventilationsrør. Et nota bene bør måske her indføje, at de skal være færdige med det hele om godt 2 måneder på alle de fire etager, så det er vel meget godt, at det ikke ligger helt brak...

Madklubberne er rundt omkring på de andre gange. Eller dvs. hos troglodytterne (3. sal sydøstfløjen) og IVde sal (midterfløjen). Det fungerer egentlig udmærket. Vores middagskonversationer hos psykopaterne har før køkkenrernoveringen haft en tendens til at blive lidt vel lumre, og på den måde er det vel udmærket at lære at tale om mere sobre emner med andre mennesker.

Vi har dog stadig vores kære ovn (gaskomfyr, men ovnen er elektrisk), så den bliver flittigt misbrugt til at lave store stege, riste rodfrugter, kager, bagværk som boller og brød, og det til både hverdag og fest. Så vi klarer os, nogen ville vel sågar sige, at vi trives - såmænd.

Kemi og kultur i Torino

Fri, 26 Sep 2008 06:53:00 +0100

I den forgangne uge var jeg i Torino på kemi-konference, en stor europæisk konference med en masse forskellige sessioner om alt muligt kemi. Vi var en lille bande på fem fra CSG, der tog afsted, og de 4 Ph.D.-studerende af os havde hver fået 15 minutters foredrag. Konferencen blev holdt i de gamle Fiat-fabrikker, der nu er omdannet til indkøbscenter og kongreshal.

Selve konferencen var nu noget kaotisk noget, og holdt efter min mening heller ikke et tilstrækkeligt niveau. I hvert fald var der meget lidt deciderede katalyse-studier eller grøn kemi-studier, hvilket jeg jo synes er spændende. Italienerne havde ikke registreret os ordentligt fra starten af, så vi var nær ikke kommet ind tli hverken konference eller konferencemiddagen (hvor vi til gengæld gav den gas da vi kom ind!).

Manglen på koordination kunne man nok også have gættet på fra starten, når nu alle ph.d.-studerende fra CSG fik et foredrag, hvilket normalt tilfalder de d´Herrer Lectores et Professores, der skriver et ordentligt abstract - så de har vel haft problemer med at fylde sessionerne op med tilstrækkeligt højt kvalificerede oplægsholdere.
Ikke engang frokosten havde de styr på, så der forsøgte de at henvise til et eller andet slam i konferencebygningen, der ikke var til at indtage. Så vi tog ud i byen i stedet.

Jeg selv fik jo så også lov til at holde foredrag til konference for første gang, og det var sgu lidt pres at stå der og bræge løs om det knald, man render og laver til daglig, for nogen mennesker hvoraf nogle forventes at være rimelig højt-på-strå rundt omkring. Men det gik helt hæderligt.
En af de andre Ph.D.-studenter fra centret, Uffe, fik lov til at være formand for en af sessionerne, sammen med en mafia-professor fra Messina (de havde åbenbart haft problemer med at finde nogen, der gad at være session chairmen).

Men så er det jo godt, at man er i Italien, så der var god mad og god rødvin hver aften og ud og spise. Og vi fik set en del på byen, som er en flot og velbevaret gammel kongeby og hovedstad i regionen Piemonte, med den sædvanlige kaotiske italienske trafikkultur. Der er forbavsende få beværtninger i Torino, hvor man bare kan få pilsnere, men vi fandt da nogen (...beværtninger + pilsnere). Italienerne har ikke den samme gå-i-byen kultur som os, så de tager istedet ud og får middag og is, i stedet for at drikke sig sanseløst i hegnet. De spiser også sent, gerne omkring klokken 21, og bruger en del tid omkring aftensmåltidet - og det fungerer mere eller mindre som byturen for dem.

Svanesang

Wed, 3 Sep 2008 20:09:00 +0100

I den forgangne weekend har psykopatgangen sagt farvel til vores køkken, vort elskede hjem, og mit igennem snart fire år, og vi har holdt sidste madklub og drukket den sidste skål i det gamle køkken, trampet det sidste pharisæertramp og holdt den sidste morgenfødselsdag. Faktisk har vi tilbragt meet af weekenden på vores nye "altan", idet håndværkerne har stillet stillads op ud mod gården før det stundende arbejde, og det har vi da brugt som en herlig mulighed for at slikke morgen- og eftermiddagssol og spise fælles brunch.

Alle køkkenerne i Arresøgade-fløjen (den Nordvestlige "længe" på Studentergården) skal nemlig renoveres - fra scratch. Der bliver såmænd inddraget et opstødende værelse til de nye køkkener, der s. Det betyder, at psykopaterne (og tilmed pharisæerne, barbarerne og bersærkerne) er uden rigtigt køkken i optimalt fire måneder (måske flere, men nu ser vi, hvor hurtigt håndværkerne kan arbejde).

Så vi skal have et nyt køkken, og det trænger gevaldigt, idet skabslåger er blevet trætte, køkkenbordplader rådner, skuffer går skævt og i det hele taget er der et mindre forfald (som kun kan holdes stangen med den allerstærkeste ordensdisciplin).

Men før vi kan komme så langt, så skal vi gå så frygtelig meget grueligt igennem. Vi står uden ordentligt køkken, så baderummene i vores fløj er indrettet som the-køkkener ("Køkkelettet", som vi kalder det, eller køkkenbadrum). Man skal altså (med håndklæde om livet og bare tæer) passere ud gennem andres spisen morgenmad, når man skal have sig sin morgendusche, og vice versa. Madklubber kan vi i sagens natur ikke have på vore nye og meget små og mangelfulde køkkener, så der er indført et sindrigt system, hvor de fire gange, hvor renoveringen står på, på skift spiser hos de resterende syv gange samt i røde sal.

Det er i øvrigt de gode venner fra Dampskibsselskabet af 1912 (via en almennyttig fond indstiftet af Mølleren og hustru), der er så velvillige, gavmilde og glade mæcener, at de lader bekoste hele dette foretagende. Tak for det.

Navigare necesse est

Fri, 15 Aug 2008 07:08:00 +0100

For tiden går krudtet med at komme ind i rumlen efter sommerferien, og sommerferien, må jeg sige føles ualmindelig kort, når man har vænnet sig til at have omtrent 9 ugers koncentreret fri i alt. Efter ferien har jeg dog været til møde med alle griseingeniørerne og kræmmerne fra Jylland (jamen hvis de laver døde svin om til brændsel i en industriel proces og sælger det, så kan jeg da godt kalde dem det?) :-), og der var probs og thumbs-up for det udførte arbejde og planen for det kommende. Så nu hvor vi nærmer os phd´ens et-års fødselsdag er det jo meget godt at vide, at folk i hvert fald ikke er totalt afvisende overfor det, man bruger deres penge på. Nu skal der jo også produceres artikler og skrifter og undervisning og - men der er nok alligevel tid til at gå lidt i laboratoriet og få nogen sjove katalysatorer bikset sammen.

Jeg har været i sommerhus de to foregående weekender - lige pludselig, når ferien er blevet kort, så skal weekenderne straffes så meget som muligt, så man kommer ud af vagten og får set noget. Som altid er det hygge at komme i sommerhus og se familien. I søndags var jeg og "de voksne" på teknisk museum, hvor far og jeg så på gamle fly og biler og motorer. Samt på DASK og den gamle regnecentral, der stod der rank og strunk med alle dens ferritlagre og syede kobbertråde. Skide spændende for nørder (altså mig), der synes, at teknik, kræfter, el og energiomsætning er sjovt.

I dag tager jeg ud og sejler med nogen af psykopaterne i Jeppes sejlbåd LaXen, og det varer resten af weekenden. Jeg har fået noget smag for sejladsen, og det trækker noget i mig - jeg kunne godt tænke mig at købe en båd eller en bådeanpart på et tidspunkt, for at dyrke det noget mere. Eller også blive søspejderleder.
Sejlads er en herlig måde at koble af på - man ligger ude i bølgerne, og det er vinden og strømmen og skibet (samt evnerne ved sejlet og roret), der bestemmer, hvor meget man kan og hvor langt man kommer. Man kan ikke rigtig gøre noget fra eller til i situationen, man kan ikke gå eller stikke af eller surfe på nettet, hvis man keder sig - det er egentlig noget, som man bør unde sig oftere: Intet at kunne stille op i den situation, man er havnet, udover at styre skibet, forstås. Altså, kede sig indtil man affinder sig med situationen, og begynder at nyde stilheden og elementernes tøjr i båden.

Exodus

Fri, 11 Jul 2008 21:54:00 +0100

Søndag for tolv dage siden (29/6-08) slog Julie og jeg op. Det var Julies beslutning, og den kom som noget af et chok, da det bestemt ikke var noget, som jeg havde set komme (og derfor heller ikke havde reageret på det). Noget målløs slagen var jeg da også. Jeg er ked af det, og havde håbet at det var os to, og at vi fik tingene til at fungere. Det var det så ikke, må jeg erfare, og det er ikke nogen rar følelse, når man synes, at der er masser at slås videre for. Vi havde nok forskellige væremåder på nogle områder, som var svære at passe ind i hinanden. Og så er der jo ikke meget mere at gøre. Held og lykke må hun have.

Det er ikke den sjoveste måde at gå ferien og sommeren i møde på, og det ødelægger da også arbejdsmoralen. I hvert fald har jeg tusset rundt på arbejdet og prøvet at lave noget, men det er ikke blevet til helt så meget, som man kunne ønske - motivationen og glæden har tilsyneladende startet ferien lidt før jeg selv havde tænkt mig det. Psykopaterne og kammersjukkerne tager sig dog rigtig pænt af mig for tiden, og på den måde er det dejligt at have en lille familie omkring en, der vil een det godt og holder een oppe - ja, det guld værd.

Nå, men ferie har jeg nu, og det holdes fra lørdag morgen, hvor jeg tager en uge på sommerlejr med spejderne på Lolland - Nordisk lejr (Nordtræf) med finner, svenskere og nordmænd. Der bliver så mange stramme barduner, besnøringer og gnattede lejrpladser og så meget good turn og lejrorden, at det kommer til at gøre helt ondt. Dernæst en uge på Bornholm med nogle seniorspejdere. Vi skal over og klatre, vandre og feriere lidt på hammeren. Der bliver der nok lidt mindre lejrorden end forgående lejr... :-) Men, der er vist nok noget at glæde sig til!

Julie & Anders
♥ 25. juli 2006
† 29. juni 2008

Renderi og fremm�de

Sun, 15 Jun 2008 20:19:00 +0100

I torsdags var jeg til møde I århus med arbejdet, så lejlighed opstod for at få set lidt på byen og hilst på nogle århusianere. Så torsdag til fredag besøgte jeg min fætter Razz og hans kæreste i Århus. Det var virkelig hyggeligt. Vi kiggede lidt på Århus midtby, vi fik os noget kaffe-kage, vi var ude og spise græsk mad (og det var også dejligt), så var vi derefter ude at få en øl og til sidst mere kaffe og mere kage. Jeg overnattede hos Rasmus, og fredag tog jeg så hjem til mine forældre for at få mors mad.

Her har jeg så været hele weekenden. Jeg har brugt det meste af søndagen på at ringe til spejdere og spejderforældre, fordi de snøvl ikke har kunnet finde ud af at tilmelde sig indenfor tidsfristen, eller faktisk ikke har kunne finde ud af tilmelde sig punktum. Det var ellers så simpelt som at sende en mail til mig med spejdernavn og antal fremmødende forældre og overføre pengene til gruppens konto.

Det affødte en god samtale med farmanden, den gamle bandit, der jo også er gammel spejder, og har spejderideen siddende inderst i sjælen. Og hvorfor kan man ikke finde ud af at komme og få meldt sig til? Ja måske er det dem ligegyldigt, og de har fået det indtryk, at de kan komme og gå, som det passer dem. Men spejderbevægelsen er lige modsat - der er ansvar, forpligtelse og kammeratskab, så hvis man udebliver, går det ud over de andre.
I fodboldklubben kommer jo alle mand (i videst mulig omfang) af hus, når de er udtaget til holdet - ellers svigter man jo sine kammerater. Så hvorfor føler man ikke den samme forpligtelse for sine spejderkammerater, der i mindst lige så høj grad som på fodboldholdet er afhængige af een selv, ens fremmøde, indsats og indstilling? Der kunne være nogen grunde til det, som f.eks. DDS kom til at indføre f.o.m. 70´erne og 80´erne, mens andre ting måske er kolporteret ud med badevandet. Jeg tænker videre over det i toget.

Mandag morgen skal jeg tilbage til møde i Århus igen. Mandag eftemiddag kan jeg så sidde i toget og dødkede mig - indtil jeg skal til oprykning med spejderne mandag aftenen. Sikke et renderi frem og tilbage mellem landsdelene.

24x7 - instant updates...

Sun, 1 Jun 2008 19:10:00 +0100

Her i weekenden var familien til Eileens og Jespers sølvbryllup. En dejlig fest i skønne omgivelser i Præstø, og vejret var selvfølgelig forbilledligt (selvfølgelig - når nu meteologen holder fest!). Jeg havde lidt hovedpine dagen efter (:-D) og hænger også lidt med øjenlågene nu, hehe. Julie måtte desværre melde afbud, da hun selv er ramt af opgaveskrivning til den helt store guldmedalje - skal aflevere i morgen mandag kl. 14 - og der er et stykke vej igen endnu.

Nu kan man selvfølgelig godt gøre sig lystig over, at andre ikke kan planlægge deres tid - men jeg selv er jo bestemt heller ingen helgen overhovedet hvad d�t andrager, og det sker nok for mig i den kommende uge, hvor jeg skal aflevere business-plan i Entrepeneurship (et fag jeg følger som del af min phd-uddannelse) sammen med to andre kemiker-lømler, samtidig med at jeg holder forsøg i live i laboratoriet og har alle mine aftener booket til andre ting. Hip hip hurra for en overfyldt kalender og opgaveliste

Det lyder jo sjovt - men morskaben slutter slet ikke der:

I fredags sagde min vejleder, Monsieur Le Professeur, sin stilling op på instituttet. Fra om en måned. !!!+! Det blev annonceret internt i gruppen halvanden dag i forvejen, så det efterlod ikke megen tid til eftertanke og mulige forsøg på at genformulere ens arbejde i en potentiel ny kontekst. Det efterlader jo unægteligt een og anden med en god spandfuld spørgsmål og undren over ens nye situation.

Nogen af de lidt for spændende ting er blandt andet hvem der bliver ansat i stedet (hvis nogen?), og hvordan ens vejledersituation ser ud. Osv osv. På den anden side kan man måske også bruge det som en lejlighed til i højere grad at få foden under eget bord, og få ens egne interesser udtrykt mere eksplicit i det arbejde, man udfører. Bruge situationen må man i hvert fald forsøge så vidt muligt (hvis muligt...).

Så jo... der sker da noget indimellem, selv på arbejdet.

Elitisteri

Sun, 1 Jun 2008 16:27:00 +0100

Videnskabsministeriet har for et par måneder siden godkendt støtte til oprettelser af 12 nye "Elitekandidatuddannelser" på universiteterne med 25 millioner i støtte de næste 3 år (sic!). De skal centreres, som det forstås, omkring eksisterende forskningsmiljøer. Derfor synes det nu på denne plads berettiget at undersøge nogle træk ved det elitære.

DR havde i en tv-serie fokus på "eliten" i danske uddannelser. Lone K�hlmann mediterer og causerer i Politiken 4. april over den anden udsendelse, som handler om oprettelsen af en elitehandelsgymnasial uddannelse på Niels Brock. Vi følger eleverne.

K�hlmann:
Nu kan meget ske i redigeringsrummet efter mange timers optagelser, men alligevel var det nogle påfaldende tydelige signaler, vi fik fra de unge mennesker og deres lærere:

»Vi vil gå i suits og habit og have magten«, sagde �n.

»Ligegyldigt hvad jeg laver, vil jeg være rig. Det vigtigste er at være rig«, sagde en anden.

Lad fare, at det er Niels Brock, så man forstår, at denne gymnasiale uddannelse er målrettet erhvervslivet. Om der så er en verden udenfor pengenes synes at stå uklart.
Men det er jo ikke begavet!!! Unge er (og bør være!) optagede af indhold, substans, mening, af ret og vrang - det med pengene kommer tidsnok, ved vi. Et interessant spørgsmål er da, om vi behøver at ofre mere krudt på de nærige, magtliderlige og forfængelige? Er der i øvrigt ikke her et påfaldende socialt sammenfald mellem de potentielle elite-studerende og så de bedre folks forkælede møgunger? Undskyld mig - men det ligner en sociokratisk lukket fest for de fede.

Underligt sammenfaldende er eliteuddannelserne med nogle af regeringens yndlingsforskningsområder, nemlig noget, der leder til ny (salgbar) teknik af den ene eller den anden karat eller til en endnu højere grad af økonomisering af den karriere, vi kalder for liv. 7 uddannelser har et teknisk sigte, 4 har et økonomisk. Kun det sidste, "Kognitiv semiotik", lyder en lille smule opfindsomt. Men det er sgu nok bare psykologi i lette nye gevandter.
Man kunne spørge, om det bliver rigtig elitært overhovedet - eller om det ikke bare er kejserens nye klæder? Måske virker det kun elitært for Videnskabsministeren, og hvad siger det så herom? Sjovt nok er der ingen humanistiske fakulteter blandet ind i de nye eliteuddannelsers fakulteter.

På DTU er vi også blevet et eliteuniversitet. Det er vi så vidt jeg kan greje blevet, fordi ledelsen omtaler os sådan, dvs. konstruerer os i en sammenhæng, hvor vi er elitære. Og jo ja, der er da også forskere der klarer sig pænt. Helt sikkert, nogle af dem er endda internationalt anerkendte for deres indsats på deres område. Så vi er ikke bare dygtige, nej, vi er eliten.

Interessant kan det nu ses, at talen om eliten er en poetik (skabelse, genesis). Det vil sige, at vi bliver elite når vi taler om at vi er det. Jeg synes bare ikke, at DTU er særlig forandret. De unge mennesker, der kommer, skal stadig igennem de samme fag og øvelser (og den grundlæggende matematiske teknik forandrer sig jo ikke). Det er stadig tekniker-håndværkertyper, gymnasiestræbere, nørder og bonderøve (som mig selv).

Det handler ikke om at lave eliteforskning for de få. Det handler om at få det bedste ud af de mange. Projekt eliteuddannelse kan bedst karakteriseres som en resignation af den pædagogisk-didaktiske opgave det er at gøre dannelse i gymnasiet og højere læring på universiteterne forholdsvis tilgængelig, således at en rimelig del af den danske ungdom kunne forventes at tilegne sig en kandidatgrad og gøre gavn med deres begavelse.
I stedet forsømmer man nu i tavshed uddannelse af bredden og lader den forfalde, og uddeler midler via strategiske puljer, mens sækken strammes om basismidlerne.

Det er en misforståelse at lave universitetspolitik udelukkende med fokus på eliteforskning. Humanisterne, teologerne, medicinerne, samf.´erne, politologerne og juristerne fra universitetet har ikke som hovedopgave at lave nye virksomheder og bedrive eliteforskning. Det kan en en del af deres universitetsmiljø eller følgende karriere, men ikke den primære. Nej, deres opgave er i systemisk forstand at bygge riget, nationen, samfundet ("konstruere", vil Feinschmeckerne sige).

Det er de selvindbildske, der har brug for at smykke sig med det konstruerede begreb "eliten". Vi har brug for de flittige, de frække, de antiautoritære, de stille, de mærkelige. Og nu mener de indbilske altså, at de skal være eliten og studere på elitegymnasier og eliteuniversiteter for elitebemidlinger. Virkeligheden er, at de ikke er særligt godt begavede. Til gengæld har de fået luft, medvind og taletid, hvilket det ikke bliver kønt af i sig selv (snarere tragikomisk). Og hvis nogen siger, at de ikke skal have hvad de peger på, så er det i hvert fald jantelov, og det går ud over konkurrenceevnen. Men det er flabet og opblæst og selvoptaget, særligt når det ledsages af mere eller mindre pseudo-metafysiske argumenter som talen om "jantelov" og "konkurrenceevne". Der skal være kausalitet i begrundelserne!

Vi har brug for dygtige studerende og dygtige fagfolk. Men vi får dem ikke ved at bilde os ind, at eliteuddannelser er løsningen og måden at få de absolut dygtigste til at trække "bunden" op (bvadr!). Det får vi kun højrøvede, naragtige og indbildske studerende af - Holberg ville nok kunne gøre os en komedie heraf. Hvad nytter det at superuddanne een person, når man forsømmer ti? Hvis denne ene arbejder dobbelt så hurtigt eller godt som hver af de ti - har vi så ikke forsinket os selv en faktor fem?
Nej, vi skal tage uddannelsensopgaven på os, og prøve at gøre alle så dygtige som muligt. Også, ja endda særligt, de "normale" eller "jævne". Der er unægtelig nogle flere af dem, men de er nu noget billigere i uddannelse og drift, og de er ikke indbildske. Man kan ovenikøbet bygge virksomheder og forskningsinstitutioner og offentlige organisationer på dem. "Elitetisterne" skal nok klare sig igennem og lære meget mere end os andre under alle omstændigheder, hvis de da er værd at samle på.

Der er ikke noget i vejen for at lave undervisningsdifferentiering, men elitisteriet er blevet en karikatur på sund dygtiggørelse, og medfører udsultning af universitets- og uddannelsessystemet.

Referencer:
Pressemeddelelse fra VTU, 4. april 2008
"Uhørt: Eliten" af Lone K�hlmann i Politiken, 3. april 2008
"Eliteuddannelse: Eliteuddannelse er en underskudsforretning" af Nina Trige Andersen i Information, 14. marts 2008

Kuk kuk, jeg er ikke helt borte endnu...

Sun, 11 May 2008 10:22:00 +0100

Opdateringsfrekvensen er ved at nærme sig nye lavpunkter, så jeg må hellere lige skrive lidt om, hvad jeg bedriver, inden I tror, at jeg er gået helt i hi :-D

Sidste weekend var Julie og jeg i sommerhus i Odsherred. Det var virkelig dejligt at komme væk fra al trummerummet derhjemme, og virkelig rart at have nogle dage at hvile ud og slappe af og kigge op i himlen i herrrrligt vejr med direkte udsigt til Nekselø-Sejerø-bugten.

Tirsdag i denne uge har jeg afleveret artikeludkast til Le Professeur, hvilket jeg har været noget forsinket med, og derfor har det også presset mig noget at blive færdig med (så jeg har bl.a. haft rigtig dårligt overblik over min kalender og andre gøremål, bl.a. denne klumme...). Alt det kan man så begynde at kigge efter nu, og lave skadekontrol på det, der er opsat. Nu må vi så se, hvor mange røde rettetegn, der kommer retur til mig - og hvor hurtigt vi derefter får artiklen indsendt til peer review (og hvor mange røde rettetegn der kommer ud af det, og derpå hvor hurtigt får lavet rettelser og genindsendt, og om vi _så_ får røde rettetegn fra andet peer review, bla bla bla). Artikelskrivning er i sandhed en stykkevis opgave (og også stykkevis frustrerende).
Ellers går arbejdet sin vante gang, der er administration og udstyrsindkøb og ting og sager, der skal ordnes, der er forsøg der skal laves og resultater, der skal analyseres og fortolkes, og i det hele taget en masse der skal forfattes om det dernæst. Man har hurtigt en masse at lave (rigeligt til både 37, 40, 45 eller 50 timer om ugen, hvis man har lejlighed for det).

Her i pinsen er jeg i Berlin med mit kor, Laetitia Musica. Vi skal synge to koncerter i to kirker senere i dag, pinsedag. Men ellers holder vi så meget fri som vi kan. I går var vi mestendels på vandring rundt i byen for at høre lidt om Berlins mildest talt vanvittige historie. Vejret er herligt, øllene er billige, folk er flinke, og mit tysk er ikke så rustent, som jeg kunne have frygtet. Jow tack. Berlin er en fed by. Mandag eftermiddag tager vi hjem med bus og er sindssygt sent hjemme. Og så er det tilbage på instituttet.

En sidste kommentar herfra sku´ li´ vær´ den, at Julie har overtalt mig til at tage med på Roskilde Festival for at opleve stemningen og blive helt enormt inspireret og bare hænge ud og gøre det man har lyst til - historien er, at hun jo er Roskildedenser, og derfor er Roskilde Festivallen en rimelig integreret del af historie og bevidsthed. Jeg havde nær bemærket til det med lysten, at hvad hvis jeg bare har lyst til at tage hjem, var det så ok - men på den anden side synes jeg, at det skal have en fair chance for at vise, om der er noget man går glip af eller hvad.

Smil (du er i Holland!)

Mon, 3 Mar 2008 20:05:00 +0100

Kaptajn Jespersen her er taget til konference i Holland, hvor det handler om katalyse og kemi - særligt med fokus på grønne og bæredygtige kemiske produkter og processer.

Det er den 9. årlige hollandske konference om katalyse og kemi, og den er særlig derved, at to tredjedele af deltagerne er phd-studerende eller post-docs, og derudover nogle professorer samt sponsorer og industrifolk. Pga. rimelig sponsorinteresse er konferencen gratis for phd-studerende, da en del af konferencen også handler om at skabe kendskab og forbindelser mellem erhversliv og forskning. Claus (professoren) har holdt foredrag hernede og har i den anledning fået lov at tage 2 phd-studerende med, hvor kost og logi er betalt, og jeg har i den anledning fået lov til at tage med - dejligt.
De fleste medbringer en videnskabelig plakat i A0 (en "poster") med resultater og metoder for, hvad de laver, og i morgen skal jeg også selv fremlægge min egen for de forbipasserende, der lægger mærke til den. Det meste af ugen er gået med at få den færdig, så det er en lidt stolt og lidt nervøs Anders, der betræder de bonede gulve :-)

Her i Holland har man fundet ud af, at man lige så godt kan holde et stort møde for alle de katalyse-relaterede foreninger og grupperinger, som folk er medlemmer af. Så i stedet for, at alle foreningerne laver deres eget lille møde, der aldrig vil kunne blive særlig stort, så holder man �n stor konference, hvor småmøderne og andet kan slås ind under. Samtidig har man en rimelig kontakt med erhvervslivet, der gerne møder op og fortæller om karriemuligheder og egne virksomheders fortrin (og medbringer foldere, der kan bruges til at spille bullshit-bingo :-D). Dette gør vist også, at emnerne i konferencen ikke bliver alt for esoteriske.
Noget lignende kunne godt savnes i Danmark, hvor f.eks. kemiingeniørgruppen, kemisk forening og foreningen af bioteknologistuderende kunne slå pjalterne sammen, holde årsmøder og foredrag ved samme lejlighed og derved give plads til nye ideer og berigelse af hverandres arbejde. F.eks. gennem poster-sessioner og plenar-foredrag.

Mere klima (for pengene)

Sat, 23 Feb 2008 09:29:00 +0100

Jeg er nødt til at starte med en lille disclaimer: Jeg er en af dem, der har den opfattelse, at der gives drivhusgasser, at deres koncentration i atmosfæren stiger, og at der af den grund bør tilrådes forsigtighed med udledningen af selvsamme gasser så vidt som overhovedet muligt (forsigtighed er ikke hvad der præger den faktiske udledning).
Videnskaben kan faktisk ikke, i hvert fald ikke i sådan en gammeldags kritisk-rationalistisk forstand, endnu pege på kausale virkningsfølger der påviser påvirkning af det globale klima af menneskeskabt udledning af drivhusgasser.

Jeg ville bare lige lave en brush-up på den altid verserende diskussionen om energipolitik og -omsætning:

EU-kommisionen udtalte i de første uger af året, at danskerne i 2020 skal dække 32% af energibehovet med vedvarende (CO2-neutrale) kilder. Det betyder, at regeringens mere mådelige udspil på 20% så står i et lidt halvsølle lys.
Det synes klima-ministeren så ikke er rigtig forfærdelig sjovt, thi "man er betænkelig ved, at der fra EU´s side drives socialpolitik med klimaindsatsen", sagde hun. Ligeså "har Danmark jo i forvejen bidraget med megen teknologi og en aktiv indsats f.eks. mht. bygning af vindmøller".

For man kan jo ikke forlange, er resonnementet, at de lande, der har det højeste BNP (altså: de mest moderne og industrielt udviklede lande, eller med andre ord de lande, der i forvejen har udviklet deres vedvarende energisystem bedst) skal besidde et teknologisk forspring og derfor kan pålægges at bære en større del af byrden med at nå de svære (?) omstillinger af energisektoren.

Fogh Rasmussen lancerede ellers nogle pæne og ganske ambitiøse mål om omstillingen af energi- og transportsystemet inden valget sidst i 2007. Og det er fint og godt og rigtigt med ambitioner, synes jeg. Hvilket man selvfølgelig passende kan bede ham om at efterleve i regeringsudøvelsen EFTER valget, men man skal nu nok få det hele tørret af og vandet ud på belejlig vis i et kompromis med DF om (endnu) flere penge til de ældre.

Danmark kunne snildt på få år komme op på 50% af el&varme-forbruget fra vedvarende energi indenlands (og hvorfor ikke med A-kraft for resten af pengene?) - det behøver måske ikke engang koste alverden og gå ud over levestandard eller noget (måske tværtom). Viljen i en stor del af befolkningen til aktivt at medvirke vil være positiv, nemmer jeg.

Lad os lige bese tingene i rette perspektiv: Vi har en klimaminister, der siger, at vi skal gøre en stor indsats for klimaet ved flest mulige lejligheder, fordi det er vigtigt. Men det skal vi så åbenbart ikke alligevel. Vi skal altså kun gøre imaginært - altså, vi skal kun tale om, at vi gør noget. Sikke en gang mund-diarr�. Jeg ville kunne forstå det, hvis det var Flemming Hansen eller Claus Hjort Frederiksen eller andre klassiske hard-linere, der afslog handling med et eller andet slags erhvervshensyn til Dong og Mærsk (eller hensyn til de bilejende kernevælgere i Nordsjælland - det er selvfølgelig næsten det samme). Men klimaministeren?!? Det er slet og ret for patetisk og taberagtigt at mene, at et land, der engang havde et forspring i udviklingen af miljøteknologi (vel og mærke ikke på grund af de nuværende regeringspartier), ikke behøver at forfølge ambitiøse mål for at indkorporere energisystemer fri for fossile brændsler.
Jeg selv er overordentlig betænkelig ved at vi skal have en klimaminister, da det ligner et mediestunt til at dække over mangel på handling, og ikke på modige og fremadrettede beslutninger baseret på tilgængelig videnskab (jf. disclaimeren ovenfor).
Det er spil for galleriet, muligvis sindrigt udtænkt. Og det eneste formål klimaministeren tjener er at smile for pressen, rejse til Grønland og få isen til at smelte for øjnene af amerikanske senatorer. Så det hele ser sexet ud inden klimatopmødet i København i 2009, med (ineffektive) brintbusser og climate corporate policy og stor ståhej for tomme løfter. Men enten betyder det noget for regeringen, og helst nationen som sådan, eller også gør det ikke - og hvis det betyder noget værdigt, så skal det ikke være en gang udenomssnak, ellers skal vi i hvert fald ikke have en klimaminister.

Se det på Den Kongelige Danske Statsradiofonis hjemmeside

Juleferie

Sun, 30 Dec 2007 19:34:00 +0100

Måske har De bemærket, at denne blog ikke opdateres ofte. Når det så sker, kommer der en ordentlig svada, som ingen på nær de mest halsstarrige eller frygtløse kan overskue at læse. Herfor beklages. Jeg synes virkelig, at jeg har haft travlt siden jeg startede på Ph.D.-projektet, måske fordi der også lige pludselig også skal tages hensyn og keres om kæresten i det daglige.

Det er klart, dagsværket er gået fra at være studie til at være arbejde, i hvert fald formelt, hvorved en anden forpligtelse følger - sådan virker det da på mig. Men prinsessen er også kommet til og er desuden kommet hjem fra London, siden for et år siden, så status er alt andet lige anderledes. Det er måske bare sådan det er at have en kæreste (det må jeg nok lære at leve med, i så fald)

Sidst lillejuleaften, efter julepakkeræs lørdag og Julies fødselsdagsfest for veninderne søndag eftermiddag, tog jeg så med toget hjem til familien i Holstebro. Hvor var det dog vidunderligt at få tempoet ned i nogle dage i familiens skød uden stress og jag.
Julie kom over til os 2. juledag efter julefrokost hos farmor. Nu har vi haft nogle gode juledage hjemme hos "Casa de Theilgaard", hvor der for mit vedkommende har været tid til fjolleri og computerspil og ren hygge, og for Julies vedkommende bare opgaveskrivning (aflevering 2/1-08). Ja ok, altså, det har været dejligt for mig og træls for Julie. Kedeligt med de eksamensregler på KU.
Jeg selv kan nu også mærke, at jeg ferierer på lånt tid, og at rotteræset snart starter igen.

Når man nu ferierer rundt derhjemme, noterer man en del interessante fænomener vedrørende tingenes gang og tilstand under de himmelstrøg:
katten vinder derhjemme ugens pris som den mindst velopdragne. Det undrer mig, at de ikke i det mindste prøver på at vise den, hvem der bestemmer og hvad den må og ikke må. Men det må de selv ligge og rode med.
Mine brødre spiller computer fra morgen til aften. Det er åbenbart så vigtigt, at man ikke venter sig andet af dem, og der derfor ikke er nogen nævneværdige krav til indsatsen for at få praktikaliteterne i det daglige til at fungere. Og min lillesøster fortaber sig i mainstream-underholdning enten i form af fjerner, DVD, computer eller opbyggelige bøger, sidstnævnte som så kan pløjes igen og igen, til den totale ukendelige igenkendelighed. Så det er julen i vores familie: Nogle få juletræssang-afbræk i en eller tung og seriøs indsats foran den store elektroniske frembringer af syntetisk virkelighed (skærmen). Nå ja, så er de da indimellem til fest og drikker bajere og sprit med gutterne/gutinderne. Altså: Altsammen sunde intellektuelle interesser, som mor og far også behørigt lader ungdommen muntre sig med, blomsten af Danmarks land, denne vor stolte og frie fremtids forudsætning.
Jaja. Jeg er i hvert fald bombesikker på, at jeg bliver en meget strengere og fastere far, når/hvis jeg engang avler kuld :-)

Nå, men alt i alt, en glædelig jul, den smule der er tilbage og som vi har lov at nyde, og et knaldgodt sprængfarligt nytår til Jer alle. Husk briller og kittel, hvis man selv må ud og lege fyrværker eller kemiker.

Fremtidens br�ndstof?

Wed, 28 Nov 2007 08:28:00 +0100

For få dage siden barslede det internationale klimapanel (IPCC) med en rapport, der påstår, at vi skal reducere vores CO2-udledninger hurtigere og mere omfattende en hidtil antaget, hvis ikke vi skal ende i en situation, hvor den stigende drivhuseffekt er irreversibel. Jeg vil ikke diskutere IPCC´s påstande her, men det må betragtes som uigendriveligt, at gasser som CO2, CH4, N2O og H2O virker som drivhusgasser. Gasser kan isoleres og studeres, og deres rolle som drivhusgasser bør der ikke herske tvivl om.

Politikere, journalister, forskere og bedsteborgere af mange slags ævler løs om biobrændsler, så det er en ren lyst, som den store løsning på fremtidens globale miljøproblemer.
Nu forsker jeg jo selv i fremstilling af biodiesel, så skulle det måske ikke hytte mit skind, at man stiller biobrændstoffet i et godt lys og ønsker at avancere det? Måske, men jeg kan i hvert fald pege på nogle få faktiske omstændigheder, der forhåbentlig kan sætte alt lidt mere i relief.

Den til rådighed stående danske biomasse fra en rimelig del af vores landbrugsareal kan med både 1. og 2. generationsteknologier måske dække 25-30% af det nuværende brændstofbehov i transportsektoren (og så bliver man i samme ombæring nødt til at anvende noget halm til biobrændstof, der ellers ville være brugt til kraftvarmeproduktion). Det kræver desuden, at en vis procentdel af langbrugsarealet lægges om til at producere brændstof-råstoffer. Så kan man jo selvfølgelig importere bioethanol fra f.eks. Brasilien eller palmeolie-biodiesel fra Indonesien, men man kan så spørge sig selv, hvor meget regnskov hisset der skal lade livet for ens transportiver her - langbrugsarealet er jo ikke nødvendigvis til rådighed d�r heller, men synet på uproduktive regnskovsarealer dernede er modsat her i landet ofte pragmatisk (desværre). Så biobrændstof kan i nogen sammenhænge lyde besnærende, men kan ikke blive andet end en midlertidig løsning, eller i hvert fald en hjælp i den rigtige retning til en start. Til gengæld er det en hjælp, der er til rådighed nu.
Derfor er biobrændstof blevet politikernes darling, sutteklud - og drivtømmer (undtagelsen hertil er Enhedslisten, der under valgkampen faktisk har sagt noget delvist næsten reflekteret om biobrændsel). Man skal altid være varsom, når noget, der hidtil har haft begrænset bevågenhed, pludselig avanceres til et varmt og væsentligt emne for en betragtelig størstedel af politikerne. Der er en del kommentarer man kunne knytte hertil. Den første kunne være, at det er nemt og opportunt:
Vi er for vænnede til den luksus og den magelighed det er at kunne køre i vores egen bil så hurtigt og så langt som vi lyster, når vi skal nogen steder hen. Og tænkt hvad der kunne ske, hvis nogen begyndte at fortælle os, at den luksus snart kun er de rigeste og det vigtigste forundt. Politikerne er paniske for at skulle gå i gang med det, der er dømt til at gøre ondt på størstedelen af den bilejende befolkning, og som derfor vil være voldsomt upopulært. Derfor er historien om biomasse til brændstof så god. For det er ikke så populært at fortælle danskerne (eller andre), at det skal være 2 og 3 gange så dyrt at tanke diesel hhv. benzin, 5 gange så dyrt at flyve, at brændstoffet skal bruges sparsomt, at man skal køre sammen på arbejde, og at man i det hele tage ikke har den mobilitet, som vi engang troede hørte fremtiden til. Det bør den nemlig ikke gøre endnu.
En kraftig begrænsning på den "frie" transport i bil må alt andet lige betragtes som en nedgang i levestandard, og den nedgang vil de færreste acceptere. Her kolliderer vores naturgivne (!) trang til magelighed altså igen med naturen og naturvidenskabernes hårde kendsgerninger.
En mere aktiv, bevidst holdning hos borgerne til at spare, slukke og skrue ned kan karakteriseres på samme måde - den kræver opmærksomhed og vedholdenhed for at blive til en sund vane, og det er besværligt. Det besvær kan også betragtes som en slags nedgang i levestandard.

Nu er Peak-oil scenarierne selvfølgelig ved at komme vores umættelige forbrug til afhjælp af den groveste del af den fossile forstoppelse. "Skal vore motorer tørste, når olien slipper op?" Nej, det kommer de nok desværre ikke til. Syntetisk brændstof kan produceres ud fra kul eller naturgas (eller biomasse). Med de nuværende oliepriser er det økonomisk rentabelt, og det vil det blive profitabelt i tiltagende grad med stigende oliepriser. Det er bare et faktum, at der frigives CO2 ved fremstilling af syntetisk brændstof, og derfor er den endelige udledning af CO2 ca. en halv gang større pr. tilbagelagt afstand end med petrobrændstof (hvis råstoffet er kul, hvad man må forvente).

Når man ved, hvor ufleksibel og ustabil den landbaserede offentlige transport nogen gange er (og da særligt ved rejser til udlandet), fortænker på den anden side ikke nogen bilister i at køre selv. Den slags dovenskab må vi nok bare vænne os fra og helst fra nu af, hvis vi vil få drivhuseffekten under kontrol.

Europa er i en vis forstand lille nok til at vi kan befordre os rundt mellem de fleste hovedstæder eller storbyer i højhastighedstog. Det ville begynde at hjælpe noget, i hvert fald når togene er eldrevne. Men det duer bare ikke, når det er alt for dyrt, langsomt og besværligt i forhold til at flyve eller køre i bil selv.

Biomasse er en del af en midlertidig løsning af energi-transport-miljøproblemerne, mens produktionen af og fra og lagringsmetoderne til fornybar brint bliver tilstrækkeligt store til at dække de mest graverende behov, også på transportområdet. Det sidste sker bare ikke uden en aktiv udvikling og opmærksomhed, og biomassen er så langt fra nok til at dække andet end en brøkdel af vores olietørst.

Så jeg advokerer for, at man tager de upopulære beslutninger, får lagt de afgifter fremadrettet og begynder at tilbageerobre jernbanenettet. Og så gør det i betryggelse af (ja det er tilsyneladende tryghed vi lever af her i landet), at industri, erhverv, forskere samt ikke mindst vælgerne skriger på løsninger og langsigtet planlægning. Og skulle vi så se ikke at få bygget de A-kraftværker og få nedbragt CO2-udslippet?

Nogle facts:

Den årlige CO2-udledning pr. dansker har ligget stabilt de sidste 15 år på 10-12 tons CO2 pr. person

En flyvning frem og tilbage til Sydamerika, Californien eller Japan udleder ca. 3-4 tons CO2 per passager

1000 km bilkørsel resulterer i ca. 200 kg. CO2-udledning (benzin stationcar, normalt forbrug)

Se mere: Your Carbon Footprint?

Korpsr�dsm�de og Spejd 2020

Fri, 19 Oct 2007 07:30:00 +0100

For 3 uger siden var jeg til korpsrådsmøde i Det Danske Spejderkorps. Den slags gælder som generalforvirringen i spejderkorpset, og sådan et cirkus tæller henved 500 mand. Det foregik i Odense, på en skole, Gud bedre det, så ikke noget med telt og stort lejrbål og flaghejsning. Til lejrbålet, bemærkes, var der ikke engang noget brænde, og sådan en brøler holder simpelthen ikke i spejderregi. Så næ tak, papirspejd og dagsordener, om vi må bede, og ikke for megen udendørsaktivitet - selvom overnatningen nu for manges og mit vedkommende foregik i telte.

Det er egentlig helt fint, at et korpsrådsmøde er et "papir-arrangement". Det er jo for pokker en generalforsamling, og det er altså ikke meningen, at det skal være præcis ligesom at have 11-årige juniorer med på lejrtur, selvom det sidste med garanti er sjovere. Imidlertid er der noget andet, der i mine øjne ikke er, som det skal være:

DDS er ved at blive et medie- og management-spejderkorps. Vi laver handlingsplaner om "bedre spejd til flere", vi ævler løs om kreativitet, solidaritet, nytte, synlighed og attraktive spejdergrupper, og værre, vi tillægger os derved en sprogbrug, som man bruger i moderne medievirksomheder eller et af socialdemokratiernes partiprogrammer. Da sproget (bredt, hermeneutisk forstået) skaber sindelaget, kan vi simpelthen tale livet af os selv i DDS. Language is a virus!

Lad os lige holde formålet med DDS for øje: At danne børn og unge til ansvarlige og vågne borgere gennem friluftsliv. Det er pinligt, men sandt, at det handler om at komme ud i naturen og at lade børn lede børn ved brug af naturen og dermed lade dem vokse med opgaverne. Vi har glemt, at vi skal danne og ikke drømme. Har vi glemt, at vi skal opdrage, forvente, endda bestemme, og at alvor venter bag barnets leg, i stedet for en panisk intensiverende jagt på de udefin�rbare "fede aktiviteter"?
Måske har vi endda pakket spejderne ind i pædagogisk vat og glemt, at vi også skal være ledere: En kantet leder kan en spejder selvfølgelig godt slå sig på, men han kan også holde fast i ham - modsat med den runde leder, som man glider af på. Måske har vi endda glemt vores barnetro på det enkle i spejdersporten? Og at den ikke kræver en Ph.D. i pædagogik? Når det drejer sig om handlingsplaner og synlighed på korpsrådsmødet har vi i hvert fald glemt, at ledelse først og fremmest handler om at vise et godt eksempel for spejdere og omverden: Show it - don´t tell it!

...Nå, men vi fik da en tur ud af det, og Ulrik Fassel fra 2. Højbjerg og jeg dokumenterede det hele ved at opfinde et nyt spil til lejligheden: Spejd2020-bullshit-bingo?! Lige klar til at printe ud og tage med til møde i gruppen, divisionen, kursusudvalget, eller sågar til korpsrådsmødet.

Spejd2020-bullshit-bingo? spilles som bankospil, man printer simpelthen bare så mange plader ud, som man ønsker, og så krydser man ordene af, efterhånden som de bliver sagt til mødet. Når man har pladen fuldt, eller bare en række, råber man "Bullshit!". God spas.
Find spillet her: Spejd2020-bullshit-bingo?

The Ultimate scientific dictionary

Sun, 16 Sep 2007 20:34:00 +0100

Activation Energy: The useful quantity of energy available in one cup of coffee.

Chemical: A substance that:
* 1) An organic chemist turns into a foul odor;
* 2) an analytical chemist turns into a procedure;
* 3) a physical chemist turns into a straight line;
* 4) a biochemist turns into a helix;
* 5) a chemical engineer turns into a profit.

Chemical Engineering: The practice of doing for a profit what an organic chemist only does for fun.

Inorganic Chemistry: That which is left over after the organic, analytical, and physical chemists get through picking over the periodic table.

Natural Product: A substance that earns organic chemists fame and glory when they manage to synthesize it with great difficulty, while Nature gets no credit for making it with great ease.

Organic Chemistry: The practice of transmuting vile substances into publications.

Physical Chemistry: The pitiful attempt to apply y=mx+b to everything in the universe.

Reentr�

Mon, 10 Sep 2007 15:31:00 +0100

Sidste weekend holdt jeg kandidatfest med stærk (og uvurderlig) hjælp fra psykopatgangen, og det endte med at blive rigtig hyggeligt og vellykket, folk var glade og havde en god aften. Kandidaten blev så rigeligt (næsten alt for rigeligt) begavet, hvilket ramte med nogen benovelse. Og mere kan man jo ikke forlange.

I denne weekend tog Julie og jeg i op til Julies mors sommerhus for at komme lidt væk fra det hele sammen. Det var rigtig dejligt at lave manuelt havearbejde lørdag, dvs. slå græs og koge hyldesuppe og ellers bare glo ud over havet og se naturen og geare ned.

Ellers er jeg kommet i gang med Ph.D.-en for tre uger siden, og får efterhånden noget fra hånden, synes jeg. Vi har en artikel på vej ud af døren til et internationalt tidsskrift med nogle gamle eksperimenter, skal gerne lave en anden artikel til Dansk Kemi også, og jeg skal lige straks til at lave eksperimenter med noget biodiesel. Og så venter der måske noget bogskrivning til en engelsk bog om bæredygtig kemi. Så det er fint at komme i gang igen med det hele, og rart at der er noget at se til.

Candidatus Polytechnices

Thu, 9 Aug 2007 21:35:00 +0100

Sidste onsdag, for otte dage siden, forsvarede jeg mit eksamensprojekt, så nu er jeg blevet civilingeniør (!!!+!). Jeg har også gået og ventet på det siden jeg afleverede før Skt. Hans, så det var bestemt glædeligt at både studerende, vejleder og censor kunne finde en dag, hvor alle havde tid. Det er 6 års studium på DTU - masser af lærdom, glæder og sorger og daglige iagttagelser og rutiner - der pludselig tilendebringes og afslutter et kapitel i livet.
Jeg selv har nydt at have en identitet som studerende, og jeg bilder mig da også ind, at jeg til sidst er blevet glad for at studere og blive klogere.

Selve forsvaret var meget stille og roligt, jeg havde inviteret Julie, familien og centret m.fl., men det var kun familien, kæresten, en veninde og medvejlederne der dukkede op, udover hovedpersonerne. Derefter var der øl og kage (her var fremmødet noget større).

Min arbejdsindsats har åbenbart været god nok til at min vejleder har tilbudt mig et Ph.D.-stipendiat omhandlende katalytisk produktion af biodiesel. Center for bæredygtig og Grøn Kemi, CSG har i et par måneder haft et sådant stipendium slået op. Det vil være en udvidelse af ressortområdet i forhold til eksamensprojektet, og det passer rigtig godt til mine interesser for brændstof, katalyse og kemisk produktion i en verden, der i tiltagende grad vil præges (og bliver det!) af ressource-knaphed.
Ph.D.-Projektet foregår i samarbejde med et konsortium af en håndfuld danske virksomheder interesseret i dette område. Biodiesel har energi- og miljøpolitisk bevågenhed både på nationalt og internationalt plan, og det er i det hele taget en god historie.

Så jeg takkede ja til projektet for et par dage siden, som man måske også kan forstå af det ovenstående. Det vigtige for mig er dog, at emnet er skide spændende [sic!], og at jeg brænder for det - samt at det i sig selv giver mening, og er miljømæssigt og økonomisk relevant. Det er ikke alle nyuddannede, der kan have alle disse privilegier opfyldt for deres nye arbejde.

Første arbejdsdag er den 20. august, så indtil da nyder Julie og jeg ferien så meget, som vi kan, i sommerhuse, på visitter og til fødselsdage og fester. Jeg kan blot sige: To be continued...

kommentering...

Fri, 27 Jul 2007 22:17:00 +0100

Så fungerer hjemmesidens funktion til kommentering af indlæg igen, efter at have været udenfor rækkevidde i en periode. Den Ærede Læser er velkommen til at skrive et svar, en notits, en hilsen, et digt eller en sang, eller måske en mindre fristil, ved at trykke på "kommenter".

Hessel� Air Terminal

Sun, 8 Jul 2007 19:40:00 +0100

S� er jeg hjemme igen efter 8 dages sommerlejr p� Hessel�, en lille (nu igen) �de � i Kattegat med en meget smuk og enest�ende varieret natur og en sp�js (kultur-) historie.

vi har haft en herlig uge trods et noget varierende vejrlig, der indimellem (og s�rligt torsdag) b�d p� den helt specielle danske sommervejs-kombination af silende dagsregn i h�rd vind til kuling.
Vi har bygget, badet, sejlet, lavet en masse mad p� b�l og i jordovn, og samlet skrald p� stranden (good turn). Vi har v�ret ude hele d�gnet, og vi har holdt hinanden ud og jeg har holdt storspejderne i �rerne i 8 gode dage v�k fra al travlhed og jagen efter vind. Det har v�ret meget oplivende at genopdage lejrlivets charme og element�rt gl�delige m�de at leve p�.

Transporten til Hessel� er en udfordring - der g�r intet i rute, en st�rre logistisk operation er ganske enkelt n�dvendig - og for at komme derud sejlede vi med Hven-f�rgen Harald Bl�tand fra Helsing�r ved midnat, og landsatte spejdere fra kl. 04.30 l�rdag morgen 30/6. Langgangen skete ved at sejle to motorb�de til og fra skibet og til land, en samlet operation der tog sm� 3 timer inklusiv materiel og rafter. En tilsvarende, men omvendt plan var lagt for hjemtransporten. Dette blev dog forpurret af kulingvarsel med indtil 16 m/s for kattegat. Herved blev opsamlingen udsat f�rst til s�ndag kl. 20.00 og siden til tirsdag. Dette medf�rte i f�rste omgang enkelte panderynker hos spejdere og ledere.
Imidlertid var �ens opsynsmand Karsten en fantastisk flink mand, der tilb�d sin og to venners assistance med at hente os i 3 privatfly i pendulfart, hvortil ja takkedes. Denne luftbro bragte os alle og materiel sikkert ned i Hundested i formiddags.

"Hjemme vil du mindes lejrens s�de duft af r�g i dit t�j." Jeg h�ber, at den gode stemning og indstilling vil spores hos spejderne i lang tid fremover - de har i hvert fald f�et en tur, de sent vil glemme. Nu g�lder det projektforsvar, jobs�gning og boligs�gning - samt opf�lgning p� alle de andre skibe til h�jre og venstre, som jeg har i s�en.

Terminering

Sun, 24 Jun 2007 10:37:00 +0100

Ja - s� fik jeg endelig afleveret. Det fantastiske kulturskrift om oxidation af polyvalente alkoholer med guld. Det skete torsdag middag, og siden da har k�resten insisteret p�, at jeg skulle holde mig fra sk�rmen og f� h�ldt nogen bajere indenbords. Det har hun nok megen ret i.
For d�lan hvor var det rart at f� det afleveret og skudt af. Det holdt h�rdt til sidst, men nu har jeg afleveret, og hvilken lettelse. Forsvaret kommer engang, ca. sidst i Juli, men det skriver jeg mere om i denne klumme senere.

Lige nu tager jeg og Julie ferie, hvor vi rejser lidt i sommerlandet til sommerhus og familiebes�ge. I starten af Juli tager jeg p� sommerlejr p� en �de � (Hessel�) med spejderne, og det bliver sikkert rigtig fint. N�r jeg kommer hjem derfra kigger vi p� at s�ge noget arbejde, samt en bolig, man kan vist ikke blive boende for altid p� studenternes g�rd...

Genkomst

Mon, 28 May 2007 18:05:00 +0100

Et lille pip herfra:
Pinses�ndag var vi med mosters familie p� Kullen, og det var rigtigt godt vejr - i hvert fald efter devisen: Der findes ikke d�rligt vejr, der findes blot forkerte kl�'r. S� det var s�dan noget "godt" vejr, var det.
I dag har jeg lavet madklub for Psykopatgangen, og de fik fisk og pasta med hvidvin.
I morgen lander k�resten med den store fugl fra London og jeg gl�der mig really really really mucho mega meget totalt.
Imens alt dette sker og f�r og efter: Jeg skriver og skriver, og skriver. Giver, p� en anden side af den n�ste lyse nat en kopi til et par stykker p� centret til kommentarer.

Jeg vender tibage n�r jeg har noget mere interessant at skrive. Imens har jeg noget vigtigere at skrive (okay, someone please hit me now...)

Limerick of chemistry...

Sun, 6 May 2007 17:50:00 +0100

Som nogen m�ske ved, arbejder jeg bl.a. med en guldkatalysator. F�lgende limerick, m�ske ikke helt t�t skruet sammen p� tryk og jamber, kom en af pion�rerne i feltet til at sige sidste �r. Egentlig lidt sjovt (l�s: n�rdet):

"There once was a scientist of old
Who said that ?all chemistry?s been told?
Now his soul we will save
Though he?ll turn in his grave
For now all new chemistry is GOLD"

Prof. Graham Hutchings (University of Cardiff, UK), 2006

Which OS are you?

Sun, 15 Apr 2007 10:27:00 +0100

S� fik vi det sl�et p� plads:

Which OS are You?

F�r og nu...

Sun, 15 Apr 2007 09:33:00 +0100

Fr�her hie� es: "Ora et labora" - bete und arbeite
Heute hei�t es: "Ora pro labore" - bete um Arbeit

Det overlades l�seren at afg�re, hvorn�r sn�vertsyn og dans om gulvkalven har v�ret mest udbredt.

Crucifixus etiam pro nobis

Fri, 30 Mar 2007 21:52:00 +0100

S� er det endelig blevet p�skeferie! Og hurra for det!

Julie kommer hjem i morgen formiddag, og jeg har bag en ellers k�lig og fjern facade gl�det mig i ugevis. Hun er sgu s�d, pigebarnet. Vi tager i sommerhus s�ndag til onsdag (Julies mors i Odsherred, lige ud til Sejer� bugten).

For mig selv bliver det nu ikke ren afslapning, planen er at jeg skal have en grundstruktur p� min rapport inden afslutningen af ferien, og nogle af afsnittene skal skrives til s� f�rdige, at de meningsfyldt kan kritiseres af min medvejleder. Ligesom min journal (f�rt i regneark) skal v�re fulst�ndig ajourf�rt og alle plots skal .
Sidste dag i dag med min sparringspartner Jorge, der flyver hjem til Argentina p� mandag. Det var sgu super godt at have ham til hj�lp, det har ligesom sat struktur p� alt arbejdet, og frugterne af vores 3 m�neders samarbejde i form af fors�gsresultater og artikel-udkast er egentlig ikke s� d�rlige.

"Hvorn�r afleverer du s�". Det sp�rgsm�l har jeg ca. f�et stillet 945.723.523 gange de sidste fjorten dage. Og jeg gider ikke svare l�ngere, for det �del�gger enhver gl�de ved og lyst til fordybelse i skriveprocessen og transformerer den til en slags uforl�st og uvirksom panik. S� hold venligst inde, ihukommende at jeg slider og g�r hvad jeg kan.

Og nu afslutningsvis dagens citat - fra Koldkriger Hillings�s corner (og s� taler vi ikke mere om d�t!):
"Jeg bruger ikke barbersprit. Kun ren propylalkohol. M�nd skal ikke lugte af parfume, de skal lugte af l�der, krudtr�g og sved."
K. G. H. Hillings�

power-up

Tue, 20 Mar 2007 16:39:00 +0100

Jeg har brugt nogle timer i weekenden p� at m�blere rundt p� hjemmesiden og implementere et nyt loginsystem til sommerhus m.m. Men nu kan man ogs� se billeder i det autogenererede galleri, f.eks. af for�ldrenes s�lvbryllup. Hvis man alts� har adgangskoden til login.

S� er der ogs� kommet lidt bedre info om hvad den unge mand har bedrevet i sit studieforl�b. Erhvervsrettet, kunne man sige, nu hvor man m� forvente engang at skulle s�ge arbejde...

Se i �vrigt det fine billede i h�jre hj�rne af C60-molekylerne (den s�kaldte "Buckminster-fuller" - samme struktur som en Select-fodbold!), der, fordi de n�rmest er runde, kan pakkes i en krystalstruktur, der hedder face-centeret closest-cubic packing (fcc), helt �kvivalent til metallers struktur. Det' nano!

Intermezzo

Fri, 23 Feb 2007 13:50:00 +0100

...og nu er der snart weekend (gad vide om man kan komme hjem her fra DTU?)...

Opbyggeligt skrift til HT/HUR/Movia

Fri, 23 Feb 2007 12:18:00 +0100

(eller hvad for et d�rligt branding-inspireret navn trafikselskabet ellers kunne have taget sig...)

...Men ved den f�rste rim p� sporet g�r m�llen i st�. Synger MC Einar. Det' jul, det' cool.

Det har v�ret lidt af et cirkus at opleve, at den offentlige transport i K�benhavn mildest talt er g�et ned ovenp� snefaldet. Eller i hvert fald kraftigt i st�. Men okay, man kan ikke forvente at det hele k�rer p� skinner, s� at sige. S� det synes jeg, at man m� tage med et smil, og det synes jeg ogs�, at jeg g�r.

Der er bare een ting, der for alvor er graverende: Web-trafikinformationen hos HT kunne ikke klare antallet af foresp�rgsler til serveren og gik ned. S� sent som for 3 dage siden lovede de h�jt og helligt at det var ikke noget problem, alt var beredt, sneploven klar osv osv.

Vi kan godt leve med, i hvert fald os der har sted-uafh�ngigt sk�rmarbejde, at det er besv�rligt at komme frem, n�r frosten bider, det hvide pulver v�lter ud af himlen og det stormer fra �st, indtil i hvert fald i et par dage. S� m� man jo arbejde hjemmefra og g�re sig det praktisk. Men vi bliver n�dt til at vide det, s� vi ikke spilder vores tid ved busstoppesteder (det er up�lideligt nok i forvejen!)

Det er ganske enkelt for d�rligt. Vi skriver �r 2007! Havde man regnet med, at m�ske et par tusind mennesker ville kontrollere trafikforholdene online j�vnt hen over dagen? Nej, hele Stork�benhavn har sgu da siddet foran computeren torsdag morgen for at finde ud af hvordan og hvorn�r og hvor meget.
Vi skal bruge den information for ikke at spilde hinandens tid i trafikken! Kom nu ind i kampen, ikke?!?

Galathea og cirkus (eller helvede er gentagelsen)

Sun, 4 Feb 2007 20:48:00 +0100

Peter Lind, E-ingeni�r/Vanl�se, har 14. august 2002 en artikel i Ingeni�ren, der dengang fik mig til at skraldgrine. Peter Linds emne og tese er kort sagt, at de unge mennesker ikke s�ger ind p� ingeni�ruddannelserne i hobetal, fordi de vil behandles ordentligt, og fordi det er grundl�ggende kedeligt at v�re ingeni�r. De har ikke n�dvendigvis lyst til at v�re hovedpersonen i "Stjerne for en aften", men de har lyst til at blive respekteret som mennesker, og de har lyst til at have et liv. Og det er jo, ogs� iflg. Peter Lind, egentlig slet ikke s� tosset en holdning.
Hvorfor er en snart 5 �r gammel artikel nu relevant for os? Og Peter Lind lyder da en rimelig stor anelse bitter, hvis man l�ser artiklen, forsm�et m�ske, s� er han ikke bare en player-hater?

I den netop udkomne udgave af weekendavisen har Ph.D.-stipendiat i biokemi Jakob Albrethsen et fint lille indl�g om substans og virkelighed i naturvidenskabens verden, og hvordan man passende kan vise, hvad videnskaben bedriver. Han anspores af Anders Lund Madsen, der er med p� Galathea men endt med at rejse hjem, da han ikke kunne begribe, hvad det dog havde med forskning at beskaffe, og han ikke mente at der var noget s�rlig interessant at skrive hjem om. S� det hele lugter af hvervekampagne for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser.

Men hvervekampagnen "Galathea 3" skaffer ikke flere kvalificerede kandidater til de naturvidenskabelige uddannelser. Naturvidenskabsm�nd arbejder i laboratorier og p� kontorer, ikke p� en b�d. Og naturvidenskabsm�nd laver ikke eksplosioner og farvekemi og dypper balloner i kv�lstof dagen lang, som man ellers kunne f� indtryk af ved at overv�re de kvasipopul�re "videnskabsshows" rundt omkring. Hvis det er hvad man vil have, s� m� man s�ge ind til artilleriet, eller f� farverne p� Designskolen. Naturvidenskabsfolk laver kedeligt arbejde, hver dag! Og de kloge (potentielle) studerende kan jo godt gennemskue en reklame. S�rligt n�r den i d�n grad falder igennem.

De to artikler viser, hver p� sin m�de, at de unge vi er interesserede i p� natur og teknik-uddannelserne jo vil have substans. Dem der har noget mellem �rerne kan godt gennemskue, at de bliver foreg�glet noget. For n�r reklamen er et show, s� siger man ogs�, at naturvidenskaben faktisk er s� tude-kedelig, at man ikke t�r vise dem frem, men viser en narresut med farver, brag, eksotiske ekspeditioner og pligtskyldig stor pressed�kning. Det er IKKE trov�rdigt. Hvis man vil s�lge naturvidenskaben, s� vis hvad forskere laver p� deres arbejdsplads, og hvis det er for urimeligt, s� �ndr det, i stedet for at tale s� meget om hvor sjovt det er.

Alle ministrene og erhvervslederne har bildt sig selv ind, at det fedeste i hele verden er at f� en uddannelse som naturvidenskabsmand eller ingeni�r. Og vi bliver ved med at skulle foranstalte reklamekampagner til uhyre summer (Galathea 3 er navnet p� den seneste, thi med grundig forskning har det ikke at beskaffe).
Det minder mig i betragtelig grad om det fors�mte for�r, hvor nogle �ldre, bedagede herrer m�des for at mindes "hin gr�nne og ski�nne ungdommens tid", dengang hvor de gik p� Metropolitan-skolen. Og ingen af dem kan huske, at der hverken var gr�nt, ski�nt eller noget for�r for dem, udover l�ngslen efter de n�vnte tre (det kunne dog faktisk Mikael Mogensen huske, evighedsstudenten, der blev siddende d�r i kantinen p� K�benhavns Universitet). N�rv�rende erhvervsledere, dem der er ingeni�rer i hvert fald, og g�r sig kloge p� de unge menneskers studievalg, har nok glemt alle de �r de studerede samt arbejdede sig opad, 50+ timer om ugen, og at de enten var en�jede eller m�tte lide betragtelige afsavn fra liv og lyst.

Nu er politikere jo sj�ldent ingeni�rer, s� jeg synes passende de h�befulde unge p� den anden side af gymnasiet skulle sp�rge sig selv, og det tror jeg ogs� de g�r, hvor trov�rdigt det er med et samstemmende men disharmonisk kor af scient.pol'er og cand.polit.'er der skriger, at man skal give sig i kast med noget, som de aldrig selv ville finde p�?

Konklusionen i Hans Scherfigs roman st�r i nogle af s�tningerne p� bogens sidste side. Og de er v�rd at gentage:

"De ved ikke, at de er forkerte og forkr�blede som kinesiske misfostre."
"Man har givet dem titler og stillinger. Men man tog alle deres for�r fra dem. Og det er blevet sent nu."

M�ske har de dovne og fjumrende unge, der ikke gider at l�se teknik og naturfag, netop indset d�t? Kunne vi s� ikke faktisk skabe nogle rammer, som var v�rd at arbejde og studere i, noget hvor man kunne pleje en tilv�relse ved siden af - for s� skulle de unge mennesker nemlig nok komme, endda uden at vi skulle sende ellers brugbare forskere og journalister jorden rundt i et skib.

Vintervejr og vintertid

Mon, 22 Jan 2007 14:03:00 +0100

K�resten er fast udstationeret i England og savner mig, jeg savner hende, og det er jo en farlig mis�re, men m�ske meget godt for skrivning af eksamensprojekt.

Psykopaterne tog p� sommerhustur i familiens sommerhus i weekenden. Det var en hyggelig tur, hvor vi lavede �gte akustisk (hjemmelavet) mad s� godt som hele tiden, og ellers s� vi Rudolph Tegners skulpturer i Ruslands bakker, s� vandet, s� hinanden, s� bunden af noget �l og vin, gjorde vi.
I aften skal jeg g�re regnskab for mit f�rste virksomheds�r, og indberette skat osv. Der er s� meget b�vl med det der skat og moms. Det er ikke fordi jeg ikke gider betale, jeg gider bare ikke at bruge hundrede �r p� alt muligt b�vlet administration. Hvis jeg nu bare arbejder og indk�ber det jeg skal bruge og f�r betalingen fra kunderne, kan staten, det koldeste af alle iskolde uhyrer, s� ikke bare holde sine lange naller for sig selv?

Jeg er begyndt at g� til korsang igen, om onsdagen, nu i et kor inde p� Vesterbro (v. Absalons kirke p� Sdr. Boulevard). Det er meget godt at komme i gang med det igen, og al den stund det blot er 3 faste og i en vis forstand bevidstl�se timer, som jeg skal bruge p� det om ugen, er det fint og afvekslende.

Jeg g�r nemlig i vinterfunktion nu: Alle mentalressourcer er helliget specialet. Jeg sner mig selv kommunikativt og �ndeligt inde. Der bliver nok et par overspringshandlinger indimellem, men i det store hele graver jeg mig ned nu. Ikke nogen lange bestyrelsesmails, ikke nogen bes�g hos familien eller folk i provinsen, ikke flere lange b�ger om filosofi eller kultur eller l�ring. Ikke flere svinke�rinder. S� m� vi se, hvorn�r jeg bliver f�rdig til at v�gne op af speciale-arbejdsrusen (speciale-hi) igen.

Overskud p� frihedsbalancen

Sun, 14 Jan 2007 00:26:00 +0100

S� er vi rundet (af) endnu et �r. H.M. Dronningen og Statsfilisteren har gjort den status, som de nu mener skal g�res. "Og hvad har s� Hr. Madsen at addere dertil?". Vigtige sager, vil man fornemme:

Det var rigtig godt med noget juleferie, jeg holdt i hvert fald ferie med F. Hjemme ved familien i en lille uges tid som vanligt, men denne gang med Julie (ja, det er s� madammen, skulle nogen tvivle) p� bes�g Holstebro de sidste par d�gn. Hun kom hjem efter 3 m�neders studeringer i London d. 19. december, og s� begyndte det at lugte lidt mere af julefred. Vi har ogs� v�ret sammen langt det meste af julen, og det var virkelig rart, afslappende, og fint at komme mere ind under huden p� hinanden og f�le at have tid til det.

Vi holdt nyt�r p� Studenterg�rden og var med til at arrangere stor fest for g�rdboere og g�ster, og har ellers pr�vet at f� noget hverdag til at fungere med hende som ekstra beboer p� mit v�relse. Og det er ikke s� tosset endda.

Alt godt f�r jo desv�rre ende, forel�bigt ganske vist, men i tirsdags rejste hun s� til London for at studere igen de n�ste 3+2 m�neder. Ak. V�relset er tomt og lidt klinisk (for jeg er god til at holde orden), og der mangler noget liv og galskab og n�rv�r uden hende. Skype bliver lige pludselig ens bedste ven. Men det var meningsfyldt at opleve at have en k�rlig kvinde at dele julegl�den med.

Nu har vi p�begyndt en ny runde i �rets store hjul. Der er nogle ting som stod p� min jule�nskeseddel, som jeg ikke fik til jul. Der er selvf�lgelig nogle rent materielle ting, men de er ikke de v�sentligste. Nej, jeg har nogle andre �nsker, �nsker for det nye �r, for dig og mig og os alle. Jeg �nsker Jer alle sammen et frit nyt �r!

Frit for medielicens (eller, som vi kalder den, afgiften p� 2100 kr pr. �r for at kunne passe sine studier)
Frit for den socialdemokratisk orkestrerede propaganda serveret som personfikseret pseudohistorisk aftenunderholdning for familien Danmark (Kr�niken, Matador, etc.)
Fri for ufleksibel skattelovgivning
Frit for omklamring
Frit for al den tiltagende st�j og mangel p� baggrund i medieverdenen
Frit til at sige sandheden uden at blive fyret.
Frit til at tvivle, t�nke og tro p� een gang
Frit til at skabe tilv�relsen ikke efter en m�lestok af s�lv, men en m�lestok af �nd.

Grundtvigsk front...

Wed, 6 Dec 2006 09:14:00 +0100

I s�ndags tog jeg til Gudstjeneste. Jeg t�nkte, at det var 1 .s�ndag i advent, og det m�tte jo v�re passende at starte (formid)dagen med en psalme og et �ndeligt ord og et glas vin. Som sagt s� gjort, jeg ville pr�ve noget nyt, s� jeg tog i Nazarethkirken p� Ryesgade, �sterbro. Der var mange mennesker, og det kunne jeg ikke helt forst�, faktisk var kirken fuld. Underligt, men det kunne jo v�re at folk havde horet og bolet og spyet eder og drukket og syndet, og nu ville have Herrens tilgivelse - mon ikke nok den ville blive dem til del - det ville v�re overordentlig gl�deligt.

Ak ak ak, klogere blev man, for pr�sten skulle ikke pr�dike lang tid, f�r man begyndte at ane ur�d. Mere og mere gammel-testamenteligt blev det, og han n�ede i pr�dikenens l�b b�de at n�vne egen afholdenhed, at man skulle tale alvorligt med pr�sten hvis man tvivlede p� Jesus, og at det gjaldt om at st� p� den rigtige side p� dommens dag, n�r himlens h�rskarer d�mmer med sv�rd og ild og b�l og brand. Fy for satan! Why wasn't I warned!?! Jeg havde det, som om hele Indre Mission og Jehovas vidner og mormoner og kreationister og alle ensidige idioter p� een gang var samlet for at forn�gte livet...

Som man kan regne ud, skulle n�sten hele kirken til alters, de arme syndere, og der var klart nok langt st�rst tilstr�mning til den annoncerede alkoholfrie vin. Ellers ville man jo havne i svovlp�len. Under altergangen var der s�dan en slags klaverakkompagneret halleluja-musik. S� listede jeg stille og roligt ud af bagd�ren.
Undskyld mig, drenge og piger, men at forvalte gaven fra Herren (livet) s� livsfjendsk som at lave regel-religion er efter skribentens overbevisning den sikreste m�de at ende i "de profundo lacu", "the lake of fire and brimstone".

For en god snes �r siden var der een eller anden, der foreslog indf�relse af en "Jesus-br�k" i Kristelig Dagblad. Det gik ud p�, at man talte antallet af gange der stod "Jesus", "k�rlighed", "n�de" etc., dividerede dette tal med antallet af gange der stod "Gud", "dom", osv. osv. osv., og dette tal var et proportionalt m�l for indl�ggets kvalitet. Jeg havde det p� samme m�de, da jeg sad der i kirken.

Karl Kristian kommenterede min re-entr� p� g�rden og sagde senere, at jeg var ligbleg, da jeg kom hjem igen - og det tror da pokker. Et lille husger�d: Lad v�re med at tage til IM-gudstjeneste i julen, tag til en god Grundtvigsk een, et sted hvor pr�sten drikker og har 3 k�rester samt masser af u�gte b�rn og kan lide jazz-musik (for eksempel). Det er en anbefalelsesv�rdig veksel til tro, tanke, vid og synsvidde, saft, kraft, livsduelighed og godt hum�r. Og husk, at for de frelste er der ingen frelse.

Ryslinge tur-retur

Sun, 19 Nov 2006 21:57:00 +0100

Hjemme igen efter den �rlige Gl. Elevweekend p� Ryslinge. Det er elevforeningens �rlige fest p� h�jskolen, der er (var) workshops, der var stor fest med levende musik (hele tre bands!) og bar og lys og lyd og masser af stemning (og druk). Vi har f�et to nye piger i bestyrelsen, og de virker meget s�de og ligetil og klar til at g�re en indsats. K�rt.

Men s�dvanligvis en weekend med h�rdt arbejde for elevforeningens bestyrelse, der arrangerer hele herligheden, forbereder og finder bands, laver aftaler med skolen, arbejder forud med oppyntning med de nuv�rende elever og l�rere, og som ogs� st�r for at piske mestendels aldeles ugidelige gamle elever med t�mmerm�nd op for at rydde op p� skolen s�ndag formiddag (sv�rt!). I �r har vi lavet lidt om i forhold til s�dvanligt, og holdt en slags "festival i november"-tema, hvorved planl�gningen er blevet v�sentlig mere omfattende end s�dvanligt, og specielt hende, der har v�ret primus motor for at arrangere temaet har knoklet (og m�tte ogs� lige tage en lur under bestyrelsesm�det s�ndag eftermiddag - meget velfortjent). Ikke alle de gamle elever er glade for �ndringer i det s�dvanlige festprogram - folk er grundl�ggende konservative - de vil have det, som de plejer at f�, s� det giver ikke udelukkende positive tilbagemeldinger. De tr�nger til en gang prygl sgu, noget opdragelse og til at �bne sindet en smule for forandring.

Mit sidste �r i bestyrelsen er det nu, den samme periode som jeg afleverer speciale, m�ske flytter fra Studenterg�rden, f�r kemiingeni�r-arbejde (wenn es gibt so was?). Det er lidt specielt at v�re med endnu, nogen ville sige at jeg skulle have taget billetten derfra for l�nge siden. Mit sidste �r som formand skal specielt bruges p� at f� bestyrelsen til at kommunikere og arbejde godt sammen indbyrdes. Og s� skal de have en ny hjemmeside.
Men det var grundl�ggende rart at v�re tilbage p� skolen igen. Altid et bes�g v�rd. Og v�rd at sl�s for.

H�jskole uden h�r

Sat, 11 Nov 2006 09:09:00 +0100

Nogle af mine h�jskolebekendte, en h�ndfuld tidligere elever fra Testrup, er g�et sammen om at lave et h�jskolekursus. Form�let er at vise, hvordan man meningsfyldt kan lave relevant og kompetent h�jskole for moderne mennesker i det 21. �rhundrede, s� man f�r ryddet lidt op i forestillingerne om hjemmekartet uld, g�gl, meditationskurser og f�llesryger. Og tak for det.
Vallekilde 7.-13. januar 2007 - er du h�phop og med p� noderne, er du ogs� med p� Valle. S� der er der d�mt innovationt�nkning, systemisk kreativitet og open-end projektpiskning, Michelin-kok i k�kkenet, og fra v�ggene skuler Odin og Thor ned p� .

Jeg overvejer meget at tage med, for det lyder sgu opbyggeligt og oplivende. Jeg har godt nok noget speciale i vejen, men det kan man jo bruge som undskyldning resten af sin studietid... (!). Der m� kunne omskiftes en uge som substitution for en senere vinterferie.

Se mere: www.state-of-mind.dk

Hvad skal det g�re godt for, sp�rger min kritiske l�ser. Hvad er der blevet af den gode, gamle, traditionelle, �rkedanske folkeh�jskole? For det f�rste er det et faktum, at h�jskolen senest i 60'erne og 70'er gik fra at v�re en landbo-f�nomen til at v�re et teater-kropslighed-og-aktivisme-f�nomen (nogen siger venstresnoet, hvilket ikke entydigt er korrekt). Man kan jo konstatere, at det ikke er det nuv�rende alle de unge vil have (f�r efter de har v�ret p� den!).

Unders�gelser viser, at h�jskolens prim�re segment, udover familie/�ldre-kurser, er blot en fjerdedel af en ungdoms�rgang, og af dem n�r man ud til atter en fjerdedel. Jeg kan s�m�nd se af statistikken, at jeg selv ikke er faldet ind under "tag-p�-h�jskole"-segmentet, da jeg var 20. H�jskolen skal have en m�lrettet ambition om at 100% af en ungdoms�rgang skal p� h�jskole, intet mindre.
Og hvor er 14-dages-kurserne for de nyrige og ressourcest�rke to-be-for�ldre eller singler p� ca. 30, der k�rer karrieren p� maks-fart >60 timer om ugen, men som alligevel famler rundt omkring og ikke rigtig kan finde ud af det der med livet, lyset og k�rligheden.

Det er kanske et h�jt m�l. Men hvis man mener, at ens berettigelse er at levere oplivning og oplysning med en 16-del af en ungdoms�rgang, s� skulle man nok a) g�re sig nogle tanker hvordan man f�r nogle flere og mere forskelligartede personer med ind under paraplyen, b) pr�ve at pakke f�romtalte leverance lidt l�krere ind end det s�dvanlige g�gl, hjemmestrik og d�rlig potrygning.

Der er aldrig nogen, der har t�nkt p� handelsskolerne eller de tekniske skoler. Hvorfor er der ikke motorl�re, naturfag, innovation, teknisk �konomi p� h�jskolen? Hvad med et sted hvor man kan studere verdenslitteraturen? Hvis h�jskolen ikke skal tr�nge sig selv op i et hj�rne, m� man ud over egen n�setip. H�jskolens rolle var historisk at g�re tider med forandring til tider med forbedring*, for helt almindelige mennesker som dig og mig. Well, they're upon us.

*: Anders Lihn J�rgensen, sept. 2005, Beretning v. LHEs generalforsamling

Kunstig �ndedr�t...

Thu, 28 Sep 2006 15:53:00 +0100

Der sker ikke alverden i denne klumme for tiden, og det vil nok v�re gennemg�ende for de n�ste uger. S� jeg giver lige lidt kurzes info og kunstig �ndedr�t.

Tidstilstand: Travlhed. Jeg arbejder p� instituttet og laver masser af fors�g og ny kemi, og det er sp�ndende og ikke publiceret f�r, men det kr�ver nogen gange at man er 12-13 timer p� instituttet for at f�lge sine fors�g til d�rs. Det er nu meget godt at have fornemmelsen af, at man arbejder i den rigtige retning, i hvert fald laver jeg en del p�ne resultater, og det er da f�rste skridt i retning af at skrive en god rapport.

I g�r var jeg til mit f�rste tropsm�de i Kgs. Lyngby, jeg skal v�re tropsleder igen efter 5 �rs pause, og jeg gl�der mig til at f� ordentlig spejderleder-jord mellem neglene: Det ER sgu �rlig talt lidt demotiverende at skulle lave spejderarbejde med en klan, man ikke rigtig kan f� til stort mere end at more sig med hinanden og drikke �l.

Det Danske Spejderkorps har f�et nyt arbejdsstof, som jeg s� i g�r ved bemeldte lejlighed, og det ser ganske fornuftigt ud ved f�rste �jekast - s� det bliver sgu weekendens l�sestof.

Civilstatus: Geografisk single

Wed, 20 Sep 2006 21:14:00 +0100

N� men s� kom jeg da hjem fra Tyskland fredag aften og var snart ikke landet i landet og hjemme, f�r man var en del af k�restens fest-mekanik - hun holdt fest samme aften som en art afsked for alle vennerne. S� weekenden har v�ret afskrevet til festoprydning og derp� hen-, ned- og sammen-pakning for Julie. Hun virkede som om hun havde meget godt styr p� det til at starte med, meeen det viste sig raskt, at hun godt kunne bruge for en ekstra h�nd (og m�ske en ekstra hjerne til struktureringen).
S�ndag var vi kort nede og hilse p� Julies mormor i Ringsted og s�tte computer op. Hun er 92, men hun er fandme en sej pige, og hun gik rask i gang med at pr�ve det her moderne dj�velskab af.

Mandag tog madammen s� med flyvemaskinen til lysende London, hvor hun skal v�re i 3+5 m�neder og studere musik. Det er underligt at hun er rejst nu. Der er lidt tomt nu, og der er lidt mere tid i hverdagen. Men det er stadigv�k lidt tomt herhjemme og ret trist. Jeg h�ber hun har det godt i Brittanien og gl�der mig til at kunne bes�ge hende derovre engang (eller omvendt - det bliver det nok).

PS: I �vrigt kan jeg sige, at jeg selv vandt konkurrencen om at lige �verst p� google-s�gningen p� forundringsparathed. I grunden er det en skuffelse, for jeg havde h�bet at lidt flere h�jskolebumser (dvs. flere end mig) ville v�re med p� sp�gen, og at jeg ikke er n�dt til at klemme alle de fl�deboller ned i min egen vom. Men det var sjovt at v�re med.

Gr�n- und nachh�ltiges Chemie

Tue, 12 Sep 2006 09:25:00 +0100

Lidt nyt fra Dresden, hvor jeg som - m�ske - bekendt er til konference i gr�n og b�redygtig kemi. Vi er kommet i gang med konferencen og har haft en hel dag med forel�sninger mandag. Det forts�tter s�dan set ugen ud. Konferencen afholdes p� byens tekniske universitet.

Jeg vil sige s� meget, at der bliver produceret utrolig meget grundig men perif�rt interessant forskning mange steder, og der bliver ogs� produceret en hel del forskere, der ikke kan formidle deres forskning, eller skal l�re det, og en del der ikke kan tale engelsk, og skal l�re det.
Der er ikke s� mange steder omkring forel�sningsbygningen hvor man kan sidde og arbejde f.eks. med sin PC, hvilket betyder at man stort set er tvunget til at tage til forel�sninger hele dagen i stedet (hvor halvdelen af forel�serne kan ikke tale forst�elig engelsk, og tre fjerdedele laver noget meget n�rdet-specifikt som er irrelevant for andre end dem selv), eller i sidste ende g� til byen og pj�kke fra samtlige forel�sninger - hvilket heller ikke var grunden til at tage herned. Og man f�r ikke medddelt sig s� meget, som man gerne ville (en art forklaring, hvis jeg ikke svarer p� emails).

Dresden er en gammel og kulturel by som s� mange tyske byer, hvilket viceborgmestre og arrang�rer benyttede enhver lejlighed til at understrege ved �bningen s�ndag aften og ved g�rdsdagens opstillede og overfl�dige reception p� r�dhuset (men der var da gratis vin!). Dresden er ogs� hovedstad i Niedersachsen, men som man ved blev byen og s�rligt dens centrum ganske nedsl�et af britiske bombardementer i slutningen af 2. verdenskrig. Det virker som om meget af byens "finkulturelle" arkitektur er blevet genopbygget, sikkert af vesttyske penge efter murens fald. Vi bor p� et u-prangende men i �vrigt udm�rket hotel lidt udenfor centrum, i et kvarter der kunne tr�nge til en ansigtsl�ftning eller m�ske bare en k�rlig h�nd. Det virker lidt skummelt, ligner lidt noget gammelt falleret industri-kvarter ved siden af bolig-blokke i den specielle tunge, h�je �steuropa-i-70'erne stil. Alts� DDR for folket - det klinger og gror...(!)

Hvem kan sove...

Fri, 8 Sep 2006 22:30:00 +0100

...i Berlin, synger Nordstr�m, efter poesi af en s�vnl�s og svedende Tom Kristensen p� gr�nsen af erotiske dr�mme og det kvasi-virkelige. Jeg selv er taget Europas ukronede hovedstad og venter endnu p� s�vnen, men modsat datidige og nutidige danske lyrikere i god forvisning om at kunne sove.

Jeg er taget p� studietur med CSG (det forskningscenter hvor jeg skriver eksamensprojekt) til Dresden, og vi g�r holdt i weekenden i Berlin. S� den st�r p� kultur og strolling nu, og s� st�r den p� Gr�n Kemi om et par dage, n�r vi kommer helt ned i Syd�sttyskland. Det bliver sgu meget sp�ndende at deltage i det konference-show. Jeg skal ikke pr�sentere eller freml�gge noget (jeg er ikke s� langt med mit projekt), men alligevel skal jeg nok f� noget at fordrive tiden med.

Jeg har ikke pr�senteret en st�rre skare for mit privatliv udpindet i detaljen, men jeg kan vel godt offentligg�re, at jeg har f�et k�reste. Julie hedder hun, negerprinsessen "Sjyli", der bor p� Studenterg�rden og studerer musikvidenskab. Hende m� jeg desv�rre efterlade i Danmark i mit frivillige eksil i Tyskland en uge, og hvad v�rre er, hun m� efterlade mig 3 dag efter jeg kommer hjem i hele 9 m�neder, da hun rejser til London for at studere. Ak ja, suk. Intet ordentligt og godt i denne i sin essens timelige verden varer tilsyneladende for altid.

Forbandede ungdom...

Fri, 25 Aug 2006 09:10:00 +0100

"De danske unge laller rundt... De spilder tid p� efterskoler og til gruppeeksaminer, s� ingen ved, om de overhovedet ved noget. Og det koster alt sammen staten en masse penge. Ikke desto mindre er det folk, uddannet p� denne jammerligt l�se m�de, der i disse �r bliver ledere og medarbejdere p� alle planer i den uhyre effektive virksomhed Danmark"

Tine Byrchel, kulturjournalist i Paris.
I Information

Forundringsparathed?!?!

Thu, 17 Aug 2006 23:32:00 +0100

Jeg har udskrevet en konkurrence. Tidligere h�jskoleelever fra lange kurser (3+ m�neder) og folk jeg h�ndplukker kan deltage. Der er en flok fl�deboller p� h�jkant, sammen med �ren og h�jskolernes fremtid, som (dvs. f�rstn�vnte) jeg uddeler efter forgodtbefindende til den, der ligger �verst med en personlig side eller blog p� flg. google-s�gning:

www.google.dk/search?q=forundringsparathed

Og hvad i Himlens navn kunne muligvis animere mig til en s�dan gang gas? Mange har nok til ulidelighed h�rt p� videnskabs-, stats-, undervisnings-, finansministre, Dansk Industri, Cepos, og en uendelighed af altid d�rlige management- og id�r�dgivere, der pr�diker stolpe op og stolpe ned om, hvor forandringsparate vi i globaliseringens hellige navn n�dvendigvis m� v�re v�bnet at v�re (betegnelsen er alvorlig-sarkastisk ment, thi begrebet "globalisering" er pendanten til Hellig�nden i den orkestrerede nytte/forbrugs/economicus-religion). S� det tager sit udgangspunkt i mit sommerkursus p� Testrup. H�jskolens forstander J�rgen Carlsen erkl�rer i et af de letsindige �jeblikke ved talerstolen (han har ikke andet end s�danne), at han har opfundet et nyt ord, der skal v�re atter et bolv�rk mod den omsiggribende nytte-reduktionisme: Forundringsparathed! Det er det, man m�der (med) p� h�jskolen og helst ogs� efterf�lgende, og det kunne man pendere med begrebet "oplivning" som i "Oplive og derp� Oplyse" a la Christen Kold. J�rgen Carlsen har optr�dt med det i denne uge (14.-18. aug.) p� P1 i "Ved dagens begyndelse", og den har ikke f�et for lidt af den velkendte JC-retorik, kan jeg hilse og sige.

Konkurrencen afsluttes og opg�res d. 18/9 kl. 00.01. Jeg har lavet en konkurrence-side, hvor man kan l�se alle detaljerne. L�s mere:

forundringsparathed.theilgaard.net

Testrup

Sun, 13 Aug 2006 11:56:00 +0100

--- Tjekliste fra Testrup: ---
De sorte 80'ere: 1976-1985 - Punk, ekspressiv glimtvis digtning
Lola Baidel: Fiduspoesi ("vi beh�ver ikke at kalde dem for digte, vi kunne ogs� kalde dem sl�jfer")
S�ren Ulrik Thomsen: 80'er-digter og fed, f�r han blev fed.
Modernitet: Ekstremistisk og absurditistisk rationalitet.
Berlin: Europas hovedstad, udtrykker derfor s� f�lt og rigtigt splittelsen og dekadencen.
Poul Borum: Sej og usoigneret (og derfor sej!)
Pia Tafdrup: Digtning om metafysisk �stetik og penetration
Residual-kategori: hit-ord
Sold out: Heavy, pop, techno, og alt det andet, der er r�get i lommen p� pladeselskaberne og kapitalen!
Forundringsparathed: J�rgen Carlsens nye hit-ord (P1, "Ved dagens begyndelse", 14.-18. august 2006). Formuleret mod reduktionisternes evige jagen efter vind og vinding i et v�rdigt sv�rdslag for mennesketlivets blotte under.

Bonus-ferie?

Sat, 5 Aug 2006 21:47:00 +0100

N� men s� fik jeg da ferie i onsdags - eller jeg tog det, med logik som f�r omtalt. S� onsdag til torsdag aften bes�gte jeg en k�r veninde i sommerhus i Odsherred (det var ret s�dt - jeg vil endda sige overordentlig s�dt), og fredag til l�rdag tog jeg op til for�ldrenes sommerhus i Hornb�k.

S� der er kommet HELT ro p� alting, der er blevet badet og l�st og badet noget mere, og der har v�ret lidt forefaldende uanstrengt havearbejde hist og pist. Og bare almindelig liggen p� gr�spl�nen og nyde det allermest stillest�ende, blankeste, reneste ingenting ud over havet. Jo jeg vil tro, det er tiltr�ngt.

Direkte fra sommerhus i Hornb�k i dag s� til Testrup h�jskole, en uges Augustkursus, og det bliver nok med v�sentlig h�jere beat og omdrejningstal. Men det er ferie - jeg kan da lige n� at fort�lle, inden det pulveriserende kursus g�r l�s, at jeg har l�st om Pierre de Fermat's sidste s�tning, og kan berette:

xⁿ + yⁿ = zⁿ : ingen l�sninger
for x,y,z tilh�rende N og n > 2

Jeg har opdaget et vidunderligt bevis for dette, men jeg har ikke tid til at skrive det her, da jeg lige straks skal af toget, og margenen er for smal...
:-D

Forskning

Mon, 31 Jul 2006 20:35:00 +0100

De har gravet mig ned i et hul p� DTU, der hedder Center for B�redygtig og Gr�n Kemi. Lige pr�cis d�r er der ikke noget der hedder sommerferie, men noget arbejdslejr-agtigt i stedet, som de kalder for "forskning" (??!?). S� jeg er afsted hver dag, i dag fra 8 til 22, hurra for det, s� f�r vi da n�et noget (endda i g�r s�ndag fra 17 til 21 var jeg derude, dog med s�dt og vedkommende selskab, men igen, jeg kunne n�vne mere sexede steder til en date, hvis det var at det var d�t det det...).

Sjovt, hvordan itales�ttelsen af et forskningsomr�de som "hot", "revolutionerende" og "super tv�rfagligt" kan f� en eksamensprojektstuderende til at knokle r�ven ud af sin buksebag sommerferien ud.

Op til mor og far i sommerhuset torsdag eller fredag, i hvert fald lige for at hilse p� vand, strand, sand, land. Jeg tager til Testrup h�jskole p� sommerkursus i n�ste uge. Det bliver godt. Jeg skal studere videnskabsteori og modernitet. Og tale med h�jskolepigerne. S� m� de sgu undv�re mig p� instituttet i de 2 uger, jeg har jo officielt ogs� krav p� at holde fri, hvis jeg vil (men �h, igen, fri vilje er noget bl�dt og eftergivende noget p� CSG).

Hurra for at have en masse at lave, og for at f� noget for dagen. Det m� blive min spinkle hyldest til eget tilv�r for tiden.

En h�rd dag i samfundet

Mon, 24 Jul 2006 21:25:00 +0100

"Det blir s� tidligt sent"
Fuld mand i toget

D�den kigger p� dig med sit lille klare �je, dens hud er t�r og glat som pergament og knitrer en smule. Men opl�sningen larmer, som en h�rd dag i samfundet: De gamle sidder i sm� perfekte parykker og gr�der over noget, de har glemt, eller lever i store skarer til indsamling af flasker, foragt og alt der lader sig ophobe til en stadig st�rre fattigdom. B�rnene skriger p� opm�rksomhed - og f�r den, og skriger. To parallelle kulte er forbeholdt voksne; en til op�velse af den abstrakte �konomis tyste meditationer, og en som er viet til kroppens check-points; man stikker den ind og hiver den ud, man drikker og kaster det op, man spiser og svulmer op og fylder lidt mere og taber sig indtil man fylder s� lidt, at nogen vil stikke den ind og hive den ud, og man griner og griner og dem, der ikke griner, har sat sig uden for samfundet og m� g� ind i en anden kup�, som ikke findes, eller f� t�rsk, som findes. Jeg ville s� gerne have v�ret l�ge, politiker, vejleder og vision�r - men jeg kan ikke, for jeg holder af s� lidt og elsker s� ut�lmodigt flagermusen, der kaster sig rundt i sit sitrende m�rke, et mahognihotel med blomstret tapet og garanti for regn hele �ret, de sm� pigers sm� sm� laksko, matematikken og kloden der fragter alverdens Stilhed gennem universet, et rosa vand p� bunden af natten, din �bne let lysende h�nd p� dynen, alt hvad der findes og ikke findes, fr�en lille og v�d. Dens klare blik i m�rket.

S�ren Ulrik Thomsen
"Nye Digte", 1987

Gensyn - afsked

Fri, 21 Jul 2006 09:32:00 +0100

Tilbage igen er jeg, og en v�rdig oplevelse rigere, m� jeg sige. 16 dages roadtrip og 3 bjerge �mmere i krop, f�dder og ben, men ogs� med en rigtig god sidste tur med mine klanspejdere, som jeg inden l�nge forlader i klanregi.

Egentlig tror jeg gerne de ser, at jeg bliver ved med at v�re til stede i klanen, og det g�r gruppelederen ogs�. Men alderen trykker, det samme g�r den til r�dighed st�ende tid, og man m�rker fremdeles, at alderssp�ndet til de yngste klanmedlemmer er blevet stort. Og jeg skal ogs� v�re klan-konsulent i divisionsregi.
Mange af mine j�vnaldrende seniorspejdere vil tilsyneladende gerne forblive evigt unge som evige seniorspejdere, og det lyder jo som et ydmygt �nske (trods korpsets anbefaling om 24 �r => ~~senior~~). Jeg synes dog ikke l�ngere det giver god mening for mig at forts�tte som klanspejder. Og jeg synes ogs� de selv skal til at tage ansvar for noget handling, hvilket det har skortet p�, specielt det sidste �r. Det er et �bent sp�rsm�l hvorn�r man skal overlade rorpinden til en efterf�lger, men man skal i hvert fald g�re det, mens de gerne vil have at man bliver.

N� men alle de sev�rdige billeder fra roadtrippet bliver snart uploadet til Englebassernes hjemmeside under "logbog" eller "Nordkap 06" (kig englebasserne.net), jeg h�ber inden s� l�nge, sammen med ekspeditionsberetningen.

Norr�nt pr�ludium

Mon, 3 Jul 2006 07:20:00 +0100

Well well...

I'm off for the Norse parts... godt 2 uger med klanen, Nordkapp t/r, 7 mand i en VW Caravelle derop'af'. Scandinavia, here we come. Jeg h�ber at skrive hjem med mellemrum, enten elektronisk eller almindelig postkort/snail. Ellers m� der jo komme en fantastisk beretning p� skrift og billeder, jeg kan ikke forestille mig andet, n�r vi atter sk�rer �resundet.
F�lge med i den l�bende rejseberetning p� englebasserne.net.

P� kollegie-gangene rundt om i landet (i hvert fald K�benavn) er det kutyme, at man pryder sin yderd�r med plakater, sedler, hilsener, idioti, indignerede indl�g, sjov og spas og tankev�kkende bidrag, og jeg selv har det ogs� som yndet overspringshandling at tilplastre min d�r alt muuuuuligt mellem himmel og Jord. Ved n�rmere eftersyn er dette jo en kommunikativ handlen, der er helt �kvivalent med blogging p� nettet. Hermed et billede af min egen d�r-beta-blog, den forbliver nok lige s� lukket som denne klumme de n�ste 16 dage.

K�re alle, hav en fantastisk sommer, fortsat, jeg drager (og drages) mod nordens lys. Igen d. 19. juli er jeg i Danmark.

Sommerferie kalenderen:
03.-19. juli: Nordkapp t/r med klanen
22. juli: Elevforening bestyrelsesm�de
23. juli - 1. august: Maling af R�de Sal, Byggeri i Villingeb�k, DTU-fors�g, "ferie".
03. august (ca.): m�ske implementering af medlemsstyringssystem p� Ryslinge
04. august: Bes�ge RazzGy i �rhus, hvis han er hjemme
05.-13. august: Testrup Auguku
19.-20. august: M�lle�-sejlads
21. august: G�r jeg nok i gang p� DTU igen.

All work no play

Thu, 29 Jun 2006 08:57:00 +0100

Blodig var ig�r - h�rd bli'r idag. Arbejd, arbejd - her g�lder det om, rytmisk, at holde rytmen. Koks, jern, st�l, motorer, transmission, kraft, glinsende velsmurte k�der. Er dagens begyndende sang.

Alle er p� Roskilde og more sig. Jeg selv er p� mit kontor og i laboratoriet, p� Lundtoftesletten. Det har jeg egentlig lidt godt med, og selvom jeg ikke er i tvivl om, at Roskilde barmarks forsamlede ungdom nyder sig, s� kan jeg ikke se, hvad jeg skulle foretage mig derude. Drikke �l? Kigge efter damer? H�re musik? Jamen det g�r jeg jo i forvejen, omend i mere moderat m�lestok end det nok kan dyrkes p� festival, og laver dertil noget progressivt og meningsgivende, f.eks. bygger, skruer, l�ser, programmerer, arbejder, forsker. Jeg ved godt, at alle normale mennesker nyder det og synes det er groooooovy, og det er fint nok og fjong og fred v�re med det, ingen onde tunger hefra, men jeg tror sgu, at jeg selv ville blive rastl�s.

Jeg laver fors�g som start p� mit eksamensprojekt, s� det er fast arbejde p� DTU indtil... jaeh... m�ske marts. Jeg oxiderer en alkohol p� en guld-nanopartikel katalysator, og det er super sp�ndende og meget relevant - jeg m� desv�rre ikke rykke ud med detaljerne, men jeg tror det bliver godt.

Sommerferie er til geng�ld blevet til noget m�rkeligt noget. Man har det, som man tager af det, men det synes at v�re skruen uden ende: N�r jeg har lavet d�t, s� skal jeg lave det, og s� det og det og det, og det skal egentlig helst g� dobbelt s� st�rkt og v�re dobbelt s� pr�cist ("og man skal v�re f�rdig som kandidat p� 2� m�ned med et snit p� 15.7 og have s� lidt liv som muligt", siger den vidende og universitetsskolede Helge Sander, og lader sp�rgsm�l vedr�rende videnskabelig uredelighed bl�se ud af r�ven).

S� mht. sommerferie, s� kommer jeg sgu nok ikke s� meget rundt til familien i �r (heller ikke i �r)

???

Mon, 19 Jun 2006 09:48:00 +0100

- hvor blev de moblog-beskeder af, som jeg pligtskyldigst sendte 6-7 stykker af? Det er jo super uproffesionelt at love noget, man ikke kan holde. Teknik er kontaktet - indtil de (han) svarer: undren.

Storeb�lt, here we come...

Fri, 16 Jun 2006 12:16:00 +0100

...jeg tager i denne weekend med Kgs. Lyngbys spejderledere ud og sejler i DDS' underriggede plimsoller af en betonklods: S/Y RAN. Vi sejler Kors�r til Nyborg, og h�ber p� at n� s� mange havne som muligt, b�de p� Sj�lland og Fyn. Vi skal nok holde �je med de alle russiske fragtskibe der p�sejler vestbroen, samt de store skibe i sejlrenden (dem der der bremser ved Anholt og stopper syd for Langeland). Jeg afl�gger rapport undervejs, s� s�rg du for at holde �je med mobloggen...

...der i �vrigt virker nu med god hj�lp fra min f�tter Rasmus, der venligst stiller gateway-faciliteter til r�dighed.

Endnu en generationsafgift...

Wed, 7 Jun 2006 15:51:00 +0100

Det kommer til at koste 2090 kr. pr. �r at have computer fremover. Herfor kan der sendes venlige tanker til det indg�ede medieforlig.

For alle studerende og arbejdende i �vrigt i et videnssamfund er computeren et uundv�rligt arbejdsredskab, for opgaverne (og for mit vedkommende programmerne) skal jo skrives. Og nej, jeg gider sgu ikke se Net-tv, og da slet ikke for 2100 bobs. Det rager mig en skid, om Hr. og Fru Danmark vil se Kr�niken og Rejseholdet, eller om de vil gense et gyldent �jeblik med Otto Leisner fra 1975 (Herre Jemini, kan det blive mere idiotisk), men hvorfor skal jeg s� betale for det? Hvis de gerne vil underholdes, er det (i denne sn�vre sammenh�ng) fint nok, men hvorfor fanden skal jeg betale for det? Hvor sv�rt mon det kan v�re for DR at lave et login-system, der k�rer via Digital Signatur, s� man betaler ved skranken, og ikke til Licensmanden og Sorte Brian Arthur "Perkerne-skal-have-doseret-nogle-danske-v�rdier-for-vi-er-meget-mere-dydige" (danske v�rdier - Quid hoc est?). Skattev�senet kan g�re det, s� mon ikke ogs� DR kan?

"Det handler om at sikre fremtidens DR". Eller rettere, det handler igen om (for)sikring. Politik i dag handler om at sikre, om at kontrollere, overv�ge, om at sende et signal. Hvad nu, hvis det skaber et samfund, en sammenh�ng og en socialitet, som er uhensigtsm�ssig? Som er umenneskelig, umyndigg�rende, u-retslig, usand. Det er det samme pis hver gang med VKOS-politikerne. Signaler, symboler, sikringer, kontrol, overv�gning.

Hvor fanden er modet henne? Hvor er dem, der t�r mene at noget er rigtigt eller forkert, og at der m� v�re gr�nser for galskaben (der er sgu ingen der skal fort�lle mig at det er i orden, at jeg skal betale 2100 babaner �rligt for en vare, jeg ikke vil r�re med en ildtang - blot fordi jeg har et studie- og arbejdsredskab). Det kan sgu da ikke passe, at de kun er hos liste �. N�r alt kommer til stykket, s� er det eneste en politik kan vurderes p�, om politikken virker progressionsskabende og hvordan.

Og dansk politik i dag ligner historiens st�rste generationstyveri og -formynderi: De unge skal jages og presses og piskes og ferles, de skal sk�res i form s� de passer lydigt til erhvervlivet, de skal allerhelst formenes adgang til liv, fritid, fordybelse, fordi generationen over min har dedikeret deres liv til dansen om guldkalven, og den derover solder pengene v�k. Alt sammen formidlet af den gode og allestedsn�rv�rende stat. M� Herren v�re n�dig mod os alle - kan h�nde, at nogen har mere brug for det end andre.

"tidligere var jeg modstander af computerlicens, men nu er jeg (pludselig) for", udtaler Jens Rohde. S�rt, som ens helte efterh�nden forsvinder, ikke? M�ske skal vores generation bare l�re p� den h�rde m�de, at der ikke er nogen, der vil os det godt, og selv rejse os og sl�s for rimelighed. Well, then beware. The times they are a'changin.

Tycho

Sun, 4 Jun 2006 20:32:00 +0100

I dag var jeg med familien til pinsefrokost p� Hven. Min utrolig s�de moster har f�dselsdag i n�ste uge, og hun har gjort det til tradition at invitere i pinsen, og denne gang som sagt, s� gjort. En hyggelig tur, bestemt, men det er lige et par pointer, der skurrede ved Hven:

Her har vi et stykke dansk (verdens) videnskabshistorie af rang, noget der ligner DK's og verdens naturvidenskabs vugge - Tycho Brahe mine Damer og Herrer, den videnskabeligt-eksperimentelle metode h�nd i h�nd med omfattende og pr�cise observationer (uden kikkert!) og teoridannelse - og s� er det plastret til med kunsth�ndv�rkere, glaspusterier, keramikv�rksteder og golfbaner - ja det allermest profane - nede i Stjerneborg, hvor Tychos instrumenter stod, har man nu lavet multimedie-showroom. S� nu er Hven blevet s�ndagsudflugtsm�l for Hr. og Fru Sverige (og ditto fra Danmark).

Det er ogs� fint nok, og naturligvis direkte form�lstjenstligt at folket kan se, hvor fremragende m�nd landet har fostret. Det er oplysning, det er myndigg�relse, det er modent, det giver indsigt. Men jeg kan ikke acceptere, at det sted, hvor den videnskabelige metode om noget er grundlagt, i dag skal v�re et kr�mmermarked og en feel-good-og-f�-det-hele-serveret-med-s�lvske med laveste f�lles n�vner.

En kvinde fortalte sin s�n om Kepplers love, at n�r planeten var langt fra solen, bev�gede den sig hurtigere... (!?!? Og hvordan var det nu lige, at det hang sammen med gravitationsteorien...?). Jamen, for hunde da, l�s hvad manden selv skriver om sine observationsdata. Og l�r Newtoniansk mekanik.

N�ste gang jeg kommer til Hven, s� forventer jeg, at der er mindre glasbutikker og flere facts, og en indf�ring i det filosofiske grundlag for den eksperimentelle metode i naturvidenskaberne (og s� vil jeg sige tak til!). Tycho Brahe & Francis Bacon ville have sagt: "For Science - read Nature!"

Vi tager lige Keplers 3 love til slut - Tychos assistent fik observationsdataene efter Tychos d�d - og l�r nu de love, de knytter sig til en af de f�rste videnskabelige revolutioner (matematisk behandling af n�jagtige m�ledata):

Et himmellegemes bane om solen er en ellipse med solen i det ene br�ndpunkt.
En linie mellem et himmellegeme og solen udsp�nder lige store arealer i lige store tidsintervaller
kvadratet p� planeternes oml�bstider er proportionale med kuben p� deres halve storakse i den elliptiske oml�bsplan.

...Og s� gik dagen med d�t!

Tue, 23 May 2006 21:13:00 +0100

Eksempler p� velafpr�vede overspringshandlinger (specielt de studerende kan m�ske finde dem unyttigt nyttige): Avisl�sning, the-drikning, g�ture, blogging, programmering, email-korrespondance, bestyrelsesarbejde (og jeg kunne blive ved). Det er sjovt, som ens skriftlige opgaver bare ikke skriver sig selv, som tiden g�r...

H�jst ortodokst!

Wed, 17 May 2006 23:13:00 +0100

Var du til Demo'en (www.17maj.org)? P� Studenterg�rden, eller dvs. fra folk omkring mig, var man om ikke pligtig til at m�de op, s� dog i hvert fald til at levere en ordentlig undskyldning for at blive hjemme. Jeg n�ede b�de at sige, at jeg l�ste til eksamen (hvilket er korrekt), hjalp med at lave aftensmad (hvilket jeg ogs� gjorde) og at jeg ville skrive noget symbolanalytisk p� min blog som gav mening.

Det er sjovt med de demonstrationer. Der er naturligvis noget schwung i mange mennesker og unge som gamle med taler, musik, bajere og et liv og et leben osv. Det er fint og godt og en mulighed for at f� luftet meninger og sommert�j. Fint nok. Men der er noget som g�r det lidt irrelevant - det er m�ske lidt for k�kt at kalde det for fortidigt at demonstrere, men det har sine katolske, eller m�ske snarere orkestralske, tr�k, med den konsekvente betoning af fremm�dte masser, samh�righed, farver og tilh�r. Det skulle egentlig v�re mit credo for denne epistel at facilitere intellektuel kritik.

Jeg lader her en egentlig ideologisk eller konkret, rationel, kritik ligge. En egentlig kritik af regeringen vil fra mit syn involvere en sammendragning af den tidligere og den nuv�rende regering.

Jeg mener, at hvis der er noget regeringen Fogh Rasmussen p�drager sig modsat regeringen Nyrup Rasmussen, s� er det ikke at ville facilitere fejlbarlighed eller �ndring. Der m� ikke v�re et h�r, der gives indtryk af at sidde forkert, og al tale har haft indtryk af at kursen er fast og h�rd i. Men lad os lige et �jeblik betragte regeringens eget hyper-credo, udtalt af AFR selv: "Idag er ideologierne jo d�de". Men man f�rer jo selv en ideologisk dyrkning af regeringsgrundlaget, der f�rst som sidst tages som udtryk for al sandhed. Regeringsgrundlaget f�rst som sidst er facit. Og det er jo i sin essens anti-pragmatisk, dvs. en ide-fanatiseret forholden sig til det samme u�ndrerlige ord og indhold. Det kan man vist godt kalde ortodoksi (mildest talt).
Jeg kan godt forst�, at man forst�r sig v�lger-forpligtet, men det er mit bud, at v�lgerne f�rst og fremmest vil have politikerne til at varetage Rigets og Nationens tarv, fremfor regeringsgrundlagets, og vil l�gge forpligtelsen herudfra. En justering eller �ndring i ny og n� i forhold hertil er at erkl�re, at man er klogere i dag end i g�r. At en regering erkl�rer, at den justerer en kurs efter at have talt med eksperter (og smagsdommere, r�d, n�vn) og lyttet til fornuft og rationelle argumenter m� i sit udgangspunkt v�re det gode grundlag for opbyggelse af institutioner i socialt ingeni�rarbejde. D�t er politikerens forpligtelse, ikke regeringsgrundlaget.

Alts�, i grove tr�k - AFR, I kan g� tilbage og l�se Jeres Karl Popper p� ny. Der er noget I har misforst�et FULDst�ndigt.

Flagstangen p� SG er blevet slebet og malet - til stor gl�de for g�rdboerne, der udtrykker tilfredshed med flagmanden og hans indimellem s�re tilb�jeligheder. Vi rejste den p�nt hvidlakerede stolpe op i fredags, St. Bededag, til et Ganz Fantastisch arrangement med lurbl�s, morgensang, gammeldansk, kraftig karle og k�rlige kvinder.

Jamenne ellers det s�dvanlige: Det er for�r, jeg l�ser til eksamen, n�tterne er lyse og m�rkelige og duftende, man undres og l�nges. Og pr�ver at arbejde disciplineret og ikke fors�mme en eneste side - og man ved ikke (l�s: man ved godt), hvad man s� ellers f�r fors�mt. For�r i maven og hovedet.

Her kommer den nat hvor hun ta'r mig ud
I sporet af en ny s�son
Hun har en sommerkjole p�
Den er fuld af liv og m�rkebl�

Jeg kender hendes navn
Hun er dr�mmenes K�benhavn
Love Shop

Tid og perception

Wed, 3 May 2006 07:49:00 +0100

Her p� d�rtrinnet til eksamensperioden p� DTU kan det v�re nyttigt at her at gentage nogle af de regler om tid, som store mere eller mindre kendte m�nd har formuleret siden tidernes morgen:

- "Det tager den tid, der er".
- "Du har aldrig tid nok til at g�re tingene rigtigt".
- "Det tager altid dobbelt s� lang tid, som man tror - ogs� selv om man tager h�jde for dette".

L�ren om den konstante stressm�ngde:
Tid x anstrengelser = konstant

3 f�lgeslutninger:
- Hvis du har lang tid tilbage, anstrenger du dig ikke s�rlig meget
- Hvis den til r�dighed st�ende tid n�rmer sig nul, vokser anstrengelserne mod uendeligt.
- Uden "sidste �jeblik" ville du aldrig f� n�et noget

Vaj h�j, vaj stolt

Thu, 27 Apr 2006 21:44:00 +0100

Flagmanden p� G�rden har mange hjertesuk. For nylig fik han (tilsyneladende?) ikke bundet sit flagknob ordentligt, s� flagstangssnoren r�g ud. Det kan man godt blive lidt tr�t af, og heller ikke ligefrem det helt store forbilledlige stykke spejder/knob-arbejde. Det er en ommer!

I g�r aftes lagde vi den ned, 15 mand h�j, og st�r nu med et stk. besv�rlig rafte, indhyllet i d�rlig plastic-maling og r�ddent overfladetr�. Den ene bolt til soklen kn�kkede, fordi den var for rusten. Flagknoppen er lavet af gult glas, og der er hul i toppen. Mit ene valgl�fte for til den ordentlige g�rddag (g�rdstyrets halv�rlige, ordin�re generalforsamling) for 1 �r siden var at f� flagstangen malet (og den tr�nger). S� nu er det s� blevet til den forl�ngede weekends projekt.

Den er desv�rre l�nge blevet fors�mt (jaja, men alts� ogs� f�r min tid), s� meget faktisk at stangen er i en generelt bet�nkelig stand. Vi skal have k�bt en ny om ikke mange �r, men indtil da m� vi n�jes. Ny flagknop, r�d, og ny bolt til at s�tte stangen til soklen skal ogs� skaffes. Gee.
"En hyggelig arbejdsopgave... og smil, mens du g�r det!"

I mellemtiden duperer det mig, at jeg ikke kan flage for g�rdboerne, der er godt nok mange f�dselsdage at l�re udenad, men de m� vente lidt endnu. Stangen skal v�re oppe til 5. maj kl. 8 til morgenarrangement, med gammeldansk og befrielsessange. Vel m�dt!

For�r i hovedet

Sun, 23 Apr 2006 12:44:00 +0100

Hvordan VAR Forlev egentlig, sp�rger de unge (og lidt mere modne) mig? Godt vejr? Tja? Det med vejret er jo altid en tvetydig sag - "der findes ikke d�rligt vejr, der findes kun forkerte kl�'r" - men det "ikke d�rlige" vejr kunne nu godt have artet sig noget artigere. Der var nogen halve/hele dage med sol (specielt det ene d�gn efter at spejderne var taget hjem), men ellers en del regn og rusk. Jeg har nu forst�et, at vi har f�et en god bekomst sol i forhold til resten af landet (?).

Men i hvert fald en rigtig god uge, godt at have brugt ugen aktivt udend�rs, og ogs� godt igen at f� med storspejdere at g�re. Som s�dvanlig er det en god og bekr�ftende fornemmelse at have givet spejderne en udend�rsoplevelse man kan st� inde for (selv og som lagmandsforsamling), selvom en del af ungerne p� mit projekt var _noget_ ugidelige.

Vi var en ret lille lagmandsforsamling (29 lagm�nd) til at tage os af 275 spejdere, hvilket klart er i underkanten, s� vi har haft en del at se til, og man er hver dag g�et til telts temmelig brugt. Det er ogs� i orden.
Skulle jeg have en anke eller to, s� er det, at det har kostet en del tid, heraf en del irrelevante aktiviteter inden lejren. Samt i alt ca. 3000 kr. prim�rt i transport og sekund�rt forplejning, som jeg IKKE f�r refunderet. Det er jo immerv�k en del klejner at l�gge for at f� lov til at lave frivilligt arbejde. S� til efter�ret, hvis jeg skal med der, m� kursusperioden og forweekenderne officielt udl�gges som kursus for lagm�ndende, hvorved i hvert fald 65 % af udgifterne kan blive refunderet.

Nu igen hjemme, faktisk lige nu efter (endnu) en mega-trawl uge og en (god) weekend p� Ryslinge. Det er rart med en halv eller hel friuge med udend�rsaktivitet, men det er sgu ogs� rart at komme tilbage p� symbolanalytikerens plads igen. Hver ting til sin tid (i hvert fald herfra). Grand old man head on.

Udstationeret

Sun, 9 Apr 2006 20:34:00 +0100

Pt. udstationeret p� Forlev Spejdercenter. Laver kursus for 275 spejdere. Afl�gger rapport ved hjemkomst. Gl�d dig.

Dizzle minizzle, straight out of Forlev,
8600 i dit face,
/And

He's got the look

Mon, 3 Apr 2006 07:49:00 +0100

Jeg har f�et et nyt look. I g�r aftes blev jeg tvunget til h�r-torturen/skalpering, det sker ind i mellem. Jeg vil beskrive mit nye h�r som "18mm under ordnede forhold". Men det m�tte overst�s i 2 tempi, efter at den f�rste trimmer og den f�rste fris�r gav op og efterlod mig med noget, der mildelt talt var pjusket. Heldigvis kom Dr. Nano (Jeppe) forbi, og han var ferm til at bortbarbere tiloversblevne ekstremittiske totter med egen trimmer.

Ellers var jeg p� 3. forweekend p� Forlev i denne weekend, s� nu er vi ved at v�re klar til P�sken. jeg synes Forlev er ved at blive en tung post p� min �konomi. Man skal selv betale for alt, og det ville ogs� v�re i orden, hvis det var en ren magstur (lejr + 3 gange forweekend). Togtransport koster mindst 400 kr. pr. weekend, hvortil kommer 70 kroner for en weekends kost og k�rsel. P�sken i sig selv koster 245. S� er der et medlemsgebyr for at v�re lagmand p� 100-200 kr. om �ret. Deroveni betaler man naturligvis selv for egne drikkevarer, hvilket er i orden, men resten... Det er sgu lidt pebret for at lave frivilligt arbejde! Man forst�r, at centret har �konomiske problemer, men jeg mener det fejler, n�r det g�r dem til mine problemer.

Bestj�let og beriget

Mon, 27 Mar 2006 23:43:00 +0100

Huskede du sommertiden s�ndag morgen? N�, ikke? Det gjorde jeg. Men Dr. Larsen Jr., Undergangen, SG v�r. 21 gjorde ikke. Det var ogs� ok, hvis ikke det var fordi jeg var med ham til gudstjeneste i Br�nsh�j Kirke. Det havde egentlig ogs� v�ret ok, hvis ikke det var fordi vi s� kun n�ede den sene gudstjeneste kl. 12, og ikke den tidligere kl. 10. Og det havde s�m�nd endda ogs� v�ret okay, hvis ikke det var fordi der var d�bsgudstjeneste. 3 stks p� en gang. "Hvad er der galt med barned�b?", sp�rger min m�ske undrende l�ser. Det er fint med barned�b, jeg gl�der mig p� ungens vegne og for�ldrenes og familiens og Vor Herre Jesu Kristi. Jamen det g�r jeg.

Og jeg skal ikke driste mig at klage over Herrens tilgivelse og velsignelse. Det er ikke d�t, der skurrer. Men - der var nul nadver, begr�nset salmesang, nul pr�diken men skrig og skr�l og kameraer (ja jeg er godt klar over, at I er glade p� familiens vegne, men hvad med Jesus Christ Superstar, som det vist nok handler om?), ja der var s�gar opf�relse af en rituel stammedans fra Br�nsh�j Kirke - "under standard"!
I �vrigt K�benhavns �ldste Kirke, men denne morgen med storbyens yngste menighed, tror jeg.

Helt fantastisk var til geng�ld statskundskabsrevyen, som jeg overv�rede l�rdag aften. Der var bid og saft. Der var "6.O" med DF-reminiscenser, der var Angie Merkel aus Ost, der var Back-up Boyz fra liste V, der var ommere fra AFR til Kj�r Hansen, Sander og Mikkelsen. Der var den obligatoriske sviner til RUC (nu med KUA!), og der var referencen til Tim Knudsens "Statsbygning".

"Hvorn�r begyndte alt det her galskab?"
- "Det ved jeg godt - i 1915!"

P� Skanderborg station

Wed, 15 Mar 2006 09:49:00 +0100

Her i weekenden var der 2. forweekend p� Forlev. Igen en hyggelig weekend, hvor dog l�rdag aften p� det skammeligste blev inddraget til storteam-m�de for lagm�ndende. Jeg har det som bekendt bedre end bedst med foreningsdemokrati, men det her m�de trak alts� ud... og ud... og ud... indtil klokken 3. Jeg tog flugten lidt f�r, midt om natten, for at komme hjem og g�re rent p� gangen, d�dssygt. Men fantastisk helt frostklart m�neskin, sneen knitrede og gav genskin over hele �dalen, det var sgu n�sten s� smukt, s� det var lige til at tude over (n�sten).

Som man kan se af vedlagte fotografi (og nej det er ikke s�rlig godt belyst, men klokken er ogs� to om natten!), er jeg igen st�et af og steget p� lige i svinget d�r - det er p� det n�rmeste blevet et tema...

"Men p� en hvilkensomhelst station
vil jeg standse og m�de nog'n,
stige p� lige i svinget d�r
hvor historien begynder"

S.B., "P� Skanderborg station"

Brorsons

Sun, 5 Mar 2006 23:14:00 +0100

I dag var jeg til h�jmesse i Brorsons Kirke p� Rantzausgade, 2200 N. Brorsons er en ret special kirke. Selve kirkerummet (skibet) er blevet ryddet for b�nke, og i stedet holdes gudstjenesten (pr�diken etc.) midt i rummet med stole rundt om. Dvs. at gudstjenesten er i en rundkreds (cirkul�r), og s�ledes mere konstituerende for kirkeg�ngerne som menighed.

Sognepr�st i kirken er Per Ramsdal, i N�rrebro-slang bedre kendt som Per Pr�stemand. Han er super fed. Det er ham, der tager med 10 frivillige p� rockgudstjeneste-turn� rundt i landet, han laver rap-ungdoms-gudtjeneste om fredagen, og denne gang var der rytmisk h�jmesse. Og kirken var da ogs� helt fuld, medvirkende �rsag dog v�rende, at der b�de var barned�b og bryllup ved samme gudstjeneste.

Ideen til dette lille �ndelige intermezzo udsprang af en fest l�rdag aften, hvor jeg st�dte ind i et 3-mands selskab af intellektuelle, hvor tematikken var elendigheden af b�de puritanisme og resignation overfor troens uudgrundelighed. Efter en meget h�jpandet samtale om kristentro som en "fri" tro (refleksiv besindelse p� uendelighed, "i kraft af det absurde", og derfor naturligvis mentalt kr�vende) kontr�r til f.eks. den muhammedanske og den mosaiske tro (lovreligioner) blev vi enige om at tage til gudstjeneste s�ndag morgen. S� vi var 3 mand h�j afsted i smukt smukt vintervejr henover N�rrebro og Assistens Kirkeg�rd. B�r gentages snarest.

King Winter strikes back!

Tue, 28 Feb 2006 12:21:00 +0100

Argh mand, hvorfor skal det nu til at sne igen...!?!? Nu troede man lige, at man kunne cykle ubesv�ret op p� anstalten i det smukkeste solskin verden endnu har set, og s� sner det sgu, p� kalender-vinterens sidste dag.

Nogen gange bliver det bare for meget (mand). F.eks. n�r man ikke kan f� den info man skal bruge til at opdatere en hjemmeside f�r deadline. F.eks. n�r forel�sningen samtlige 2 timer handler om stof, der, til trods for at det er d�rligt formuleret, alt sammen er kendt fra tidligere. F.eks. n�r man kommer i seng klokken halv fire pga. k�kkenreng�ring og m� holde sig v�gen p� kaffe-drop. F.eks. n�r man skal holde generalforsamling med koret, og man ikke forventer at se nogen stille op til noget, og man selv f.eks. gerne ville l�be skrigende v�k.

Emergence

Fri, 24 Feb 2006 08:49:00 +0100

Jeg var til foredrag i Forum for Eksistens of videnskab i g�r. P� engelsk. Det var helt eminent. Resumeres i pluk herunder, men jeg elaborerer gerne under 4 �jne og �l/kaffe:

"God/theism is a tendence towards infinity. It is simply the universe becoming aware of itself."
"Divinity is then not less than personal, sooner it is infinitely more."
"No study of the species "man" is meaningful without this quest for mening."
Prof. in theol. Philip Clayton, Claremont, CA.

"The second problem: Intelligent design simply explains the gaps of science with God"
"The world seems, according to P.C., to be designed for emergence. This is a meta-scientific matter."
Prof. in theol. Niels Henrik Gregersen, Cph.

Theilgaard & Sons

Mon, 20 Feb 2006 09:47:00 +0100

Jeg har stiftet en enkeltmandsvirksomhed. Firmaet hedder Theilgaard & Sons (lyder det bekendt for nogen?). Det er jo ikke noget helt ukendt faktum, at det er SMV'erne (sm� og mellemstore virksomheder) der holder Danmark og dansk �konomi i sving - jeg mener, at arbejdsuger mellem 55 og 75 timer ender med at kunne ses p� den samfunds�konomiske bundlinie. Ah ja, det ski�nne liv som selvst�ndig; denne karriere, som vi kalder for liv.

Firmaet skal prim�rt tilbyde l�sninger indenfor hjemmeside-omr�det til mindre foretagender, men p� sigt er det ogs� hensigten at vejlede og afholde seminarer om nanoteknologi og innovation - det sidste er noget som alle snakker om, et rigtigt plusord, men de betydninger af innovationsprocesser jeg st�der p� hos de fleste folk i v�lten (sjovt nok mest fra politikere og s�kaldte innovationsguruer) er temmeligt simpel og temmelig kr�mmer�konomisk. Det er generelt fornedrende for det meste her i verden, at det bliver sp�ndt for en stringent cost-benefit-vogn, og det i sig selv kan der ikke komme noget heldigt ud af.
N� ja. S� kommer der vel ogs� noget, som skal modregnes p� momsregnskabet. Der er jo en del udgifter forbundet med at drive egen virksomhed...

Jeg har i hvert fald et "corporate website" oppe og k�re nu (se her), med noget beskrivelse af, hvad jeg vil tilbyde. S� m� vi se, om det genererer noget trafik p� siden.

Small poem of old friend

Thu, 16 Feb 2006 10:50:00 +0100

Jeg vendte hjem fra weekendens tur til Forlev med ansvar for et projekt i bagagen (og jeg som troede, at jeg kunne spadsere let og stille gennem kurset - det bliver vist ikke til noget). Som det ser ud nu, s� skal jeg lave et "islamisk kulturcenter": Et projekt raftehelvede, hvor vi skal bygge en minaret, en moske og en shawarmabar, der om aftenen omdannes til den vilde smuglerrede, der ikke lader Vorbasse marked noget tilbage at �nske. Det bliver sgu sjovt.

For 2 uger siden vendte en af mine gamle h�jskolevenner hjem til Studenterg�rden fra lidt af en dannelsesrejse. Det var ham der de facto fik moslet mig ind her i sin tid ved at p�virke G�rdstyret til at l�sse min ans�gning over i gruppe 1. Herlig nepotisme. Han har senest v�ret udstationeret af udenrigsministeriet i Indien i � �r, og var f�r det 1 �r i USA. Her skrev han bl.a. hjem til H�jskolebladet om Rosa Parks, en sort kvinde, der i 50'ernes Sydstatsmilj� med hendes siddende protest mod at rejse sig for en hvid mand i bussen t�ndte en gnist, der blev til den amerikanske borgerrettighedsbev�gelse gennem 50'erne og 60'erne. Rosa Parks havde v�ret p� en friskole for folkeoplysning og voksenundervisning i Tennessee, og hun havde l�rt et og andet frihed og borger-lighed (tegns�tning iflg. NFSG).
Steffen Thor�e tha man, mine damer og herrer, er tilbage p� streeten, 2200 Kbh N. Den kn�gt er fandme sej.

-> Forlev t/r

Fri, 10 Feb 2006 13:40:00 +0100

Jeg tager til Forlev spejdercenter denne weekend, min f�rste som lagmand - s� nu kan jeg ikke l�ngere deltage som spejder eller leder p� et Forlev-kursus. Den irreversibilitet bliver alligevel ikke relevant som seniorspejder, s� det er fint nok. Jeg er "out of office" indtil s�ndag engang kl. jeg-ved-ikke-hvorn�r, men det er i hvert fald 3 timer efter at jeg er steget p� lige i svinget d�r, hvor historien begynder...

Som afsunget af min klan Konservativ Alderdom, Forlev, Efter�r 2005:

"For jeg har intet talent,
jeg vil bar' v�re kendt,
nu kigger alle p� mig
n�r jeg bli'r lagmand"

Ryslingem�de

Wed, 8 Feb 2006 20:16:00 +0100

Jeg var til Ryslingem�de i g�r aftes. Meget konstruktivt og hyggeligt, holdt p� H�jskolernes Hus p� Nytorv med omkring 20 deltagere. Det var kaffe og kage, lidt om skolen, lidt om bev�gelsen, lidt (meget) om hvordan man laver markedsf�ring af en h�jskole og bruger gamle elever dertil. Vi kan godt blive v�sentligt klogere og dygtigere og tage ved l�re af andre p� dette punkt.

Lidt om kultur; Forstanderen elaborerede p� den nedsatte alder p� optaget til universitetet (gn.snit 0.4 �r yngre optag - den tidsperiode svarer til et h�jskoleophold - dvs. i en vis forstand en dannelsesm�ssig katastrofe). Jeg giver ordet til Ole Kobbelgaard: "...M�nd har en tendens til at sl� h�lene sammen og sige "javel", n�r de f�r besked p� at stramme balderne. S� vi kan komme i gang, igennem uddannelsessystemet i en fart, ud og f� et arbejde og tjene penge og betale skat. Jeg er ked af det, drenge, men det er alts� kvinderne, der er de kulturb�rende v�sener i det her samfund."

Vise ord, og rigtige, i �vrigt illustrerende en g�defuldhed, som m�nd ikke kan lukke op. Det er nok derfor, vi bliver surere med alderen, og ofte h�vder "ikke at kunne forst� kvinder". I virkeligheden viser det blot m�nds (i denne sammenh�ng mit) manglende blik for, at det andet k�n har en anden horisont.
"Liv efter linealer - har de s� lidt som svaler - kun hvirvler, sving og spring." (TB)

Samtaledemokrati vs. - ?

Wed, 1 Feb 2006 08:46:00 +0100

Jeg var p� Ryslinge i weekenden, og det var herligt. Vi var sammen med elevforeningens bestyrelse fra Brandbjerg H�jskole. Rigtig mindev�rdigt, god fest, gode debatter og konstruktivt samtale-demokrati. Det m� der snart komme nogen opbyggelige skrifter ud af fra Yours Truly. Hal Koch tog hele vejen fra Krogerup til Ryslinge den weekend.

Tv/foto-billeder af br�ndte flag og statsministre, while I'm at it:
B�r ikke tages for h�jtideligt. Der bliver kun br�ndt noget af og skudt med AK47, n�r der er kamera p�, og det er nok kanaliseret efter henstilling fra de regerende kaster i p�g�ldende arabiske lande. Dvs. kameraet, opfattet som systemisk optikon for og til verden, medierer s� at sige virkeligheden, og det er journalister ofte ikke intelligente nok til at indse. Sagt lidt anderledes; Journalisten tror, at han er fluen p� v�ggen, der beskriver en repr�sentativ stemning, men er i virkeligheden den egentlige hovedperson, fordi uden ham ville der ikke v�re nogen afbr�nding og vredesudbrud. Og journalisten vil sj�ldent, hvis overhovedet, v�re kompetent nok til at differentiere mellem noget som helst i denne konflikt (dvs. i den egentlige journalistiske konflikt mellem m�derne at opfatte sin journalistiske rolle p�).

"Whatever we might know, we owe it all to Bruno Latour. Well ... at least the better part. After all we have been doing some work ourselves."
ALJ (tyvstj�let og taget ud af sammenh�ng)

Klarg�r, sigt, skyd!

Wed, 25 Jan 2006 15:10:00 +0100

Ovenp� urimelige m�ngder sne og vintervejr. Imorgen koncert med koret p� DTU, derp� tre forskellige foredrag/seminarer om brint samme sted, og sluttelig koncert igen, ogs� DTU. Snart der lagt i ovnen til et spr�ngfarligt semester p� DTU, og det bliver sidste s�t deciderede fag, jeg skal have.

I weekenden blev telefonbogsuddelingen f�rdigjort. Jeg troede, jeg skulle g� hjemme i spejderhytten og lave mad, men jeg m�tte ogs� lige ud 6 hhv. 3 timer l�rdag og s�ndag, pga. pj�k fra nogen af de yngre englebasser. Nu er det overst�et, og jeg jeg betakker mig, men sikken et cirkus. Det bliver de kommende Englebassers hovedpine n�ste �r.

I fredags kom min cykel tilbage fra reparation. Det lyder m�ske ret trivielt, men det var en sensation. Den har st�et i k�lderen i 7 m�neder, fordi hjulet var ekset pga. 3 kn�kkede eger. Med en ny f�lg, tr�dning og nogle mindre reps p� sk�rmene landede vi bl�dt p� 840 bobs. Egentlig ikke urimeligt, materialerne og opgaven taget i betragtning. Men alts�, al den spildte tid uden cykel g�r mig noget skidt til mode at t�nke p�, og det er da for d�rligt (jamen det kan man da rimeligvis mene, der ligger en del slendrian ikke s�rlig skjult for alverden deri), men nu er jeg tilbage p� cykel-street'en. Watch me.

Pudder

Fri, 20 Jan 2006 11:10:00 +0100

Snevejr. Vinter. Juhuu!!!

Jeg - en videnarbejder

Thu, 19 Jan 2006 16:44:00 +0100

I mit frivillige studie-eksil (jaja, kun indtil d. 30. januar!) pr�ver jeg at holde den intellektuelle gryde lidt i kog. Det har den sp�ndende konsekvens, at jeg kan tage til forel�sninger og foredrag alene ud fra interesse. Og s� er hele K�benhavns forel�sningskatalog lige pludselig blevet spilbart. Lidt Ph.D.-agtigt, faktisk (eller daglejer-agtigt!), hvor man f�lger kurser og selv sammens�tter studieforl�b rent ud fra interesse og derved bliver Ph.D. i... ja - sig selv.

S� i dag var jeg p� kr�mmerskolen og overv�re 2x45min forel�sning med Anders Fogh Jensen (se her: www.filosoffen.net) inde p� Kr�mmerskolen - eller CBS, som det kalder sig selv nu - Handelsh�jskolen i gamle, og dermed de gode, dage. Hermeneutik iflg. Gadamer og Marquand var emnet, som nok er noget af det fjerneste man kommer fra hvad man vil kunne besk�ftige sig med p� DTU. Ret sp�ndende, synes jeg, uden dog at ville g� i detaljer med den filosofiske materie p� denne plads.

Til geng�ld gerne kan jeg da n�vne, at der var en masse s�de piger p� Kr�mmerskolen, det kunne m�ske endda inspirere en svag sj�l til at f�lge et kursus der p� mere organiseret basis. I l�kre moderne bygninger med tr�dl�st internet og god kantine, alting sikkert sponsoreret 100% privat, s� auditorierne har navne efter virksomheder.
Jeg stod dog noget af i et vist omgang, da en af de studerende i sp�rgetiden til forel�sningen rejste sig og sagde, "[klip]...men jeg f�ler, at lykke er...[klip]". Aaarg, vi har filosofi nu. Kunne vi ikke i stedet sige: Jeg mener det, det er min holdning osv. Jeg finder det er problematisk at itales�tte ens mening som f�lelser, hvilket man desv�rre h�rer ret ofte, for hvordan skal man kunne argumentere med f�lelser - n�r holdninger pakkes ind s�dan, kan de jo ikke s�ttes i og p� spil, og give mulighed for at vi eller indehaveren bliver klogere i nogen dialog.

Spaltningen

Wed, 18 Jan 2006 11:16:00 +0100

Jeg har netop f�rdiggjort David Favrholts "Spaltningen", som omhandler relationen bredt betragtet mellem fysikerne Werner Heisenberg og Niels Bohr, og hvordan de var udsp�ndt af deres tids videnskabelige og politiske forhold. En god bog, som jeg vil anbefale. Specielt hvis man er blot en smule interesseret i samspillet mellem moderne fysik, moral og filosofi, i hvilken sammenh�ng Favrholt ogs� har haft andre besk�ftigelser.

I denne weekend skal min klan Englebasserne dele telefonb�ger ud i Lyngby, hvad vi ogs� gjorde sidste weekend, men vi har dog endnu 3100 b�ger, og skal v�re f�rdige p� s�ndag. De telefonb�ger har helt generelt v�ret et cirkus uden lige; at f� folk til at komme og hj�lpe, at f� folk til at arbejde i et h�jere tempo end sl�vt, at v�re deres mor og v�kkeur l�rdag og s�ndag morgen, at skaffe biler, at t�nke strategisk, at dele ruter ind, men jeg synes det ser h�derligt ud nu. Og jeg synes sgu godt, at Englebasserne kunne v�re bedre til at give feedback noget hurtigere. Det er sgu ofte som at sl� i en dyne.
Derfor bliver de fleste af dem sendt afsted ud med b�gerne hele l�rdagen og s�ndagen, og s� g�r jeg hjemme i K�rnehuset, laver mad til dem, bager og l�gger planer for sommerlejren. S� kan de m�ske l�re det!

Om sm� 2 uger starter semestret, og jeg skal have 4 fag i �r, plus hvad der ellers er af l�s�re. Det bliver godt, tror jeg. Skal snart til at finde et fornuftigt speciale.

Januar

Sat, 7 Jan 2006 20:23:00 +0100

Januar. Gr�vejr, kulde, danske gr�ntsager i maden, �stenvind med sne; m�rk, bitter og livgivende er morgenen og natten, ligesom chokoladen, kaffen, k�rligheden og livet (fik I den?). Det er ikke ligesom november, som f�rhen beskrevet.

Nyt�rsforts�tter:
Jeg har ikke nogen. Der er ikke noget specielt sexet ved at love noget f�r nyt�r, som man ikke kan holde i det nye �r (''det vi i Venstre sagde f�r valget, det l�ber vi ogs� fra efter valget, ehh, jeg mener, eiii, Anne Mette...''). Jeg lover intet, h�ber alt, lander realistisk og langt fra det sidste.

Blogging: DR har en masse om blogging, og senest (NU!) om Kurt Westh Nielsens blog p� Ingeni�rens side - l�s herom p�: dr.dk. L�s det. H�r det. Fat det.

Et knaldgodt pyroteknisk nyt�r

Sat, 31 Dec 2005 14:14:00 +0100

I aften er der nyt�rsfest p� Studenterg�rden; kalas, som vanligvis medf�rer efterf�lgende t�mmerm�nd og dertil oprydning i r� m�ngder, men absolut herligt mens det st�r p�. S� vil vi drikke af den h�jt besungne visdoms�re og fors�ge at danse moderne med pigerne. Jeg h�ber ikke at jeg ender med at skulle hj�lpe triste sk�bner, ulykkelige forelskelser eller lommepsykologisk hjernespind, hvad jeg kom for uvane at g�re ved en fest for et par m�neder siden.

I julen lavede jeg mindst muligt, var famili�r og spillede Settlers, spiste god sulemad meget langsomt, bes�gte meget af familien 2. juledag. Jeg var ogs� til Julebal i Billund hal (har familie d�r), og jeg har sj�ldent set s� mange b�nder til bal (herligt!), og blev s�ledes vel bekr�ftet i, at det er derfor jeg l�ser i K�benhavn. Det er sp�jst. Man kan gl�de sig i fire m�neder til at komme hjem til Holstebro til jul, og n�r man s� kommer hjem, s� gl�der man efter max. een uge til at komme hjem til K�benhavn igen det n�ste halve �r.

Hver nyt�rsaften stiller jeg min kemiske ekspertise til r�dighed for det v�ld af personer, der m�tte undre sig over den pyrokemiske regnbue, der sig udsp�nder p� himlen. Og s�ledes ogs� i �r. Husk, at en god fyrv�rker skal kendes p� kvaliteten af sin bl� farve. Here comes:
Hvid: Magnesium-pulver
Gul: Natrium-salte
R�d: Strontium-salte
Gr�n: Barium-salte
Bl�: Kobber-salte (f�r i tiden brugte man arsen!)
Gnister: Jern- (og evt. alu-pulver) i skydebomuld

Now is Yule comen with gentle cheer

Sat, 24 Dec 2005 15:42:00 +0100

Gl�delig Jul til Jer alle, og et bragende godt og spr�ngfarligt, pyrokemisk nyt�r. Jeg vender n�desl�st tilbage til tasterne i en version 2, n�r jeg returnerer til mit ufficia p� Domus Stundenti�.

Jeg kan lige n� at sige, at jeg landede p� den f�drene jord torsdag, overst�ede mine julegaveindk�b p� 2 timer derefter (der kan godt optimeres omkring denne l�sning), tog til HerreJulePhrokost og drak mig stangern, havde en off-day det meste af ig�r, og nu er det jo s� jul. juledagene vil sikkert g� med at lege med mine julegaver langt det meste af den til r�dighed st�ende tid, hvilket dog p� ingen m�de betyder, at jeg vil v�re offline.

"Now is Yule comen with gentle cheer,
of mirth and gamen, he has no peer.
In ev'ry land where he comes near
is mirth and gamen I dare well say.

Now is comen a messenger
Of your Lorde, Sir New Year.
Bids us all be merry here
And make as merry as we may."

W.S.

Reality show

Sun, 18 Dec 2005 20:12:00 +0100

Sidste uge inden jul. F�lg med i den sindsoprivende forberedelse til jul, et action-packed reality-show p� TV-theilgaard, i een udsendelse:

Mandag og tirsdag: Opgaveregning.
Onsdag: Eksamen. Pakning.
Torsdag: Hjemrejse. HerreJuleFrokost.
Fredag: T�mmerm�nd.
L�rdag: Jul.
S�ndag: Kirke.

Morgensang

Tue, 13 Dec 2005 09:36:00 +0100

Santa Lucia-optog denne morgen p� Studenterg�rden (fra kl. 6.00, gaaaab!). Det er en af de mange �rlige traditioner, der jo h�rer sig til. Morgenmad, koncert med SG-koret og flaghejsning und das Ganzes bagefter.

Jeg var s�m�nd Lucia-brud, og det var j�vnt r�rende - og rigtig anstrengende med levende lys i h�ret, stearin og GD i h�nden, holde gang- og sangtakt og samtidig holde alting vandret og undg� at br�nde guirlander ned med flammekasteren p� knolden, men det gik okay (jeg ville egentlig ikke i starten, men ham der stod for det mente, at jeg dermed ville knuse nogle mindre st�rkt syngende pigers prinsessedr�mme om at v�re hvid Lucia-brud, og det kunne jeg ikke sige nej til :-D).

Jeg har sidste eksamen onsdag 21. december, og s� er det sgu nach Hause nach Muttis Fleischtopf und Weihnacht Gem�tlichkeit. Hvis der er noget jeg har savnet, s� er det at komme hjem og jule - Jeg kan n�sten ikke vente...

S�ges: Conducteur...

Wed, 7 Dec 2005 21:24:00 +0100

Pokkers! Hans sagde op - Polyfonis dirigent - i s�ndags. 5 �r har han samlet haft i Polyfoni, hvad der egentlig er meget p�nt, da musikere og dirigenter p� det marked generelt har det med at t�nke p�, hvor de vil hen med deres karriere, hvor de st�r om hhv. 1, 3, 5, 10 og 20 �r. Men alligevel en bet, igen f�r jeg en god travl eksamensperiode trods kun een eksamen, og er n�dt til at tage imod henvendelser, skrive til en masse mennesker, holde ekstern og intern korrespondance igang.

Bestyrelsen er selvf�lgelig med i det hele, men der er ikke rigtig nogen mulighed for at snige sig uden om. Det hj�lper ikke i den forbindelse at henvise til, som formand, at man egentlig havde t�nkt sig at afdrosle sine formandsaktiviteter til det strengt n�dvendige og ikke stille for meget i udsigt. Et efterh�nden mat engagement for mange i koret begynder ogs� at trykke, hvilket ogs� kan betyde formands-overarbejde. S� nu skal der handles.

Hvis nogen kender nogen, eller nogen kender nogen der kender nogen, eller endnu l�ngere ude, der er interesseret i et dirigent-job, s� henvis dem for Guds skyld til www.polyfoni.dk for mere info - kommer op snarest.

Denne side er under daglig dekonstruktion...

Mon, 5 Dec 2005 19:43:00 +0100

- det er den i hvert fald, n�r den ikke bliver skrevet i med j�vne mellemrum. Nu har jeg udskudt alle v�rdige livstegn i 3 uger. Jeg har v�ret drevet rundt i opgaveskrivningsmanegen de sidste uger, og har skullet holde styr p� foreninger og studenterpr�st-arbejde og koncerter med Polyfoni samtidig, hvad man godt kan blive lidt rundtosset af. Men nu har jeg l�seferie indtil min eneste eksamen d. 21. december, s� det er lige til at holde til...

Der var juleweekend med spejderne i weekenden for Kgs. Lyngby gruppe. Jeg var med til at lave natl�b for storspejderne mellem Hiller�d og Frederiksv�rk. Plottet var, at nogle russere ville forgifte vandet i Arres�, der leverer vand til hele K�benhavnsomr�det (...ja ja okay, men det gjorde den alts� natten til l�rdag, mkay!?). Der var brandbiler, agenter, skygning, special-politistyrker og b�rbare computere med aktionsplaner. Det var j�vnt sjovt, og spejderne fik sig en oplevelse, de sent vil glemme.

For 2 uger siden var jeg til gl. elevweekend p� Ryslinge, og blev genvalgt til bestyrelsen for 2 �r mere. Valgt til formand for foreningen. Det var en rigtig god weekend, selvom vi havde travlt det meste af tiden. Jeg ser frem til mine sidste �r i foreningen. Kun 2 nye medlemmer ud af 11, s� vi bevarer en masse rutiner og kontinuitet, og der har v�ret super god stemning det sidste �r. Og s� v�lger jeg hellere noget andet fra i stedet.

Jeg har afleveret de sidste rapporter i mine tre fag, og det holdt h�rdt. Blev lige pr�cis f�rdig med den sidste fredag eftermiddag, inden jeg tog direkte p� juleweekend. 3-4 timers s�vn i n�tterne op til er ikke s�rlig morsomt, men �benbart kravet, hvis man har andet end studiet at se til. Er ved at v�re MEGET tr�t af at f� at vide af VKO & DI, at jeg skal piskes hurtigere igennem studiet. Kan sgu godt v�re, at danske studerende har rekord i at blive sent f�rdige med studiet, men hyperkapitaliseringens nye meningsdannere har verdensrekord i kortsigt, sn�vertsyn og utak. Jamen kig op, for h...... da, jeg l�ber s� hurtigt som jeg overhovedet kan, og gad nok se JER n� det samme som JEG n�r i min studieti,d ved siden af studiet!

Gr�t i gr�t

Tue, 22 Nov 2005 09:54:00 +0100

Det er koldt. Det er november og gr�vejr, jeg har ondt i min hals, busserne er propfyldte hver morgen. Jeg sidder p� hummeret og l�ser og skriver opgaver. Og der er ikke rigtig noget at skrive hjem om, udover travlhed.

TDC (og t�mmerm�nd)

Sun, 13 Nov 2005 20:06:00 +0100

Vi holdt Tour de Chambre p� psykopatgangen i weekenden. Det var rigtig godt, ekstrem god mad og folk var glade og n�sten alle var med, ingen blev ondskabsfulde eller Palermo-stive. Festligt. Lidt skidt oplevelse havde vi dog med Undergangen, der omkring kl. �3 kom op og opf�rte sig m�rkeligt og trak os med ned p� deres k�kken, hvilket ogs� var s�rt. Der blev i den forbindelse "forsvundet" nogen ting fra hvert k�kken, og Undergangen var s� flinke at kaste vores ur 3 meter i afgrunden og alts� til de evige tidsmarkers fortabelse.

At "l�ne" ting p� Studenterg�rden er en hel disciplin, som mange s�tter en �re i at udf�re med stor nidk�rhed ved festerne. N�r man dagen eller dagen p� dagen derp� mangler sin br�drister og mikrob�lgeovn er det naturligvis mindre givtigt. Vi har s�m�nd ogs� ligget i forhandlinger det meste af eftermiddagen i dag med pharis�erne om tilbagelevering af effekter, som de helt uberettiget har klunset fordi de beskylder os for at gemme deres toiletd�re. Uh�rt.

Folket er endnu forblindet

Wed, 9 Nov 2005 11:41:00 +0100

Damn! Jeg blev ikke valgt til NetG�rdMester. De valgte hende den anden i stedet. Jeg var langt mest kvalificeret, fik for�ret den mest fantastiske stiller-tale, holdt selv en udm�rket kandidat-tale. Men hun havde det st�rste og bedste klientel. Og det er som bekendt d�t, det handler om i Politik: Nemlig at v�re kendt og popul�r, ikke saglig, m�deholdende og konsis.

Det g�r nu ikke noget. Jeg har d�rligt tid til det, havde gerne taget dette bestyrelseshverv med ogs�, men det er fint, og Marie (som hun hedder) har mulighed for at l�re noget, og s� m� vi h�be at den virkelige styregruppe p� G�rden (nemlig NetUdvalget) ikke lader sig anf�gte.

Men vedr�rende m�den der v�lges p�. Heri ser naturligvis en rigtig h�jskolemand (som mig) en dannelsesopgave. Folket er endnu forblindet, kunne man sige (og lyde enormt bitter og skuffet og vraget), men der ligger da et indlejret problem i omtalte case. Se p� valget af Helle Thorning-Schmidt istedet for Frank Jensen til formand for Suicidal-demokratiet. Ja hun er da k�n og kl�der sig fint og har ingen y-kromosomer. Fint nok, men hvem er mest kvalificeret til opgaven?

Running for NGM

Wed, 2 Nov 2005 20:47:00 +0100

P� s�ndag er den �rlige G�rddag p� Studenterg�rden. Der skal v�lges ny Older, ny Ordensg�rdmester (OGM) og Netg�rdmester (NGM). Jeg stiller op til det sidste med en saglig og satirisk kampagne, bl.a. mod kvinder i G�rdstyret (G�rdens F�dres sidste Bastion). Jeg har lavet plakater, trykt paroler, indkaldt kampagne-ledere og endda lavet noget s� cremet som et kampagne-website: ngm.theilgaard.net. Check it out!

Ellers er vi begyndt p� det sidste case-projekt i Kemisk Produktudvikling, i nye arbejdsgrupper, og vores har sat sig for at l�se det evindelige problem: Tynde plastickopper med skoldhed kaffe er for varme at holde om. Det er i hvert fald et v�rdigt problem jeg selv uds�ttes for mindst een gang hver dag, s� der er gode incitamenter og god stemning for at f� det l�st. Og hvordan g�r man s� det? Ja, det er s� det vi skal finde ud af...

Back home

Sun, 23 Oct 2005 13:32:18 +0100

Hjemme igen efter en fantastisk uge p� Forlev spejdercenter! S�de lagm�nd, s�de spejdere, s�de piger, godt vejr (for det meste), gode aktiviteter. Jeg brugte det meste af ugen p� at bygge en h�vet borg i b�getr�ernes ly, med vindebro, overd�kning, b�lsted og sauna. Der var ogs� boldspil kaldet "�l, fisse og hornmusik" best�ende af en kvadratisk bane med ni felter, 15 cm neds�nket i vand, og fire m�l i hj�rnerne, hvor to hold mod hinanden fors�ger at score i skiftende m�l. En klam, kold og fysisk betonet sport (men uhyre sev�rdig :-D ). Om aftenen hygge og guitar-spil i "Tutten". Herligt sted.

De vil vist gerne have mig til at blive lagmand p� centret, s� de har fedtet lidt for mig i l�bet af ugen.

I dag en endnu en lidt sl�v s�ndag, hvor der er sm� og store sager, som man skal genstarte efter en uge v�k fra alt. F.eks. uni-projekter, t�jvask, bestyrelsesarbejde, besvare emails og ajourf�ring af kalender. I den kommende uge er der spisning og �lsmagning med knaiterne fra gym, bestyrelsesm�de i elevforeningen, huddle med Englebasserne, sang for Ph.D.-dimittenderne, kastanjafest. Og projektaflevering. Pyha.

Yet another out-of-office msg...

Fri, 14 Oct 2005 13:46:00 +0100

Oh�j,
Jeg tager p� ugekursus p� Forlev spejdercenter i en uges tid. Det er et totalt kodylt sted med fede faciliteter og r� lagm�nd (center-bumserne), og cremen af DK's spejderungdom kommer der hvert efter�r. Incl. mig, der tager afsted med en komposit-klan fra forst�derne Nord for Kbh (S�borg, Charlottelund, KgsL, Virum).

Jeg kan n�ppe komme til at svare p� mail, og jeg vil maksimalt aflytte min telefon 2 gange i d�gnet (hvis overhovedet). Jeg er dog tilbage igen s�ndag d. 23/10. Hvis det haster kan man m�ske f� fat i mig p� en eller anden anden m�de, som jeg ikke lige kan greje.

Tro og viden

Thu, 13 Oct 2005 14:04:00 +0100

Jeg var til et opl�g-debat-aften i g�r aftes p� Teologi-caf�en, de ringeste 2 timer jeg har brugt i denne m�ned. Situation: En eller anden stodder (geolog, der tillod sig at kalde sig naturvidenskabsmand) holdt opl�g om "hvordan vi svarer p� eksistentielle sp�rgsm�l". Manden mener s� at kunne sige noget berettiget om religion og tro, n�r han ikke vil kendes ved det overhovedet, ej heller for s� vidt menneskernes lidenskaber og �ndelighed. Dette gjorde han ved at opl�gge, at man kun kan berettige etikken med en videnskabelig rationalitet som grundlag. Hurra, kammerat, s� skal det nok lykkes at sige noget samlende om menneskene. Men han ville gerne "i dialog, jeg er pragmatiker". Ja n�, hvis du tror du kommer i dialog ved at afskrive modparten, Mester Jakel, s� g�r du en nydelig komedie.

Nogen s�kaldte "naturvidenskabsfolk" tror fejlagtigt, at troen p� en metafysisk entitet er en hypotese, som den troende efterpr�ver ved experiment, observation og teoridannelse og p� denne m�de justerer sin tro mod en observ�rbar "sandhed". Men det er ikke s�dan. Man kan ikke observere eller bevise, ej heller modbevise Guds eksistens videnskabeligt. Man er n�dt til at tro i kraft af det absurde. Man skal tro, f�r man kan se.

Jeg gik efter 1� time, men inden da gav studenterpr�sten, min arbejdsgiver, en mindev�rdig replik p� det opkastede, som opl�gsholderen ikke kunne svare p� (trods et meget langt og kedeligt fors�g). Man ikke kan svare videnskabeligt p� religi�se sp�rgsm�l - og ej heller eksistentielle sp�rgsm�l.

Al Sj�llands ynde

Sun, 9 Oct 2005 20:34:00 +0100

I weekenden var Polyfoni p� korweekend, et f�nomen der forekommer hvert semester, n�r der skal �ves max og hygges max i ski�nne omgivelser. Dette semester var vi i en rigtig god hytte udenfor Tik�b, i HELT suver�ne omgivelser: Lige ud til Gurre Hegn i n�rheden af Gurre S� og Valdemar Slot. Vejret var perfekt. Der m� vi op igen. Super sted, der var en em af kultur og historie gennem skovene og markerne.

I den kommende uge har jeg en del arbejde op mod afleveringen af flere projekter. Der bliver flow-simulation for polymer-coating af overflade og der bliver installation af en SNCR-DeNOx p� en affaldsforbr�nding. Sp�ndende. Jeg tager til Forlev Spejdercenter i efter�rsferien, ikke med klanen, men med en flok bekendte fra omkringliggende klaner, og der er ogs� nogen ting, der skal forberedes inden da. Travl uge i udsigt (igen).

Om den uselviske gave

Fri, 7 Oct 2005 07:46:00 +0100

I tirsdags var jeg ovre i S-huset og give blod. Jeg h�rte sygeplejersken n�vne, at der var ca. 75 personer om dagen p� DTU, de 3 dage pr. 3 m�neder den mobile blodbank er p� DTU, der bes�gte den mobile blodbank, og at det l� i den h�jeste ende i statistikkerne p� landsbasis. Men hall�? 200 ud af 10k potentielle donorer??? Det er sgu da ikke noget der ligner noget som helst - det er da direkte fesent! Og hvis det er et af de bedre steder at tappe blod, s� synes jeg sgu det st�r kvalmende sl�jt til i de frivillige foreningers f�dreland!!!

Danmarks frivillige bloddonerer blev startet af spejdere fra DDS. i starten af 1900-tallet. Det var sgu dengang man lagde alvor bag ordene i spejderloven om at hj�lpe sin n�ste. I dag kan man, parentetisk bem�rket, knap nok komme til at hj�lpe sin n�ste p� laveste niveau, dvs. g�re alvor af principperne i spejderloven, uden at drukne i en sand malstr�m af tomme v�rdierkl�ringer, handlingsplaner og nye logoer.

Tag Jer nu sammen, danskere, for Himlens skyld da! Det handler om at g�re noget uselvisk for noget andet end ens egen navle og r�v. Det handler om at give en anden mulighed for liv og f�rlighed. Det her handler om at tage n�stek�rlighedsprincippet bare en infinetisemal smule alvorligt og rent faktisk HANDLE!

Kolleuge og pj�k...

Wed, 5 Oct 2005 16:40:00 +0100

I denne uge holder Klan Englebasserne kolleuge i spejderhytten, eller det vil sige den r� trio i klanen holder kolleuge, resten er for lunkne til at bruge K�rnehuset som base for deres dagligdags opgaver. Det foreg�r ved at vi rykker vores studie/skole-b�ger, t�j, tasker, computere og andet absolut uundv�rligt grej ned i spejderhytten, indk�ber 3 kubikmeter mad og s�tter noget intellektuel radio i gang, og s� er ugen skudt i gang! Det er super hyggeligt og en god m�de at blive "familiariset" med de andre r�dder. Eneste problem er selvf�lgelig alle de skide spejdere (!), der larmer rundt i huset p� hverdagsaftener. Men ud over de 3 kritiske timer, s� er det super hyggeligt. Jeg selv har som s�dvanligt mega travlt med alle mulige andre ting, s� jeg tager afsted kl. 8 om morgenen og er hjemme kl. 10 om aftenen, men s� er det utrolig famili�rt at der er mad, hygge, Radio Intellect og artikel-l�sning i plenum.

Kolleugen er en tilbagevendende tradition hos Englebasserne i uge 40, men tjener i �r det dobbelte form�l at give mig et legitimt p�skud for at skulke fra gangmaling p� Psykopatgangen. Det startede vi med i denne weekend, og det forts�tter (mindst) indtil slutningen af n�ste. Gangen skal skifte farve fra en ellers smuk kraftig lyser�d til en yndigt diskret gullig nuance. Lidt kedeligt. Jeg havde ellers advokeret for en kraftig skriggr�n + sort med flammer i r�d, hvid og gul, men det er dem der g�r arbejdet, der bestemmer, og jeg har ikke noget at lade nogen h�re d�r.

Sl�k

Wed, 28 Sep 2005 19:24:00 +0100

"Hvis man skal v�re meget n�jagtig kan man h�vde, at Kierkegaard slet ikke tror p� noget. Troen er ikke en erkendelse eller en antagelse, en formening om et eller andet. Det hedder jo heller ikke troen p� det absurde, men troen i kraft af det absurde. Strengt taget har troen ikke nogen genstand i normal forstand. Man kan ganske vist sige: tro p� Gud - men Gud er jo det ubegribelige og derfor ikke noget man i den forstand kan g�re til genstand for en intellektuel proces. Man skulle derfor snarere sige: tro i kraft af Gud. Tro betegner nemlig en holdning eller en forholden sig eller en m�de at v�re til p�, en form for eksistens (..). Det religi�se er ikke selv indholdet af det religi�se liv, men det i kraft af hvilket man lever det almindelige liv med dets almindelige indhold."

Johannes Sl�k: "Kierkegaards univers", 1996

"De primitive kulturer er primitive, fordi de lever i en enhed med naturen, som vi har sv�rt ved helt at begribe, men som bunder dybt i deres myter og de religi�se m�der at betragte alt p�, som udg�r fra dem. Det fungerer virkeligt, og det ville derfor v�re temmelig anmassende og t�beligt, om vi m�dte op med et eller andet rationelt sandhedskriterium og forklarede dem, at deres myter ikke var 'sande'. Men det g�lder ogs� s�kaldt h�jerest�ende kulturer, og dem kunne vi sikkert have meget udbytte af at gennemg�, hvorledes de alle ? eller mange af dem ? lever i, hvad man kunne kalde et mytisk univers, der for dem har skabt klarhed over livets 'g�der', over f�dsel og pubertet og familiestruktur og sociale ordninger og erhvervelse af livsforn�denheder og sygdom og d�d og et liv i en eller anden dybere forstand og i ene eller anden slags evighed. Det vil v�re volumin�s hovmod lige ud at erkl�re, at det 'jo' ikke er 'sandt'. Det er sandt, alene fordi det notorisk fungerer."

Johannes Sl�k: "Herre, giv mig mere vantro", 1988

Tager strikken

Tue, 27 Sep 2005 21:29:00 +0100

Jeg tager strikken. Dansk politik er fandme for surrealistisk, fuldst�ndig uvirkelig elendigt. L�ste Bent Vinn Nielsen i Informeren i weekenden, den kan jeg kun anbefale mine l�sere omg�ende at kaste sig over med glubende l�seappetit. "Den store danske samtids-roman" - hvis dansk politik var en bog. Og hvis d�t var tilf�ldet, ville forfatteren f� den tilbage i nakken af forl�ggeren med flg. besked:

En erkl�ret antisocial socialminister, der ikke kunne se noget problem i, at mange har for meget og flere for lidt - det er da en indre inkongruens?

En udviklingsminister, der vil have bistanden til ulandene udbetalt efter samme pincip som i et tv-underholdningsshow. Ligesom som i de gode gamle dage, ja.

At g� i krig p� et l�st rygte om nogle v�ben er simpelthen for urimeligt, det vil ingen tro p�.

Modstillingen mellem "asketisk statsminister - r�dvinsdrikkende epikuristisk borgmester" er for s�gt, for nem, for plat.

Dansk politik p� dagen i dag ligner sgu godt nok ogs� en ladning selvd�de grise p� vej til s�bekogeriet:

Anders Fogg sender tyrkiet ud i kulden. De skal ikke g�re sig h�b om noget i statsministerens s�rlige liberale politik (hmm, der l�ner sig op af DF?).

Rikke Hvilsh�j vil nu ogs� lave "s�rligt liberal politik" for folk, der blot l�ser et "s�rligt udvalgt studie" til kl�kkeligt skattebetalende bedsteborger (se her). Der er ikke brug for nogen 24-�rsregel til dem, for de bliver faktisk helt automatisk integreret. Det sker af sig selv. Bare man ikke l�ser historie eller samfundsvidenskab eller endda - ja, Gud forbyde det - dansk eller engelsk.

Kulturministeren s�tter nye perspektiver og kanonudvalget i front for kulturkampen mod de middelalderlige og forstokkede mindretal, ja i vores eget land, der ikke anerkender de universelle, sande, gyldne danske v�rdier *). Det er sgu �rlig selvkritik i liste C, Brian, men godt at du g�r i gang!

En antisocial/anarkosocial socialminister? Forebyggende krig for demokrati og v�rdier? Ja, nu refererede BVN ikke til andet, det g�r jeg til geng�ld gerne p� hans vegne, uden blusel. Hvis man vil l�se noget lignende den politiske kultur idag, s� er det: Orwell - "1984".

*) Jeg kan sgu ikke finde nogen steder, hvor der st�r hvad de v�rdier der er. Skal jeg slutte af samtiden og politkerne (det er jo udelukkende der, man h�rer alt det pr�k om v�rdier), s� m� det v�re noget i retning af klippefast tro p� Gud Mammon, �l, fisse og hornmusik, laveste f�lles n�vner, l�be med en halv vind, v�lge nemmeste og bekvemmeste rute over hegnet. S�dan nogle ting.

Kultur og univers

Sun, 25 Sep 2005 21:02:00 +0100

Amerikanerne vil rejse bemandet til Mars, og som mellemstation etablere en rumbase p� m�nen. Der ansl�s en (minimums-)pris p� 700 mia. kr. "For NASA, space is still a high priority", som GWB s� fint har formuleret det tidligere. Det kommer der lidt causeri ud af i S�ndagskulturradikalen (Politiken) i dag. I hvert fald s� meget som en stacceret byge af sp�rgsm�l til civilingeni�r og rumfartsexpert Christian Rovsing. Man, dvs. l�sernes �rv�gne vagthund og den fjerde statsmagt, finder ikke pengene vel brugt, n�r de for den rationelle betragtning er bedre brugt p� den 3. verden og milj�et og uddannelse og de svage.

Men hvad er det, Rovsing glemmer at sige? Hvad er det Politikens sp�rger er blind for? Det handler alt om �konomi, om afkast, om teknologi og udvikling. Rovsing f�r lige lov til at n�vne den menneskelige nysgerrighed i f�rste s�tning, f�r han bliver holdt op mod den �konomiske rationalitets kolde st�l. Jeg mener, de glemmer hele pointen.

Vi, eller amerikanerne, skal ikke til Mars af �konomiske �rsager. Teknologiske �rsager kan da v�re en fordel, men slet ikke vigtigst. Nej, vi skal til Mars, fordi det er det rigtige. Fordi det ikke kan v�re anderledes. Det er simpelthen et fantastisk udtryk for kultur. T�nk at de t�r! Hvilket umuligt, m�gtigt, d�dsdristigt v�rk! Overhovedet at forestille sig det, men t�nk at s�tte det i drift! Selvf�lgelig skal vi derud. Vi skal vende skaberv�rkets sten og pr�ve at forst� det i den ydmyghed, det er gjort i!

Se det dog, det lille menneske, universets st�vkorn i nanost�rrelse - men ogs� det eneste st�vkorn (?), der ikke blot er st�v, men er b�de st�v og �nd. Er vilje, er str�ben, er refleksion, er forundring, frihed, hengivenhed, dristighed, nysgerrighed - er tro.

Tid og travlhed

Thu, 22 Sep 2005 15:09:00 +0100

Hvorfor har alle mennesker s� travlt? Jeg har travlt, du har travlt, vi har travlt - alle jeg kender, f�r mere og mere travlt! Vi har alts� den oplevelse, at "samfundet", "tiden" eller vore omgivelser g�r hurtigere og hurtigere, og den standardiserede syndebuk er den teknologiske udvikling. Det er egentlig m�rkeligt. Teknologisk udvikling har alle dage v�ret, specielt de sidste 300 �r i en rivende udvikling - oplevelsen af den pulveriserende tid (-smangel) er ikke ny, men det er nok i vor tid, at den virker s� markant.

Faktisk tror jeg, at andre ting end teknologi skal have skylden. 1) Moden (der for 30 �r siden b�de udsplittedes i under-dom�ner og er accelereret til en rekursiv tilstand, hvor moden n�dvendigvis m� gentage sig med mellemrum) 2) Informationsniveauet (alle knoldesparkere skal jo efterh�nden have en blog og nyhedsbreve og internetaviser, s� m�ngden af ligegyldigheder der transporteres rundt vokser drastisk) 3) M�ngden af nye ord i sproget, fordi en dvask generation af neo-yuppier ikke form�r at overs�tte nye begreber til dansk. Hvad betyder f.eks. kompetence? Evner og mulighed! Sprogforfladigelse giver manglende forst�else af begreber og f�nomener.

L�ren om social og kulturel acceleration hedder dromologi, opfundet af en italiener og et studie i sig selv, tilsyneladende en ubevidst inspiration for mange. Jeg tror dog man kan l�re lidt her:
Pr�dikerens bog

M�ske rummer det brugbare tanker til den, der er ved at f� stress.

Jeg har stiftet en forening!

Thu, 22 Sep 2005 14:51:00 +0100

That's right. I g�r aftes, mens I andre s� Br�ndby-FCK var jeg med til at stifte Studenterorganisationen ved Institut for Kemiteknik. Det var fantastisk! Stiftende generalforsamling med debat om vedt�gterne (hvilket tog 2� ud af 3� timer), opl�g fra institutleder Kim Dam-Johansen om netv�rk, nyt�nkning og studiemilj�. Valg til bestyrelsen - kampvalg! Det ser man ikke mange steder in these days.

Ellers har jeg travlt (ja okay, jeg har jo altid travlt), studiet er ret givende, synes jeg, men tager jo sin tid. I kemisk produktudvikling er vi ved at lave tyggegummi, lidt mindre m�rkeligt end at unders�ge honning og kiks, kunne man sige, men fokus er ogs� skiftet til at omhandle Ide-skabelse for en potentiel produktforbedring.

Then I dropped da bomb. Jeg har meldt mig ud af en af de bestyrelser (LHE) jeg sidder, undskyld sad, i - trak i n�dbremsen, kan man sige. Jeg har ikke tid, og jeg synes ikke der var mandat nok til at slide i det med den mangel p� tid, der generelt pr�ger min dagligdag. Det er synd. Alle steder er der overordentlig god brug for de frivillige foreninger, i min optik Danmarks demokratiske grundskoler, men der mangler folk alle steder. Jeg har lyst til at skabe en virksomhed, der skal hedde "ForeningsDoktoren". Der er brug for en systemisk generalis�rbar viden om, hvordan man laver godt bestyrelses- og foreningsarbejde, der fastholder og udbygger tilknytningen til en forening.

Folkenes d�d

Wed, 14 Sep 2005 21:37:00 +0100

EU vil lovgive om at staterne skal registrere frivillige foreningers medlemmer, da de jo har den hypotetiske mulighed at donere penge til terrorister. Staten m� have kontrol med foreningerne (ellers kan man jo ikke se, om de har de rette "danske", "demokratiske", eller "europ�iske" v�rdier, hvad det s� end er). Ja, foreningerne er vel langt hen ad vejen rene terrorist-reder, der �rligt udkl�kker onde mennesker og tanker, der "p�nser" mod staternes gode vilje.

Jeg kunne kun finde flg. citat p� Norsk (so much for the freedom in Danish debate), men jeg har alligevel tilladt mig at klunse det:

Der finnes vel ennu folk og folkeslag, men ikke hos oss, br�dre. Vi har staten. Staten? Hva er det? Lytt med �pne �rer, nu sier jeg mitt ord om folkenes d�d. Staten heter det koldeste av alle kolde udyr. Koldblodig lyver det ogs�. Og denne l�gn kryper over dets leber:

"Jeg, staten, er folket."

L�gn er det! Skapende var de som skapte folket og skjenket det en tro og et h�p: slik tjener de livet. Men livsforneketere er alle de som setter opp feller for folket og kaller det stat. Hvor folket ennu lever som folk, forst�r det ikke staten og og hater den som det onde �ye og som synd mot sed og rett.

Dette tegn gir jeg dere: Ethvert folk taler i sin tunge om godt og ondt.Og naboen forst�r ikke denne tale. Sitt eget sprog for sed og rett har han funnet og formet.
Men staten lyver om godt og ondt i alle det godes og ondes tungem�l. Alt hva den sier er l�gn, og alt hva den eier har den stj�let. Hel er den bare i sin falskhet; stj�let er selv dens bitelystne tenner. Selv dens innvoller er falske.
Det gode og det ondes sprogforvirring: det er statens kjennetegn. Tyd meg dette tegn! Det r�ber i sannhet d�dsvilje og betyr folkenes d�d.

Friedrich Nietzsche

Sunshine reggea

Wed, 14 Sep 2005 05:14:00 +0100

I den forgangne weekend var jeg p� spejdernes �rlige familie-weekend. I �r gik den til Neksel�, det ligger oppe i Sejer�-bugten vest for Odsherred. P� Neksel� ligger der et lille spejdercenter. En udm�rket tur, og som ofte med familieweekenderne bliver de et refugium for spejderlederne, der ikke beh�ver at v�re "p�" hele tiden. Ungerne er overladt til mor og far, s� vi tog den med ro og lod de gode rystelser blive meget st�rkere (a la Laid Back). Fantastisk natur, vejr og udsigt fra den �. Man f�r lyst til at blive sejler, n�r man er s�dan et sted p� en solrig septemberdag.

I g�r havde min mor f�dselsdag, og jeg fik ikke ringet hjem, da jeg var travlt optaget. Rimelig d�rlig stil. Jeg h�ber r�dderne derhjemme s�rgede for kakao og blomster fra haven, de har da i hvert fald s�rget for en gave.

Honning- og kikssagaen

Wed, 7 Sep 2005 10:43:00 +0100

Vores projekt i Kemisk Produktvikling, med at sm�re honning p� kiks, har taget nye drejninger. Vi har lavet fors�g med hvor tyktflydende honningen er - trods det, at det ikke blev udf�rt direkte i laboratoriet, aff�dte det dog et svineri og en gang klister af en anden verden (ikke overraskende). Jeg selv har lavet kn�k-test af kiksene, hvilket sker p� den overordentlig videnskabelige m�de, at man fastholder en kiks i en position og belaster spidsen af den med en st�rre og st�rre v�gt. Og s� braser kiksen naturligvis til sidst. En Digestive [udtales: 'Di-e-'sti-ve] kan holde til mellem 330 og 730 g. S� ved vi det...

N� ja, og s� har "Forskere fra Danmarks Teknologiske Universitet" (?!?) fremstillet en pille, som kan bruges til at lagre brint til f.eks. transport eller mobile enheder. Kunne man h�re i P1,2,3 idag. Som en "special service" til mine l�sere kan jeg hermed berette, at pillen IKKE kan lagre brint (H₂), men derimod ammoniak (NH₃), og at der, for at anvende pillen til energiform�l som brint ogs� skal convertere og varmesystem til. Og at fremstillingen af ammoniak er en af de store, gode, olie-gas-ressource-forbrugende industrier.

Alt sammen kendt teknologi (men ogs� traditionel teknologi, der fylder den del, og ikke er CO₂-neutral i dag, i morgen, eller om 5 �r). Men med tiden...

Sletten reformeret???

Thu, 1 Sep 2005 11:40:00 +0100

I dag havde vi anden halvdel af ugens innovations-forel�sning. Og der kom sgu nogle helt anderledes farverige krea-boller p� suppen. Praktisk ide-generering i teams. Vi havde 2 eksterner ude, der arbejdede i st�rre virksomheder (Novo, Coloplast, m.fl.) med krea og inno. Boom! S� der skete noget. Mange af kr�fterne derude, i den pulveriserende virkelighed, bruges �benbart p� rammerne, og de var sgu i orden: �bent rum, masser af slik, rundstykker, kaffe, sodavand, runde borde og bl�de stole. Sponsoreret af - DTU!!?! Det var vist et krav udefra for at f� nogle "1st class rocka style" inno-pinger ud, men hvad inst. for Kemiteknik har brugt p� den aff�re er ikke godt at vide.

Tirsdag blev jeg lukket ind i det aller-helligste af templet, de inderste cirkler, nemlig kommunikationsafdelingen i adminstrationen p� anden sal (oh skr�k!, lige ved siden af rektors kontor!). Jeg skal lave ny hjemmeside til studenterpr�sten, det er en del af mit job, i DTU's nye skabelon. M� g�re det i weekenden, skal n� 100 ting inden mandag.

Semesterstart

Mon, 29 Aug 2005 20:35:00 +0100

S� k�rer det! Sletten er p� den anden ende, trods den lidt falmende gr�nne sensommerfarve i tr�er og h�kke synes at mane til besindighed. DTU er fuld af masser af ski�nne ungm�er og endnu flere kraftige karle, der - omend unge, uvidende, h�befulde - er startet p� DTU. Ak, de stakler aner ikke hvad de g�r ind til (som om vi andre gjorde det). De fik allesammen den gamle standard-pr�diken af rektor (hans h�jvelb�rne vel�rv�rdighed Lars Pallesen), at "det tager kun 5 �r, og s� er det ud af vagten", og den gamle fra S�lvgade: "kig p� din sidemand til h�jre og venstre, du eller en af dem vil mangle her efter et �r". Innovation, og blabla. Som jeg og resten af Universitetskoret Polyfoni har overh�rt for Gud ved hvilken gang.

Jeg er startet p� et fag, der hedder kemisk produktudvikling. Det er meget sp�ndende, eller s�dan virker det, men en anelse underligt. Jeg sidder i en projektgruppe, der skal unders�ge egenskaber ved f�nomenet "at sm�re honning p� en kiks". Jeg skal nok s�rge for at opdatere med hvad det udvikler sig til, for det kan jeg i sandhed ikke ane.

Sidste helle

Sat, 27 Aug 2005 21:49:00 +0100

Vi er fremme ved sidste weekend inden studiestart, og jeg ser frem til at f� travlt igen. Nyt semester, nye fag. Sp�ndende fag - h�ber jeg. Jeg skal snart v�lge en retning for mit eksamensprojekt. Det er underligt, men der er nu alligevel 1-1� �r indtil det er slut (mindst). Jeg kan bare h�be p� et menneskeligt semester, og for en gangs skyld har jeg arbejdet i sommerferien med mine projekter og kan bil�gge dem til studiestart. S� der skulle v�re en chance for, at jeg kan g� mere helhjertet op i studiet og ikke zappe s� meget rundt. F�rre, mere helhjertede projekter.

Elevforeningens bestyrelse har holdt m�de p� h�jskolen i dag, og jeg camper hernede indtil weekenden er slut. Ryslinge fungerer fint som refugium, som absolut sidste og bedste helle inden det g�r l�s igen. Der er en mat, tr�g, lidt tom stemning, som weekender p� h�jskolen plejer at v�re, n�r elevforeningens bestyrelse er p� Ryslinge. Da jeg var hernede som elev for 4� �r siden var weekenderne berusende, foryngende, sommerlige, aktive, men denne weekend er som s� mange andre i elevforeningen med en konstant, m�rkelig stemning af melankoli, af efter�r, af jord og land og af stilhed. Af en m�rkelig gammeldags, inderlig bundethed, som jeg ikke ved hvad er. Som om kirkeg�rdens alvorlighed ved siden af h�jskolen sender et gr�nende sk�r af h�jtidelighed, �lde og evighed.

Lyngbynatten

Fri, 26 Aug 2005 21:15:00 +0100

Lyngbynatten var en rigtig god oplevelse. Senior- og tropspejderne st�r for en aktivitet kaldet "Hawaii-fodbold". To hold af 5 deltagere hejses op i en b�resele, s� de lige pr�cis ikke kan n�s jorden, og s� bliver der ellers spillet fodbold p� en 4x7 m bane. Banen bygger vi op af trebukke, og l�gger tykke tv�rbomme mellem trebukkene.

Vi havde godt nok gr�- og regnvejr om torsdagen til starten af opbygningen, men fredag var flot og solrig og gav kun 2 styrtbyger med �rtehagl... Jeg m�tte have en lur midt i al den travleste opbygning fredag eftermiddag, min s�vn var ogs� lidt h�rd. Det er den altid, n�r man bliver v�kket af busser og trafik fredag morgen kl. 6.00 ved Lyngby Runddel.

Jeg pj�kker fra oprydningen (vi river normalt lejren ned efter kl. 23.00 og 2 timer frem), men jeg skal en tur til Ryslinge, s� det m� gutterne ordne selv.

Gynger og karruseller

Wed, 24 Aug 2005 15:08:00 +0100

Jeg har rendt rundt p� DTU hele dagen, jeg skal hj�lpe studenterpr�sten f�r studiestart med at trykke foldere og l�gge program og lave hjemmeside, s� det er nu, der bliver rykket. Der kommer forh�bentlig ro p� i n�ste uge, s� jeg kan koncentrere mig om studierne.

S� g�rsdagens "udefra" med Tyge Petersen. Amerikanske sikkerhedsopgaver i Irak udliciteres til firmaer, s� man officielt kan tr�kke tropperne hjem, mens man i virkeligheden, de facto, netto sender flere derned. Meget sindrigt. Og s� st�r sikkerheds-troppernes retsstatus jo et ubekendt sted, for hvad med retsopf�lgning efter skudepisoder? Det bliver iflg. Iraks lov og h�ndh�velse, som lige nu... ja!?!

P� denne side m� der s�ledes snart komme en meditation, en bet�nkning, over "liberality: state vs. corporation". En klassisk liberalist vil h�vde, at den private virksomhed, ikke staten, er liberal. Jeg vil unders�ge, om nogen af dem er det.

Travle dage

Thu, 18 Aug 2005 18:13:00 +0100

Tilbage p� min pind har jeg v�ret i nogle dage nu. Arbejd arbejd. Nu er vi i gang med slutspurten af sommerferien, og alle mine l�se ender skulle efterh�nden gerne lukkes inden semesterstart om halvanden uge. Sang for de nye russer med koret, Oprykning Lyngbynat familieweekend med spejderne, kommende G.F. i LHE. Studiestart. Og jeg f�r brug for en ferie oven p� den her ferie...

Fed fest...

Sun, 14 Aug 2005 18:43:00 +0100

...p� Testrup, reggae music og meKa dance. Folk var ikke super-powered-up morgenen efter, hvad man ikke fort�nker, og busturen hjem som var j�vnt sl�v. Super kursus! Super oplevelse, alle lover sig selv at komme igen n�ste �r (om de g�r det er en anden sag).

Gud og Darwin

Sat, 13 Aug 2005 16:40:00 +0100

I dag har elevforeningen p� Testrup afholdt generalforsamling, og der blev sl�et et slag for kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet.
Efter det var der foredrag ved Niels Henrik Gregersen fra inst. for Systematisk Teologi, KU, om forholdet mellem teologi og naturvidenskab. Fremragende! Endelig noget perspektiv, endelig kan tvivlerne f� noget at bygge p� (hvad man jo ellers ikke gerne vil).

"Hvad nu hvis"

Wed, 10 Aug 2005 15:34:00 +0100

Vores h�jskolenyt�nkningshold er blevet f�rdig med at indspille r�dokumenterne til Podcast webradio/download. Det tog en eftermiddag til ca. 4 x 20 minutters optagelse, der nu skal redigeres og sammenkoges. Det var super-f�ngende og rigtig godt samarbejde, og blev til sidst et supergodt konstruktivt h�jskolev�rksted. Vi laver en plakat og noget hurlumhej for at vise os frem, og m�ske spiller vi nogle teaser-klip. "Hvad nu hvis" siger NEJ TIL G�GL og JA TIL INTELLEKTUEL h�jskole. See testrupelev.dk for details.

De Unge?

Sun, 7 Aug 2005 16:55:00 +0100

"Hvad nu hvis?... h�jskole" hedder mit eftermiddagsfag p� Testrup. Hvordan skal vi t�nke fremtidens h�jskole, er den i krise, hvordan ser den ud. Meget arbejdsomt fag, produktorienteret, vi skal FREMAD over stepperne, og det er et hardcore hold.
Et kort oprids: 75 % af de unge f�ler sig p� ingen m�de animeret til nogensinde at skulle besk�ftige sig med h�jskolen, den er s� at sige slet ikke inde i deres tanker�kke. Af de sidste 25 % kan vi s� begynde at g�re os h�b om at hverve, og her n�r vi ogs� blot en fjerdedel. Hvordan kan det v�re, at man i FFD eller h�jskoleverdenen generelt ikke t�r stille sp�rgsm�l ved det indhold, man leverer, n�r en lille smule besindelse p�, f.eks. praktiske fag, naturfag p� en naturlig m�de, nye ideer og innovationst�nkning kan flytte den gr�nse for potentielle h�jskoleelever opad? Hvordan kan vi tale om at v�re alment dannende p� denne baggrund? Get started, H�jskole!!!

Testrup

Sat, 6 Aug 2005 15:30:00 +0100

Testrup er imponerende: Det er ikke s� meget selve h�jskolebygningerne, men til geng�ld indholdet, der fylder rammen ud, dvs. deres stemning og milj�et og eleverne, deres forholdsvis t�t pakkede grund, og det alt for fede musikhus. Og deres alt for friske g�-p�-mod og virkelyst.
Det viser sig, at Testrup H�jskoles elevforening er MEGET aktiv, hvilket ikke overrasker. Der er 6 liniefag og 14 workshops, hvor man v�lger een af hver, og folk teamer up med andre og med l�rerne og laver workshops, "en masse". Meget er ganske gakket som "cykling & is", "h�kle" og "barbershop singing", men der er ogs� teater, reggae, popmusik og mere �ndlige sysler. Virkelig: Imponerende. Som at g� der selv.

"Dette er ikke en pibe - det er en Hedegaard"

Sat, 6 Aug 2005 08:13:00 +0100

Jeg var til afskedsreception p� Ryslinge H�jskole i g�r. Eller, jeg er der endnu, jeg overnattede hernede og skal videre i dag. En epoke er ovre med Peter, min forstander, min Nordjyde, een af de eneste der kvalificeret kunne diskutere forskellen mellem AaB og Sjang. Nu skal han s� v�re pr�st i Holstebro Valgmenighed, og jeg tager i hvert fald til gudstjeneste der p� et eller andet tidspunkt.
Den nye forstander Ole virker frisk og klar og fuld af god vilje, og er nok mere vant til at t�nke i brug af elever og administrationsapparatet til at "vise" h�jskolen. Det bliver sp�ndende. Jeg har lovet at hj�lpe ham med at indf�re elektronisk administrationssystem det jeg nu kan, som jeg gerne ville for nogle m�neder siden. Sehr sehr spannend.
Nu tager jeg til Testrup som special-inviteret fra LHE p� sommerkursus og elevm�de. Jeg gl�der mig meget. Har ikke v�ret der f�r, men har h�rt en masse sagnomspundet om specielt elevforeningen.