theilgaard.net  Warning: Undefined array key "bredde" in /customers/4/7/4/theilgaard.net/httpd.www/skaerm.php on line 10 


theilgaard.net

blog blog RSS-feed | privat: på dansk | in English | familien: sommerhus booking





blog

Juni 2018


Uti vår hage

Skrevet af | lørdag, 9. juni 2018 kl 19:15
Stikord: have, jordbær, tørke, vanding


Den knastørre sommervejr har varet i snart 6 uger nu i København, siden starten af maj. Det er så tørt som en martini, der er støv alle steder og det er bagende varmt, så man knapt holder ud at arbejde inde, men jo knapt heller kan trives ude.

Det er enhver landmands og haveejers mareridt. Der skal vandes hver anden dag for at holde planterne ved godt mod og sikre sig et godt udbytte, og det er altså målet på vores lille lod af Herrens jord. Ja, det er selvfølgelig lige indtil vi får vandingsforbud, og man må jo frygte at det kommer sejlende ind ad brevsprækken hvert øjeblik. Og den nyvordede yachtskipper, der har brugt vinteren bl.a. på lidt grundlæggende meteorologi for vestenvindsbæltet, spejder ud i horisonten og vejrudsigten efter nogen frontpassager og noget regnvejr. Lidt hjælp skulle vi gerne bede om.

Varmen og det bragende solskinsvejr resulterer til gengæld i sensationelle haverekorder. Vi fik de første modne jordbær og kartofler sidste lørdag, 2. juni. Det må jeg sige er vældig tidligt, selv for os der gerne går tidligt til værks i marts med de første spadestik m.m. Og lige nu bugner det med jordbær, så man skulle tro at man var længst forbi midsommer. Svært at bedømme om det er klimaforandringer. Under alle omstændigheder usædvanligt.

Man kan se hvordan det går for os på fotoet. Tillige anes vores vandingssystem, som er blevet lidt berømt i nyttehave-foreningen, angiveligt fordi vi har talt godt for vores syge moster for at det er meget vandbesparende og også rygskadebesparende (ellers er de ikke så meget for den slags nymodens pjat; det skulle jo nødig blive for nemt). Det turde dog være medvirkende grund til at der er så mange jordbær og det hele ikke er visnet bort. Som del af medansvaret følger en art hoveri med at holde de fælles faciliteter og haven ved lige. Det skal være vor beskedne tak til kommunen. I dag havde vi fællesarbejde og jeg var med til at nedrive et af vores medlemsskure, som så ganske forfaldent ud. Det var ordentlig sygt sjovt at være lille dreng med koben og brække brædder op.



stryger en sejler for sommervind

Skrevet af | lørdag, 23. juni 2018 kl 12:05
Stikord: sejlads, syltning, Finland


Fredag, i går, årle morgen fløj jeg på ferie. Lidt tidligt i år, men destination Finland, hvor Andreas holder midsommerfest (tilfældigvis sammenfaldende med Skt. Hans aften) og siden går det på sommertogt med Fredriks båd Cabane III videre ud i skærgården på kryds og tværs. Vinden bestemmer. Tilbage igen engang. Vedhæftet et billede af stemningen ombord i formiddags, på Skt. Hans aftens dag.

Midsommervejret her er som hjemme, bare koldere og mere blæsende (kuling fra nordvest, småbyger og ca. 12 grader C). I hvert fald på midsommarkvällen, 22. juni. Dog, her må man gerne lave bål, for det har regnet lidt i den forgangne uge, men traditionen er dog ikke dertil i Finland.
Men det bliver jo atter varmere igen, og så sejler vi til små havne og havner i græs og blåbær og fyrreskov på sommergrønne øer.

Grundet det sommerlige vejr tidligere i år er vi allerede i gang med at høste nogen af frugterne af nyttehaven og jeg har startet produktionen af marmelade. Tillige skal jeg også forsøge at forædle nogle nye naturprodukter. Noget deraf er nu overbragt til Fredriks båd, og så bliver det jo nok konsumeret under færden mellem øerne. Produktionen fortsætter nok ved hjemkomst til Danmark, fulgt af sang, spejd og andre stunder i den fri natur.



forfatteren en sen time...


theilgaard.net
blog
nordiske flagdage
finsk-dansk ordbog
kontakt
om siden
Sommertogt 2020 Krønike

arbejde og studium
curriculum vitae (cv)
civilingeniør-studium
ph.d.-studium

ressourcer
sommerhus
buzzwordbingo
opskrifter
galleri
login

blog arkiv:
februar 2021
januar 2021
december 2020
november 2020
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005