|
|
blog
Frydeligt med Jubelkor - glædelig vår!
Skrevet af
| onsdag, 2. maj 2012 kl 14:13 | kommentar [0]
Stikord: Finland, Valborg, Vappen, Åbo, Brahe Djäknar
Frydeligt med jubelkor hilses vårens komme. Sådan starter Fr. Moths oversættelse af rektor Morten Børups Majsang fra Århus Katedralskole, "In vernalis temporis", ca. år 1500, som han lod eleverne synge den første dag i maj. Sangen er nævnt og trykt i en i nordisk sammenhæng ret berømt sangbog, Piæ Cantiones (fromme sange) fra 1582, udgivet og brugt på Åbo Katedralskole. Nordens tidligste sangbog såmænd, men sangene turde have været i brug allerede i 1200- og 1300-tallet. De unge elever, kaldet djäknar, dvs. degne, sang i deres fritid for almisser, mad og klæder og kunne i herigennem med tiden få stilling ved domkapitlet i Åbo.
Nogen af deres navnemæssige arvtagere nu i dag holder nu også af at prise våren: Brahe Djäknar, studentmandskoret ved Åbo Akademi. Delvist opkaldte efter de førreformatoriske katedralskoleelever og delvist efter bysbarnet, den daværende svenske stadtholder Per Brahe den Yngre.
Og det gør vi så, de unge såvel som lidt mere bedagede Djäknar, altså hilser våren med jubelkor, eller vi gjorde. Det sker hvert år på Vårdberget på Valborgs aften, også for 2 år siden hvor jeg tidligere var med. Man kan visseligt nu endda se, hvorledes det tog sig ud, på YLEs hjemmeside (forhåbentlig holder de det åbent lidt endnu). Bemærk også hvad der sker fra 11m20s til ca. 14m15s. Deres Ærbødigste, i al beskedenhed.
Glædelig Valborgsmesse - Glada Vappen - Iloista Vappua.
De her gutter er de fineste kammerater som tænkes kan. Nu er at se til, at jeg holdes beskæftiget, så at jeg ikke længes efter at komme tilbage til Åbo igen uopholdelig.
De Profundis
Skrevet af
| torsdag, 26. april 2012 kl 12:42 | kommentar [0]
Stikord: arbejde, korsang, Brahe Djäknar, Åbo
Nu er det ikke alverden, jeg lader høre fra mig for tiden. Måske er det derfor galt at tale om forskeren i elfenbenstårnet uden istdet at benævne det forskeren i tørvegraven, dybet, hullet, kæret eller dyndmosen måske.
Jeg har fået forlænget min postdoc-stilling indtil nytår, men skal arbejde på et projekt om marin røggasrensning. Hvilket er fint, der går både noget kemisk analysearbejde, noget katalyse, nogle kemitekniske elementer samt noget helt almindeligt VVS+el-arbejde (altså rigtigt håndværksarbejde, dog ikke helt i samme størrelse som et teknisk fuldskalaanlæg).
Der sker dagligt ikke vanvittig meget ud over arbejde, men nu har arbejdet dog fået den positive slagside, at jeg får lov til et par konferencerejser og dermed lejlighed for at præsentere nye og lidt mindre nye resultater.
Indimellem beværter jeg fællesspisning og brætspil for skarerne, og det man jo altid kan håbe på, er, at det i sig selv kan opfordre andre til at tage teten op. Nå jo, forskellige sager med spejder, forskellige sager med korsang. Bl.a. sang mit kor koncert for vores æresmedlemmer, H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen i søndags samt 500 tilhørere ikke at forglemme, til en ganske god koncert, synes jeg. Det var i hvert fald sjovt at være med.
Just nu i går agede jeg mod Åbo for at synge våren ind med Brahe Djäknar - Valborgs aften på mandag - holde lidt fri og lidt fest, se ur-finske værker for orkester, solister og kor (Sibelius: Kullervo), skrive på dydige skriftlige arbejder, og i øvrigt kan ske tale med professores et lektores hos katalyse-gruppen på Åbo Akademi om en lille artikel, som jeg (for) længe burde have arbejdet på.
Som sædvanlig har jeg klokket i det med planlægningen, som sædvanligt for få krydser i kalenderen i tilrækkelig tid og for mange forsøg på at huske det i hovedet, idet jeg skulle have været til sølvbryllup onsdag og nu i indkommende weekend. En gammel fejl eller uopmærksomhed, thi for 4 måneder siden virkede det ikke som et problem at gøre to ting på een gang, men det er denne uge det går op for mig, nu hvor tingene hvor det rent fysisk ramler sammen, at jeg har været uopmærksom, atter igen. Det kan man jo bande af. Nå. Jeg tager en god håndfuld forhåbentlig gode dage i Åbo og vender hjem til godt vårvejr og vårfornemmelser, håber jeg.
Medullas, non cortex
Skrevet af
| lørdag, 17. marts 2012 kl 12:06 | kommentar [0]
Stikord: fødselsdag, skovning, arbejde, korsang, Brahe Djäknar
På meget rørende vis fik jeg min fødselsdag fejret i februar. Før sommerhusturen med skovning var jeg forbi Psykopatgangen på Studenternes Gård til en lille aftens festligheder og gangdemokrati, det såkaldte "halvårlige køkkenmøde", hvor også gamle psykopater kan være med. Men på overraskende og bevægende vis lod man fejre en gammel beboers (ja altså min) fødselsdag med gave og sang. Jeg har det vist med at fortrænge, at jeg har så fine venner der pønser den slags bag min ryg.
Vores "grundpleje" i sommerhuset forløb i øvrigt uden tungere skrammer, end om vejret var temmelig gråt. Forældre og 4 søskende gjorde en solid indsats og se, rimeligvis var al fældning og det meste oprydning gjort lørdag med en let oprydning søndag.
Jeg fik indsendt min ansøgning om at lave nyere og mere avancerede katalysatorer til bæredygtigt biobrændstof, som led i et to-årigt postdoc-stipendium. Nu håber jeg blot, at de kan lide min ide, og jeg ikke har lavet ged i den et eller andet sted, glemt nogle bilag eller sat tingene op forkert. Man ved ikke rigtigt før man får svar, hvilket sker allerede sidst i juni...(!). Igen til efteråret er der en ny ansøgningsfrist, så hvis det kikser første kan man jo redigere i tingene og prøve igen. Der findes nu også andre fonde og midler at søge, og det vil jeg nok prøve at sætte i skema her i foråret. En og anden vil bemærke, at man også kunne finde et arbejde i den virkelige verden - det er forstås udenfor universitetet og nedenfor elfenbenstårnet. Nu har jeg ellers lige brugt 10 år på at kravle op.
Men herligt, det er dog blevet vår på de danske øer og Europa hælder mod sol, det lysnes og varmes og mulden brødes med vintergækker og krokus, og det kribler i ryggen af jorden!
Ja, ellers er der jo slid og slæb, afslutning og forfattelse af forskellige ting, vedligehold af uigennemtænkte opstillinger og forsøg på idriftsættelse. Men det er ikke surt det hele, thi der er også sang bag ploven. Og glad studentersang, og der er mange opgaver dette forår at håndtere og synge til. Der er kortræf hos vore brødre i Stockholms student-sångare midt i maj, der er div. større koncerter før og efter dette. Og selv skal jeg til Åbo og synge Valborg ind samt hjælpe Brahe Djäknar med at fejre 75-års jubilæum.
Også familien skal jeg se snart.
Mormor har fødselsdag lige om lidt, så dén gren af familien samles meget snarligt, og senere er der flere familiefester. Altså der bliver rigeligt at age rundt til, kan man sige.
Ved Kyndelmisse
Skrevet af
| onsdag, 8. februar 2012 kl 17:53 | kommentar [0]
Stikord: arbejde, skiferie, skovning
Jeg var på skiferie i sidste uge. Juhu, rigtig ferie. Dette år som sidste har jeg været med nogle andre spejderledere i Norge - i år var vi ved Sjusjøen (= Syvsøen? Sjus-søen?) i et temmelig stort langrendsterræn (Europas bedste, siger de selv), der ligger øst for Lillehammer. Noget af det blev brugt som OL-terræn fra 1994.
Slalom er skiftet ud med langrend, med adræt nordisk skiløb (eller -gang), men altså mere glidende, langsommeligt, astadigt tempo jævnført med alpinskiløbets jag. Fed tur, det var sjovt og givende og rigtig hyggeligt. Det er rart at vide blot nogen gange, hvorfor man slider.
Men det var ganske forbistret koldt (Norge er åbenbart også et nordisk land, må man konkludere?). Visse dage var temperaturen helt oppe på -10°C grader i dagtimerne, andre dage var det mere -16°C-agtigt. Og koldere om morgenen, forstås. Måske har jeg reddet mig et halsonde, som skal fordrives med te og halsklud og C-vitamin. Vejret herhjemme og luftmiljøet i København kan vel også bidrage lidt dårligdommene.
Januar forsvandt i arbejdets støvregnsgrå tåger, der var i hvert fald masser af slid, og det fortoner sig lidt, hvad jeg fik udrettet. Nok mest noget med at skrive emails og være rørsmed og lave kemikalier og kigge i artikler og spekulere over hvorfor ting opførte sig, som de gjorde.
Snart er det tid til den årlige skovning af træer i sommerhuset - vi foretrækker betegnelsen "grundpleje" - så jeg er i gang med at praje mandskab (skovmænd) og finde taljer og reb til at trække træer ned den rette vej. Siden går vi amok i en motorsavsmassakre, på udvalgte træer forstås, og saver og hugger alt op til brænde. Det luner så dejligt i pejsen i løbet af året. Og det giver en godt udsyn. Og grundene skal jo holdes, siger De (en art officiel forklaring).
Forældrene mener normalt i sommermånederne, hvor træerne har fået blade igen, at der er meget bedre udsyn og meget mere plads og luft end sidste år, men jeg er mere i tvivl og tror nok, at vi måske snarere vedligeholder status quo mht. totalt udsyn før og efter: Hvad vi fælder på et år, kompenserer alle de andre træer for i vækst i løbet af det år.
Kun joulu on
Skrevet af
| tirsdag, 27. december 2011 kl 18:42 | kommentar [0]
Stikord: arbejde, korsang
På arbejdet har jeg for tiden min daglige, postdoc-daglejer-agtige kamp med at få to forskellige reaktions-opstillinger til at producere videnskab og resultater. Den ene mere vrangvillig end den anden. Men indimellem lykkes det at få skidtet til at køre, som det skal - i hvert fald i en stund - så den smule succes må man vel have.
Spejder holder juleferie, korsang holder juleferie, madklub holder juleferie - og tak for det - for det var travlt i december, det hele skulle terpes, læres, synges, mødes, friluftes og kokkereres, det var sin sag.
I december var jeg først en lille tur i Åbo og besøge kammeraterne, idet der var nissefest (sv.: tomtefest) i Florakören og Brahe Djäknar, samt spex i Åbo Akademis studentkår, og så kunne jeg jo lige købe julegaver og vi kunne holde en prøve på champagnesabrering + Champagnerlied. Det er altid skægt at være tilbage, udover det forbilledlige selskab af kammeraterne - skal vi sige sangerbrødrene, dvs. lømlerne. Og det føles ganske som hjemme. Eller, det er det jo ikke, men det er det også, og på den måde er Norden jo "hjem".
Men jeg siger: "skidt", for nu er det jul. Derfor er jeg atter i Holstebro ved mor, far og søskende og holde jul. Den sag bliver i familien, herom ingen sjakren. Tidligere i mine studieår havde jeg svært ved at være hjemme for længe af gangen, men jeg er ikke så rastløs denne gang, og måske har det at beskaffe med, at jeg ikke længere har den sorts eksaminer og afleveringer, videre studeringer, der er dekreteret af DTU og andre, og at jeg i den grad trænger til bare at slappe af, feriere og jule.
I hjemmet hos fam. Theilgaard er traditionerne meget fasttømrede. Der er lave konfekt og pynte juletræ og ophænge kravlenisser og lave juledekorationer og synge "nuharvijuligen" lillejulaften. Det er flæskesteg lillejuleaften, og det er and juleaften. Det er sang før pakker juleaften, og hele sceancen tager næsten lige så lang tid, som det tager for lysene på juletræet at brænde ned - Jeg ved ikke, hvor længe de ellers er om det. Bagefter propper vi os med julegodter og knas og nødder.
Min ældste lillebror Lars Bo fik af sine søskende et marathon-brætspil, som vi sled en halv juledag op med at spille. Den slags hører også til her. Vi har været til 2. juledags julefrokost, en tradition i familien på fædrene side, som denne gang blev fejret hos faster Astrid og onkel Bjarne. Her var der mere juletræsdans og -sang, og alle mand, børn, unge, voksne, skal hver bestemme en julesang, af hvilken man synger et vers. Med ca. 30 sjæle rundt om træet bliver det til en del.
|
|
|
|
|
|
|
|
